Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Vi skal ikke bare...

Af Grethe Andersen, mandag den 24. august 2015 kl. 10.00

...lære at gøre noget ved tingene, men også lære at holde til det.

Man skal kunne, ville og turde tage ledelse på sig såvel som udpeget leder, som leder af klasserummet/børnegruppen, som leder af børnenes læringsmiljø, som mødeleder, teamleder – samt leder af egen professionelle faglige udvikling – og arbejdstid. Alle har et ansvar – lederen har et særligt ansvar. Man må derfor selv være i bevægelse som leder. Være åben og give mulighed for dialog, reflektere dagligt over det, man oplever. 

Men … hyperkompleksitet på alle plan fordrer tryghed og sikkerhed. Samtidig med at vi skal være ambitiøse og nå bedre resultater er der vigtige spørgsmål på alle niveauer. Barnet kan spørge: Skaber min lærer/pædagog tryghed og sikkerhed for mig som elev sammen med mine forældre? Den pædagogiske medarbejder kan stille spørgsmålet: Skaber min ledelse tryghed og sikkerhed for mig som medarbejder med anerkendende tilbagemeldinger, kontekstafklaring og feedback? 

Ser de ”øverste ledere” sig som ledere af ledere, hvor det handler om positiv support baseret på tillid og motivation for opgaven, hvor den der har opgaven også har kompetencen, ansvaret og ressourcen? Ser forvaltningschefer sig som værende til for decentrale ledelser – eller er fokus på strategier faglige organisationer, visioner og drift? 

Ved jeg, hvor jeg har min leder? Er et relevant spørgsmål at stille uanset, hvor man er i lærings- og styringskæden.

Jeg oplever flere gange om ugen meget positive tilbagemeldinger fra personalet i mit tidsbegrænsede job som pædagogisk leder på Vesterkærets Skole, hvor opgaven er at skabe et markant pædagogisk fyrtårn. Jeg har stadig mine arbejdsvilkår svarende til tidligere stilling rent teknisk som tjenestemand. I sin tid gik jeg direkte fra at være lærer til skoleleder. Det er faktisk interessant at være på niveauet tæt på medarbejderne. De værdsætter nærværende pædagogisk ledelse. ”Du er en gave for vores skole”, er en sætning, jeg har hørt flere gange.  Jeg har været engageret skoleleder  i 15 år på Vester Mariendal skole. Langt den største del af den tid var der gang i den med lyst til at udvikle. Udfordringen var, at da jeg blev ansat var der ca. 140 medarbejdere – i dag er der ca. 85 ansatte. Det er mange år med udpegning af overtallige og mange forventninger at leve op til.  Samtidig var jeg meget engageret i mit virke som medlem af Skolerådets formandskab og bestyrelsen for EVA. Det pressede også organisationen – men gav samtidig let adgang til nyeste forskning og gode undersøgelser og evalueringer.

Jeg skal nu finde ind i et nyt rum på ”lavere niveau”. Jeg har masser af minder om relationer og gode energi på den skole jeg forlod, som ændrede sig total efter lockouten. Jeg tænker også, at jeg selv skulle havde søgt nye græsgange tidligere. Det er sundt med nye ledere, hvis de vel at mærke bringer skolen som organisation videre og ikke blot lader ting stå til. Når jeg i mit nuværende virke oplever en ”sult” efter min ledelsesstil, er der givet også det aspekt på spil, at mine tre kolleger i teamet har været ledere sammen i 15 år med deres ledelsesstil, mønstre og rutiner. Uanset hvor gode vores intentioner er – så er det godt at få nye øjne og nye handlinger ind i organisationer.

Nu hvor der er stærkt fokus på evidens og læringseffekt er min vigtigste opgave ikke at have alle svarene, men at stille de rigtige spørgsmål. Kort sagt at være en dagligt lærende anerkendende leder. Læring på alle niveauer bliver derfor et fortløbende kulturforandringsprojekt. Den lærende reflekterende og anerkendende leder skal derfor som dialogskaber dels formå at skabe vilkår for læring på alle niveauer, og skal i sidste instans sikre kvaliteten i undervisningen, og at skolen lever op til folkeskolens formål og de kommunale handleplaner. Men vi skal have arbejdsmiljøet med i fokus på alle plan. Mestring spørgsmål kan være: 

Når det er så håbløst, hvordan klarer du da at komme igennem dagen?

Hvad er det, som gør, at du klarer at fortsætte?

Hvordan ved du, hvad der er rigtigt for dig at gøre, når alt er så svært som nu?

Hvad fortæller det om dine kvaliteter og egenskaber? 

Filosofien er, at ændring er uundgåelig og stabiliteten en illusion. Små ændringer skaber store ændringer og de som sagen gælder ved bedst. Forskningen har afdækket seks faktorer, der kendetegner et godt psykisk arbejdsmiljø, og som kan anvendes på tværs af forskellige brancher og situationer. Det drejer sig om:

- indflydelse på arbejdet, dvs. indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse

- mening i arbejdet – om at kunne sætte arbejdet i forhold til nogle værdier, man tror på

- forudsigelighed – vi har brug for informationer om evt. ændringer i arbejdet

- social støtte fra såvel ledelse som kolleger

- belønning i form af løn, forfremmelse eller anerkendelse

- krav i relation til arbejdets omfang og den afsatte tid samt mere kvalitative krav til udførelsen af arbejdet

Kort sagt: Høj grad af social kapital.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Vi skal ikke bare... Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger