Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Velfærd og sundhed

Af Grethe Andersen, mandag den 4. december 2017 kl. 10.30

Vi har i det danske samfund bredt set stort fokus på hvordan vi fortsat skaber vilkår for og udvikler velfærd og sundhed. Jeg kan se en stor fordel ved, at vi erstatter fokus på velfærd og sundhed med det traditionelle fokus på faglighed og trivsel i folkeskolen. Med nye begreber skaber vi nye tænke og handlemåder. Høj faglighed og god trivsel er fortsat væsentlige indikatorer. Med fokus på velfærd og sundhed bør vi samtidig have fælles vækstindstilling til eleverne. Vækstindstilling er troen på, at elevernes færdigheder og kvaliteter kan udvikles gennem indsats og vedholdenhed. Jeg er stærkt inspireret af EU projektet RA4AL, som jeg tidligere har skrevet om på min blog. Projektet involverede elever, lærere, skoleledere, forskere og forældre/plejere samt lokale og nationale beslutningstagere. Det gik ud på at udforske de pædagogiske strategier og undervisningsmetoder, som bedst understøtter læring for alle eleverne. Projektet undersøgte, hvordan man effektivt kan støtte professionelle læringsfællesskaber (PLF) til at gennemføre organisationsudvikling og støtte alle interessenter til at samarbejde om at øge alle elevers faglige resultater.

Partnerskab med forældre og familier med ægte involvering ses som afgørende for alle elevers sundhed og velfærd, såsom udvikling af en vækstindstilling og fleksible læringsmuligheder, der sikrer kontinuitet og progression gennem uddannelsesfaser og sikrer relevansen af ​​læring for liv og arbejde. Forældrenes/netværk/plejers og elevers stemmer skal være centrale for at udforme beslutninger om elevernes liv. Elevens alsidige udvikling er oplagt, at hjælpe hinanden med. De kan fx støtte børns selvdisciplin, vedholdenhed og glæde ved at lære og kommunikere.

Det interessante er, hvordan skabes skolekulturer med minimal hierarkisk ledelse, magt, konflikter og fokus på tid – skoler, der udvikler PLF med fokus på at skabe den bedste skole for alle elever. Skoler, hvor alle elever er alles elever med fælles værdier og positivt læringssyne. PLF kan karakteriseres som en lærende organisation. Skolen som lærende organisation er karakteriseret af at underviserne har et fælles syn på børn og skolens rolle i forhold til børns læring. Samtidig gør de en kontinuerligt kollektiv indsats for at forbedre elevernes læring gennem fælles undersøgelser af, refleksioner over og afprøvninger i deres praksis. 

Ændringer i organisationer kræver ændringer af mindset, af tanke- og handlingsmønstre. Alle i lærings-/styringskæden skal se sig selv i læring. Mindset-teori bærer på delelementer af positiv psykologi med fokus på udvikling af de muligheder, ressourcer og styrker, som et individ rummer. Teorien bygger på en forståelse af, at man enten har et overvejende fastlåst eller et udviklende mindset, hvor man henholdsvis anser sine evner for givne eller rodfæstede, eller som noget der udvikles over tid og derfor i høj grad kan påvirkes. Det er en central pointe, at arbejdet med at udvikle elevers mindset bør knyttes tæt til læringsmiljøet og relationen mellem elever og undervisere – og dermed de professionelle læringsfællesskaber. 

Skoleledelsens tillid styrker lærernes faglige selvtillid (self-efficacy), som igen styrker deres forventninger til eleverne. Ledelse i praksis legitimerer og støtter beslutninger om nye tiltag: ”Go for it”. Med fokus på effektivitet skabes rum og energi til at gå nye veje, som det pædagogiske personale brænder for. Hvilke møder giver mening, skaber de værdi for eleverne? Kan være særdeles relevante spørgsmål, at have med ind i en skolehverdag med mange rutiner og tradition for ensartethed. Hvis nye tiltag først skal drøftes i møder inden man gør erfaringer i skolens team, er der stor risiko for, at de ikke bliver til noget.

På kommunalt niveau produceres symboler i form af budgetter, visioner, strategiske handleplaner kvalitetssikring – ord og tal om udvikling, men hvis ikke der praktiseres faglig ledelse tæt på, sker forandringerne ikke. Alle tanker om paradigme er og bliver symboler. Såvel skolens ledelse, undervisere som eleverne er i læreprocesser. Et vigtigt fundament for en sådan samarbejdskultur er fælles værdier i forhold til læring, adfærd, respekt, ambitioner, disciplin mv. for såvel elever som undervisere. PLF er et ”praksis laboratorium” for undervisere, hvor initiativer og indsatser udvikles og afprøves i praksis og skaber fælles læring for såvel elever som underviserne. Læringsrummet skal være præget af reflekterende samtaler om fagkernekompetencer på tværs af fagene i fleksible læringsmiljøer, hvor beslutninger om intervention sker på basis af såvel viden om, hvad der virker som elevernes læringsprogression og resultater. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er netop at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning. Formålet er at skabe  vilkår for velfærd og sundhed.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Velfærd og sundhed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger