Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Understøttende ledelse

Af Grethe Andersen, torsdag den 26. juni 2014 kl. 08.30

Skal den danske folkeskole komme succesfuld og styrket igennem de mange ændringer skolereformen fordrer, kræver det fokuseret afklaret og kompetent strategisk forandringsledelse. En ambitiøs skolereform med stærkt fokus på elevens optimale læring kræver at alle i lærings- og ledelseskæden formår at agere på nye måder. Vores vilkårsrum – det der er politisk besluttet er ikke til debat. Vi skal bruge energien på, hvordan vi når de politiske mål. Ledelseskæden skal understøtte at mulighedsrummet bliver brugt. Min opgave som skoleleder er – sammen med min teamledelse – at støtte det pædagogiske personale, jeg har ansvar for i at skabe en helt ny skole. Der skal turbo på. Mange års inerti skal erstattes af effektive relationelle strategiske lære- og ledelsesprocesser. Lærere og pædagoger skal undervise i understøttende undervisning. Vi kan fint bruge samme begreb i relation til en ny ledelsestilgang. Understøttende ledelse skal netop med nye veje til udvikling resultere i en skole i verdensklasse. Både på forvaltnings- og skoleledelsesniveau. Vigtige evalueringer, undersøgelser og evidens skal omsættes til fremragende undervisning. Forskningskortlægning om pædagogisk ledelse viser at det kræver, at skoleledelsen:

Har høje forventninger til skolens resultater og formår instruerende pædagogisk ledelse

Som kollaborativ ledelse udvikler skolens professionelle kapacitet.

Involverer sig i udvikling af undervisningens indhold, metoder og praksis med særlig øje for at evalueringsaktiviteter sker som en del af undervisningen.

Skaber vilkår for en åben og inddragende skole.

Kan oversætte evidens til succesfuld praksis

Formår at anvende skolens resultater sammen med de professionelle team fremadrettet til endnu bedre undervisning

Eleven skal være i centrum i alle ledelses- og læringskædens led. På Vester Mariendal skole highlighter vi fortsat elevens alsidige udvikling. Vi har arbejdet med trinmål for alsidig udvikling i 4 år. Formålet med folkeskolen kan kun opfyldes, hvis der også er fokus på elevens alsidige udvikling. Alsidig udvikling, eller ikke-kognitive kompetencer, indeholder mål som personlig udvikling, dannelse og sociale kompetencer. Det handler om sammen med elevens forældre at skabe vilkår for elevens udvikling af selvstændighed, samarbejde og selvtillid, der støtter elevens selvværdsfølelse.  Læringsstrategier og selvregulering er centrale elementer i elevens læring. Den længere og varierede skoledag giver muligheder for at sætte fokus på arbejdet med den alsidige udvikling. Mere tilstedeværelse for skolens personale kræver ligeledes understøttende deltagende ledelse. Ledelsen skal understøtte effektive møder med fælles forberedelse med fokus på læringsmål, evalueringer og opfølgning, afklaring af kontaktlærere/pædagogers indsatser, holddannelse mv. Skoleforvaltningen har en opgave i at støtte skoleledelsen i at være evidensindformeret med klare billeder af, hvordan praksis ser ud. Det kræver videns- og færdighedskompetencer til at oversætte evidens til billeder af en skole, hvor alle elever trives, lærer og udvikler sig alsidigt og medarbejdere, der understøttes med kapacitetsopbygning og kompetencer, der matcher opgaven.  Her ved afslutning af skoleåret har jeg et billede af, at nogle kommuner er præget af forvaltninger, der har halset bagefter, hvilket betyder at skoleledelsen i den grad har været spændt for. Hvis skolereformen skal blive en succes skal alle led op i gear og prioritere elvens læring højt med understøttende ledelse på alle plan. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Understøttende ledelse Felter med * skal udfyldes
 

vidensgrundlag efter reformen?

Af:Søren Hornskov, UCC - Den04.07.2014 kl. 10:04Anmeld kommentar

tak for god klumme! Jeg tror det er vigtigt at fokusere på hvordan ledelsen i den nye skole får et godt vidensgrundlag for det komplekse arbejde, du beskriver. Jeg bemærker at du giver forvaltningen en særlig rolle her: "Skoleforvaltningen har en opgave i at støtte skoleledelsen i at være evidensindformeret med klare billeder af, hvordan praksis ser ud". Jeg læser det sådan, at forvaltningen sparrer med skolerne og tilvejebringer viden/analyser af elevgrundlag, omgivende (lokal)samfund og best practice - en krævende opgave for mange kommuner. Hvordan ser du dette samarbejde om vidensgrundlaget udfoldet? Hvad kræver det af skolelederne - og af konsulenterne på rådhuset?

Skriv hvad du søger