Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Udvikling af elevens selvværd

Af Grethe Andersen, onsdag den 6. november 2013 kl. 08.00

I indskolingen på Vester Mariendal skole går lærer- og pædagogteamet på 2. årgang nye veje med holddannelse. Fokus er på barnets selvværd. Vi har mange års erfaring med holddannelse ud fra forskellige kriterier som fx elevernes interesse, faglige status og køn. Vi har også udviklet trinmål for elevens alsidige udvikling med fokus på: ”Mange måder at lære på”, ”Lyst til at lære” og ”At lære sammen med andre”.

Alsidig udvikling, eller ikke-kognitive kompetencer, indeholder mål som personlig udvikling, dannelse og sociale kompetencer. Udviklingen i kognitive og ikke-kognitive kompetencer ser ud til at påvirke hinanden over tid. Ikke-kognitive færdigheder, for eksempel selvstændighed, samarbejdsevne og selvtillid, har betydning for de unges tilknytning til arbejdsmarkedet, særligt for elever med svage kognitive færdigheder. De ikke-kognitive færdigheder har også betydning for, om unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 

En evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at skoleledere og lærere vurderer, at elevens alsidige udvikling er et af folkeskolens vigtigste mål. Lærere og skoleledere har dog svært ved at sætte ord på, hvad begrebet indeholder og hvordan målene for den alsidige udvikling føres ind i klasseværelset. Med ordene alsidig udvikling menes alle sider af elevens personlighedsudvikling, dvs. den åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling.

Med fokus på elevens selvværd er målet at udvikle et struktureret lærer/pædagog styret læringsmiljø hvor der på trods af forskelligheder er plads til alle, hvor alle skal lære at lytte til hinanden og respektere hinanden, hvor eleverne føler sig trygge ved lærerne og hvor den enkelte elev opnår højt selvværd.

Det kan opnås ved at give den enkelte elev personlig, social og faglig opmærksomhed med feedback – hvor eleven også lærer at give feedback til teamet. Eleverne får forståelse for nødvendigheden af at deltage aktivt og engageret i undervisningen i og med at teamet har fokus på udvikling af den enkelte elevs alsidige, faglige kompetencer. 

Dybest set handler det om at lære at være en skoleelev. Når børnene kommer i skole er de skoleelever med den særlige skolekode, der handler om at lære, at udvikling sig og kende sig selv. Teamet støtter den enkelte elev i et realistisk positivt billede af egen kunnen med fokus på styrkesider og potentialer. Samtale om mål for læring og læringsproces er central. Dialogen læres som redskab og eleven lærer:

Egne stærke og svage sider at kende, samt forholde sig til dem på en personlig vækstfremmende måde

At tage ansvar for egne præstationer – sætter sig ambitiøse mål, gør sig umage, giver ikke så nemt op

Egne grænser at kende i samspillet mellem børn og voksne – udvikler evnen til at sige til og fra på en god og hensigtsmæssig måde

At acceptere både børn og voksnes forskelligheder

At håndtere andres følelser og udtrykker sig selv effektivt – god til at sætte ord på noget der er svært

hvor og hvordan de har indflydelse på deres situation i skolen

At bede om hjælp på en hensigtsmæssig måde

At overholde aftaler og kontrollere egen arbejdstid og indsats 

At medvirke i udviklingen af sociale “spilleregler”

At der ikke er facit på alting

At undre sig - være nysgerrig - turde prøve noget nyt

Mange måder at lære på betoner, at faglig og alsidig udvikling er forudsætninger for hinanden. Der er således ikke tale om, at eleven først og fremmest skal tillære sig de hårde, faglige kompetencer frem for mere bløde, alsidige kompetencer.

I praksis betyder det, at planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen skal tage højde for elevernes forskelligheder og skabe mulighed for differentierede læreprocesser. Centrale begreber inden for mange måder at lære på er mulighed for at opsøge og bearbejde faglig information, bevægelse og sundhed og æstetiske indtryk og udtryk. Lyst til at lære mere hentyder til, at en af de største drivkræfter for udvikling og læring er lysten til at lære.

Elever bliver dygtigere af at være engagerede og initiativrige i skolen, og hvis eleven har lyst til at lære skabes en større energi. Krav til at skulle lære er ikke en modsætning til at have lyst, men kan tværtimod skabe tillid til elevens evner og betydningsfuldhed, som opbygger elevens selvtillid og selvværd samt mod på at lære mere. Centrale begreber inden for lyst til at lære mere er nysgerrighed, håndtering af følelser, kreativitet og innovation. Lære sammen med andre fokuserer på, at mennesket er socialt og gode sociale relationer i skolen afgørende for inspiration og tryghed til læring.

Eleven skal derfor lære at indgå i og bidrage til forskellige sociale fællesskaber. Centrale begreber inden for lære sammen med andre er netop deltagelse i fællesskaber, samarbejde, demokratiske processer og integritet og frihed. Det er vigtigt, at skolereformen også sikre fokus på den alsidige udvikling sammen med faglige læringsmål og – resultater samt elevens trivsel. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Udvikling af elevens selvværd Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger