Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Teamsamarbejde – en forudsætning

Af Grethe Andersen, onsdag den 2. december 2015 kl. 14.30

Skolens opgave er fælles for skolens ansatte og skolens øvrige interessenter. Det gælder om at få den løst bedst muligt med størst mulig udfoldelse af de menneskelige ressourcer, der er til rådighed. At være pædagogisk medarbejder er et personligt, men ikke privat anliggende. Vi er klart forpligtet på samarbejdssiden, ligesom vi er forpligtet til at forholde os kritisk analyserende til vores virksomhed og til at udvikle en rationel argumentation for det, vi foretager os. For at få stærke, velfungerende team må vi som ledere være bevidste om:

  • at se forskelligheden og mangfoldigheden som en ressource
  • at forholde os til den enkelte som en del af fællesskabet
  • at forholde os til konflikter ved at gå aktivt ind i konflikthåndteringen
  • at opsætte visioner, mål og delmål, der løbende justeres
  • at tage vore medarbejdere med på råd
  • at praktisere konstruktiv positiv kritik
  • at styrke selvværdet

Teamsamarbejdet er en væsentlig forudsætning for at håndtere samarbejdet til alle sider. Teamidentiteten rummer dels det sociale aspekt: teamet er rammen for fællesskab, professionalitet, kontakt og afprivatisering, dels frihedsaspektet: uddelegering, tillidsansvarstænkningen, rum og plads for hinanden, gensidig fleksibilitet og endelig udviklingsaspektet: teamlæring, gensidig inspiration og dynamik, personlig, social og faglige udvikling, udvikle identitet, kvalifikationer, kompetencer og selvværd. 

Den enkelte medarbejder oplever sig selv som en vigtig del af fællesskabet og herved at medvirke til at skabe en synergieffekt i teamet. Teamets identitet skabes i fællesskabet, hvor en forventningsafklaring er en stadig del af processen m.h.t. værdier, visioner, mål, opgaver, roller, styrkesider, særkende og drømme.

Teamet danner en teamidentitet via fortællingen såvel internt som eksternt til kolleger, ledelse samt andre samarbejdspartnere. Teamets identitetsdannelsesproces svarer til organisationens og den enkeltes identitetsdannelsesproces. Målet er at skabe sammenhæng mellem arbejdsmæssige og læringsmæssige mål. Fokus i teamet skal hele tiden være dobbelt, dels på indholds- og opgavesiden dels på processiden. 

Når jeg observerer effektive team, oplever jeg, hvordan de på et enkelt møde kan maksimere antallet af synspunkter på en given problemstilling. De er dybest set informationsgenererende. Fra denne multifunktionelle informations-pulje strømmer der bedre initiativer på en helt naturlig måde og på kortere tid.  Man lytter til hinanden, er reelt interesseret i hinanden og hinandens arbejde, man er engageret og engagerende og ikke mindst tilliden og trygheden er til stede.

Der er plads til såvel glæde og stolthed over egne præstationer som fejl og fejltagelser, der kan anvendes til læring såvel som individ, team som for organisationen (Den Lærende Organisation). Teammøderne er præget af entusiasme og eftertænksomhed. Der er gang i den på alle plan. Teamet giver udtryk for, at det er hårdt arbejde, men det værd. Mange nye dimensioner er kommet ind i arbejdet. 

Stjerneteam rummer ifølge Goleman følgende følelsesmæssige færdigheder:

  • Indføling eller mellemmenneskelig forståelse
  • Samarbejde og fælles indsats
  • Åben kommunikation, hvor man opstiller eksplicitte normer og forventninger samt konfronterer teammedlemmer hvis præstation ikke er i niveau
  • En trang til at udvikle sig, så teamet er opmærksom på feedback vedrørende præstationen og forsøgte at forbedre den
  • Selvindsigt og mestring ud fra vurdering af gruppens stærke og svage sider
  • Initiativ og en aktiv indstilling til problemløsning
  • Selvsikkerhed som team
  • Fleksibilitet i forhold til løsningen af de fælles opgaver
  • Organisatorisk bevidsthed så man både forholder sig til behov og andre af virksomhedens centrale grupper og koordinerede gruppens ressourcer med organisationens
  • Knyttede bånd med andre team 

Selvindsigt – mestring –  construktive coping er dels evnen til at acceptere, at verden - herunder én selv - hverken er perfekt eller forudsigelig, dels modet til konfrontation med de problemer, der opstår, og endelig viljen til at arbejde konstruktivt med at løse dem. Handlestrategier ses som ydre og indre handling (overvejelser, vurderinger, tanker og følelser). Coping som problemorientering rummer eksempelvis konfrontatorisk, planlæggende tiltag og støtte, mens følelsesmæssig coping kan være i form af distancering, selvkontrol, accept af ansvar og positiv omvurdering. Begge former kan anvendes som problemløsningsstrategier. Manglende eller utilstrækkelig mestring og selvindsigt vil forringe ens kendskab til egne mentale modeller og forsvarsmekanismer, ens evne til at forholde sig kritisk til paradigmer, og ens kendskab til egen og andres lærestil.

 Her bør teamsamarbejdet være et fundament for at lære af hinanden og om sig selv. Man står stærkt såvel fagligt, personligt som socialt som medlem af et velfungerende team, der formår optimal produktion, fleksibilitet i opgaveløsning, korpsånd, entusiasme, relationer og kommunikation samt ros og anerkendelse. 

Et væsentligt element i den lærende skole er distribueret ledelse via selvstyrende lærer-pædagog-team som afdelings- eller årgangsteam. Vi må arbejde hen mod en model, hvor det samarbejdende medarbejderteam som selvstyrende team (dvs. alle involverede faggrupper) er fuldt ansvarlig for al planlægning af elevernes læring og undervisning - og dermed for sin egen læring. Den enkelte medarbejder vil opleve sig selv som en vigtig del af fællesskabet og herved medvirke til at skabe en synergieffekt i teamet. Ligesom de forskellige team vil lære af hinanden og den indbyrdes inspiration vil bevirke, at udvikling bliver en selvforstærkende proces. 

En forudsætning er, at alle er ansvarlige overfor helheden og som noget epokegørende nyt er alle ansvarlige overfor hinandens arbejde. Feedback, anerkendelse/konfrontation og kollegial supervision er metoder i ”vi” ansvarligheden. Kollegial supervision er en samtaleform, hvor den enkelte får mulighed for at forholde sig undersøgende til egne arbejdsmæssige problemstillinger for at uddrage en ny erkendelse og læring om egne faglige og personlige forholdemåder. En undersøgende læringssamtale, hvor supervisanten inden for en afgrænset kontrakt reflekterer over egne faglige og personlige problemstillinger og forholdemåder, som relaterer sig til hans arbejdsmæssige situation. 

Udgangspunktet for supervision er, at man ønsker at blive bedre til sit arbejde. Det behøver ikke at være med udgangspunkt i problemløsning. Men der skal være nogle etiske spilleregler, der skal overholdes i supervision. Dybest set bygger den gensidige supervision i temaet på, at det er i mødet med et andet menneske, der sker en udvikling og forandring. 

I Aalborg kommune bruger vi læringssamtaler til udvikling af professionelle team.  Ledelsesteam, og pædagogiske team har fokus på såvel resultater, tegn på læring som en læringsmålstyret undervisning. Dannelsesperspektivet er ligeledes i fokus med i læringskæden. Min opfattelse er, at folkeskolens dannelsesbegreb, som det fremgår i formålsparagraffen, udtrykker en bestræbelse på at finde et lærings- og undervisningsindhold, som udgør en helhed og en sammenhæng i forberedelsen af eleverne til medansvar og medbestemmelse i et samfund med frihed og folkestyre.  

Det er skolens opgave, at udvikle eleven både personligt og fagligt og i forlængelse heraf at udvikle en række kompetencer, som sætter eleven i stand til at begå sig i en kompleks og omstillingskrævende omverden. Eleverne skal ikke blot lære indhold og færdigheder, men også at bidrage til egen læring. Læring handler om at skabe gunstige rammer for udvikling af barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle kompetencer, der som operationelle kompetencer rummes i handlekompetence eks. i form af selvregulering og gode læringsstrategier - forstået som dannelsesideal. Dette er i høj grad en opgave, som skolen skal hjælpe til med at løse ved at udvikle nye måder at lære og undervise på. En udvikling, som indebærer et opgør med et statisk menneskesyn til et mere dynamisk og udviklingsorienteret menneskesyn og med en lang række traditionelle pædagogiske metoder, som ikke skaber de selvudviklende egenskaber, omverden stiller krav om.

Det er gennem det forpligtende samarbejde i teamet i planlægning, evaluering og refleksion over forløb med leg, læring, bevægelse og undervisning – og feedback, at vi udvikler vores professionelle kompetencer.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Teamsamarbejde – en forudsætning Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger