Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Teamets arbejde med data- og evidensinformeret praksis.

Af Grethe Andersen, mandag den 14. december 2015 kl. 10.30

Teamets arbejde med data- og evidensinformeret praksis.

Vedligeholdelse og udvikling af teamsamarbejdet er en teamopgave, der bør være bevidsthed om internt i teamet ved at skabe en fælles referenceramme og samarbejde om mål, planlægning, gennemførelse, evaluering og opfølgning. Den pædagogiske samtale skaber rum for individuelle forskelligheder, og at de fælles mål og værdier fremmes. Uenigheder betragtes og behandles som dynamikskabende i den levende, kritiske debat, der er fundament i teamarbejdet.

Ledelsens opgave er at respektere teamets måde at agere på, udviklingstrin og praksis. Som konsulent eller sparringspartner for teamet. Det er ikke realistisk at skolelederen skal nå at yde alle medarbejdere personlig og faglig sparring, her kan læringssamtaler med teamet være forum for professionelle dialoger, der dels kan kvalificere teamet samarbejde om opgaveløsning dels kan give ledelsen indblik i, hvor der er brug for ledelsesbeslutninger.  Af og til kan det være hensigtsmæssigt at flytte sin indsats som leder fra at være opgave- til at være klimaorienteret. Skal man som leder ind i den fase er det vigtig at teamet som helhed vil stå ved og anerkende at der er brug for i fællesskab at få fundet frem til fælles løsning på eventuelle problemstillinger og der er sat god tid af til at få talt ind til problemstillinger og dilemmaer. Gode spørgsmål skaber refleksioner og danner dermed afsæt for forbedring af praksis. 

Hvad er det vi ønsker, eleverne skal vide og kunne som et resultat af undervisningen?

Hvordan kan vi se om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder – tegn på læring?

Hvilke data begrunder status og udvikling?

Hvordan vil vi reagere, hvis eleverne ikke lærer?

Hvordan vil vi berige læringen for de dygtige elever?

Hvordan vil vi forbedre vores professionelle praksis?

Hvilke faktorer/forklaringer ser teamet i relation til årgang/klasse/elevgruppe?

Eksempler på opretholdende faktorer og forklaring kan eksempelvis være. Dårlig relation mellem elev og lærer, ringe struktur på undervisningen, mange aktivitetsskift, eftergivende klasseledelse, manglende differentiering af undervisningen, fravær af standarder for god undervisning, ringe vægtning af mestring og opmuntring, uklare regler og mange negative konsekvenser, konflikter mellem elever, ringe inkluderende elevmiljø og mobning, manglende samarbejde mellem hjem og skole, manglende feedback til og fra eleverne og ringe vægtning af sociale kompetencer. I analysen af opretholdende faktorer er det afgørende at tage elevens perspektiv, og diskutere, hvordan de oplever og handler i de forskellige situationer, og hvordan de oplever deres egen læring. Analyse af data skal give svar på, hvad forklaringen er inden man vælger strategier. Hvis aktørperspektivet i forbindelse med et forbedringsarbejde skal tages alvorligt, må eleverne bevidstgøres i forhold til egen læring. Det pædagogiske personale kan kun planlægge undervisning, det er eleven, der lærer. Derfor er det afgørende at involvere disse i egen læring via feedback og samtaler om læringsstrategier og læringsprocesser. Forældrene er også en vigtig ressource i implementeringen, fordi de har store muligheder for at øve indflydelse på deres børn. De bør derfor oplyses om, hvilke nye indsatser, der sker, samt med hvilken hensigt.

En data- og evidensinformeret praksis er kendetegnet af, at vi ved noget i form af data om egen skole, vi kan noget fx anvende forskningsbaseret viden til at forbedre praksis og vi vil noget  - vi er moralsk sammen forpligtet på at skabe de bedste vilkår for læring på alle plan og i alle sammenhænge. I Aalborg samler vi de tre elementer i ”Noget at have det i”. De som både ved noget, kan noget og vil noget, har gode forudsætninger for at træffe beslutninger og gennemføre en pædagogisk praksis, som realiserer elevernes potentiale for læring. Elevens potentiale for læring realiseres bedst, når fokus er på, hvad de har lært, og hvilken fremgang de har haft. Men det forudsætter, at data analyseres og omformes til pædagogisk praksis, som øger læringen. 

Hensigten med at bruge kortlægningsresultater er at forbedre undervisningen og derved realisere potentialet for den enkelte elev. Efterfølgende er evaluering vigtig med spørgsmål der giver stof til eftertanke fog forpligter en professionel analyse. Det er rimeligt at spørge om, hvorvidt praksis gennemføres vedholdende – i overensstemmelse med det, der er planlagt og om man opnår de ønskede resultater med den nye pædagogiske praksis.

Kort sagt opgaven er her både at kontrollere, styre, strukturere og anerkende. Målet er at få teamet godt igennem den fase. Det er naturligt, at der opstår vanskeligheder. Lederskabet er lige så vigtigt.  Det handler om at få opbygget en atmosfære af tillid. Anerkendelsen af den enkelte på det personlige plan skal være til stede. Budskabet til teamet er, at de ikke skal tage tingene personligt. Det er legalt og legitimt at man er uenige om såvel opgave som funktion. Det tætte relationsarbejde skal her støttes, idet det interpersonelle arbejde er fundamentalt.

Mærker alle respekt og anerkendelse er der gode muligheder for at omdirigere flowet ved at støtte de tilstedeværende muligheder og udbygge repertoiret. En støttende lederadfærd er at vise tillid, involvere sig, hjælpe, lytte og rose, acceptere og forstå forskellige synspunkter ved at lytte aktivt, tilskynde til aktiv deltagelse (anvend evt. cirkelsamtalen med udgangspunkt i ”bordet rundt”) og afhjælpe konflikthåndteringen med positive tilgange. Konflikter er et godt tegn, det er tegn på dynamik, engagement og den enkeltes visioner ses som afsæt for fælles visioner. Det handler om at skabe forståelse for det meningsfulde i teamsamarbejdet og skabe forståelse for den fælles afhængighed. 

Som leder kan man bidrage til nye narrativer ved at fortælle de positive historier sammen med teamet (fælles positive mentale billeder og mindset), tegne et spændende billede af, hvor vi er på vej hen (fælles fodslag) og nå en fælles afklaring af, hvor teamet har sine styresider, således at det er muligt at opbygge og udbygge samarbejdet. Teamet har brug for at kunne udvikle fælles funktion og opgaveløsning i samspil med ledelsen og den samlede organisation. Teamet kan tillægges ansvar eksempelvis i relation til organisationens videre udvikling. Her kan teamet være spydspids og katalysator for udviklingen, idet den psykologiske interne ro give overskud til de konflikter der kan opstå eksternt. Det er en balancegang ikke at gå for vidt som leder ved at bruge teamet som eksemplarisk – nok bruge ikke misbruge. Det kan være psykologisk krævende at være frontløbere – men også givende. Ledelsens opgave er at skabe vilkår for læring i skolens team – teamets opgave er at skabe vilkår for læring for eleverne.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Teamets arbejde med data- og evidensinformeret praksis. Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger