Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Styring kontra lederskab

Af Grethe Andersen, torsdag den 16. januar 2014 kl. 12.30

Mange nye styreformer hviler på en grundantagelse om, at organisationer handler rationelt, dvs. i overensstemmelse med de mål og resultatkrav, der formuleres. Antagelsen om rationel beslutning bygger på klar og stabil målsætning som styrer beslutningerne. Det kræver fuld information om alternativer og konsekvenser med det mål at nytte maksimerer. Det at sætte mål har været en del af offentlige institutionernes praksis længe. Hvorimod en mere snæver målbeskrivelse i form af klare målbare operationelle mål for mange institutioner er nyt. Kravet om entydige mål stammer fra andre systemer end skolens. Skolen skal afspejle markedssamfundet, hvor der er klare mål som grundlag for driftsvirksomheden Skolen er samtidig en kulturinstitution, hvor proces og programkvalitet er lige som vigtigt som resultatkvalitet, hvilket forpligter os på at sikre, at de styreformer, opskrifter og metoder, vi henter fra andre systemer indrettes, så det er muligt fortsat at basere skolens udvikling på grundlæggende demokratiske værdier.

Med klare mål går vi tilbage til fornuftssamfundets rationalitet men uden målbare mål er der risiko for at visionerne alene bliver til hallucinationer eller måske endda illusioner. Visioner og indre billeder af hvordan og hvad i form af  ønskede fremtidsbilleder og scenarier må spille sammen med målsætningen og en skole, der giver alle elever optimale muligheder for læring. De fem F’er: Fremtiden, fremadrettet, formål, forventninger og forhåbninger bør indgå i overvejelserne. Efterfølgende er der en række forudsætninger for målstyring. For det første er det en forudsætning at få klarhed omkring, hvem som har ansvar for, at definere målene – det har politikerne – og gøre dem operationelle – det er skolens opgave. 

Dernæst må man formulere klare og præcise delmål, der kan måles og evalueres i operationelle kriterier samt opbygge informations- og rapporteringsrutiner (feedback). Endelig må man anvende tilskyndelser til at korrigere retninger for arbejdet. Udvikling er ikke en lineær proces, hvor vi når til et forventet resultat. Målene skal alene anvendes som sikring af en kvalitativ proces, med bevidsthed om, at det ofte sker at udviklingen overhaler os inden om, og vi derfor løbende må korrigere målene.

Målsætninger anvendes ofte inden for de tre kategorier:

- Driftsmæssige målsætninger i den forholdsvis stabile situation
-Tilpasningsmæssige målsætninger i situationen, der ændrer sig gennem de udefra kommende krav.
- Udviklingsmålsætninger, som man selv sætter med henblik på at ændre omgivelserne. 

Rationelle reformteorier har en bestemt tro til fælles; problemer kan løses gennem rationelle overvejelser, og formel struktur determinerer adfærd. Det betyder at den grundlæggende organisationsopfattelse kan beskrives i modellen: Mål – Struktur – Adfærd – Resultat.

Spørgsmålet er om rationelle og funktionelle kulturteorier reelt medfører forandring? Svaret er ikke entydigt. De gør det i den forstand, at de bygger på, at i fungerende hierarkiske systemer kan formålsbestemte forandringer gennemtvinges fra oven som Top-Down strategi. I en hierarkisk styring er idealet; retfærdighed, ensartet behandling, regelbundne (ikke personbundne) beslutninger. Målerationaliteten og styrelsesvedtægterne har gjort lederen til Leder med stort L: Lederen skal gennemføre reformer og fungere som leder med stort L. Lederen forventes at lede for at fremme fleksibilitet, effektivitet, engagement og visioner i skolen. Rollen flytter sig fra pædagogisk og administrativ leder som støttefunktion til skolens professionelle til arbejdsgiverens ”repræsentant” som hovedansvarlig for at gennemføre pædagogiske og administrative reformer. Styringsretningen følger en slags parlamentarisk linje oppefra og ned: Folketing, undervisningsministeriet, kommunalbestyrelse og (KL), skoleforvaltning, skolebestyrelse, skoleleder og lærere/pædagoger m.fl.. Intentionen er at sikre implementering fra det politiske system. Beslutningerne peger nedad og ender hos det pædagogiske personale og elever. Her er det vigtigt med feedback- system og støtte til udvikling decentralt. Skoleledelsen står med en af landets vigtigste og sværeste opgaver lige nu.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Styring kontra lederskab Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger