Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Strategi godt læringsmiljø uden mobning

Af Grethe Andersen, onsdag den 5. oktober 2016 kl. 10.30

Historiefortælling er en metode, der matcher anerkendende skoleledelse. Mads Hermansen peger på følgende faktorer som fremmende for den historiefortællende kultur: Systemisk kommunikation, anerkendelse, professionel styring af fora for udveksling og udvikling, fokus på den gode historie, afmontering af ”hensynsbetændelse” som kulturform og en professionel ledelse. Ledelse er at ”kommunikationsredigere”, idet skolelederen har en meget væsentlig opgave i at være organisationens historiefortæller ved at give betydning til det, der er foregået og faglig mening til visionen. Eksempelvis kan håndtering af mobning som en samarbejdssag mellem elever, forældre og skolens personale formuleres i en strategi som konkret eksempel derpå: 

Fokus er på eleven som en del af et fællesskab. Skolens opgave er – i samarbejde med forældrene - at udvikle bæredygtige netværk med og omkring den enkelte elev. Hjemme i familien er eleven familiebarn eller kærlighedsbarn. I skolen er barnet en skoleelev, der via sin skolegang lærer at leve op til en række normer for, hvad en god skoleelev er. Hvis forældre skal have optimale muligheder for at støtte deres barn i at være en god skoleelev, skal de vide, hvordan barnet bliver oplevet og set som skoleelev. Det gælder både fagligt, socialt og personligt. I praksis kan det komme til udtryk på forskellige måder afhængig af konteksten. 

Er der tale om et klassemiljø, der ændrer karakter fra en livlig klasse, hvor der er plads til forskellighed, til en klasse, hvor mobning forekommer, kan eksempelvis følgende strategi bringes i anvendelse:

1. Skolens ledelse og eller vejledere, lærere og eksempelvis pædagoger inviterer til forældremøder. For at sikre at alle hjem er repræsenteret sker det, at klassens kontaktforældre ringer til de øvrige forældre og fortæller om vigtigheden af, at alle møder op. Hensigten med forældremødet er i åbenhed at få drøftet relationer imellem børnene. Samtidig får forældregruppen et billede af, hvor der skal sættes ind i en fælles indsats for at få genetableret et godt klassemiljø. Mødelederen er en af skolens ledere eller vejledere. Lærere og pædagoger deltager lyttende og som medspillere. Vi får afklaret indsatsområderne: 

- Hvordan forældrene kan støtte op i hjemmet.

- Hvad teamet omkring klassen gør.

- Hvordan ledelsen og skolens vejledere støtter op om en konstruktiv proces. 

Et referat indeholder såvel forslag til strategi som de endelige aftaler. En væsentlig aftale er opfølgningsmøde eksempelvis 5-6 uger senere.

2. Klassemøde. Dagen efter samles klassen i en dialogrundkreds. Igen er en leder eller vejleder dialogskaber og sikrer, at aftaler indgås. Fokus er fremadrettet. Lærere og evt. pædagog deltager lyttende og skriver referat. Alle børn kommer til orde – med deres individuelle fortællinger om, hvordan de kan hjælpe med at genskabe et godt klassemiljø. Børnenes udtalelser og de endelige aftaler noteres. Samtidig anskueliggøres hvordan lærere, evt. pædagoger og ledelse vil hjælpe såvel hele klassen som – hvis det bliver nødvendigt – det enkelte barn.

3. Aftaler tydeliggøres via referatet og på opslagstavlen i klasseværelset. På voksen-plan er skolens ansatte og forældregruppen enige om at anerkende det enkelte barn og klassen. Vi har som udgangspunkt ikke fokus på fejl – men derimod det der lykkes. Bryder en elev sin aftale, indkaldes der til møde med elev, forældre, lærer(e)/pædagog(er) og leder. For nogle elever kan der blive tale om en møderække, idet der også aftales opfølgninger på de aftaler, der her er indgået. Klassen ved, hvis en klassekammerat nu skal have hjælp til at bryde sine mønstre og facon.

4. Nyhedsbreve til hjemmet intensiveres med beskrivelse af udviklingen. Ligesom skole-hjem-kontakten via telefon og mail intensiveres.

5. Klassemøde ca. en måned efter afholdes efter samme koncept som pkt. 2.

6. Opfølgende forældremøde afholdes, hvor vi lytter til gensidige fortællinger om, hvordan processen har været og hvordan klassemiljøet har ændret karakter, ligesom nye aftaler kan indgås, hvis der er behov for det.

7. Læringssamtaler med eleverne med fokus på såvel faglighed som trivsel. Hvad gør den enkelte elev som aktør.

8. Ledelsens eller vejledernes læringssamtaler med teamet – hvor lykkes vi med indsatser, hvor er den enkelte udfordret – kan vi lære af hinanden?

Eksempel på en klassestrategi er: 

  • Et ordentligt sprog. 
  • Vis respekt. 
  • En god skoleelev. 

Eleverne er rigtig gode til at komme med mange eksempler på, hvad de forstår ved det. Tilgangen er anerkendende relations arbejde. Vi kommer ikke langt med årsag-virknings-tænkning, hvor det handler om at finde fejl, skyld og syndere. Den enkelte elev og elevgruppe eller klasse vil faktisk gerne have det ordentligt med hinanden. Ligesom vores erfaringer er, at børn har det bedst med at være ”en god skoleelev”. Møder med enkelte elever resulterer tilsvarende i max. 3 aftaler, som eleven i princippet indgår med sig selv. Det kan eksempelvis være: 

  • ”Have mine ting i orden”.
  • ”Være en god kammerat”.
  • ”Ikke sige så meget i timen”. 

Det sidste er elevens formulering af, at han ikke vil forstyrre undervisningen. Ud fra et narrativt og anerkendende perspektiv er det vigtigt, at eleven selv sætter sine mål med sit eget sprog. Nogle skal have hjælp til at ændre rolle, rutiner og mønstre. Det er ikke altid lige nemt – men det kan lade sig gøre ved fælles hjælp.

En forudsætning for at håndtere mobning er, at skolens personale bliver bekendt med, at det sker. Det er ikke alt, vi ser i løbet af en skoledag med frikvarterer og elever, der sidder i forskellige rum og arbejder. Samtidig er grænsen mellem godmodige drillerier og mobning i nogle tilfælde personafhængige. Det der for en elev er en frisk tone og sjovt, kan for en anden være et mareridt. Det er vigtigt, at vores elever tør at betro sig til sine forældre og/eller skolens personale. Der skal være en oplevelse af, at det kommer der noget godt ud af. 

Med elevplanerne har vi et redskab til mere præcist at beskrive barnet som skoleelev. Det kvalificerer helt tydeligt samarbejde mellem skole og hjem. Inden samtalen har man som forældre læst en beskrivelse af, hvordan familiebarnet eller kærlighedsbarnet bliver set som skoleelev, ligesom det fremgår, hvad der skal arbejdes med den kommende periode. De aftaler, der derefter indgås ved skole-hjemsamtalerne og indskrives i elevplanen, er rigtig god basis for samarbejdet den kommende periode. Elevplaner kan på den måde også være medvirkende til at forebygge mobning og opfange problemer med mobning så hurtigt som muligt.

Et andet perspektiv på trivsel er at organisere leverne i store elevgrupper med flere lærere og pædagoger tilknyttet. Det er interessant, at fortællinger om trivsel stadig handler om, at små elevgrupper med en lærer er bedst. Når vi lytter til elever på skoler, hvor man organiserer i storgrupper med flere pædagogiske personaler er det ikke kun eleven, der lærer, det gør personalet også i praksis med hinanden. 

En skoleledelse, der praktiserer faglig pædagogisk ledelse tæt på, kan ligeledes gøre en meget stor forskel for det faglige og trivselsmæssige læringsmiljø, så alle elever lærer så meget som muligt.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Strategi godt læringsmiljø uden mobning Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger