Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Skolen må også tage opdragelsesrollen på sig

Af Grethe Andersen, fredag den 21. december 2018 kl. 11.43

Opdragelse i skolen er forskellig for opdragelse i hjemmet. Det skyldes for det første, at systemreferencerne er forskellige de to steder, i familien er systemreferencen kærlighed, hvor den i skolen er lighed. I skolen er børn elever, der bliver mødt med klare forventninger til rollen som skoleelev. I familien er barnet familiebarnet eller kærlighedsbarnet, der ses om det hele menneske, der socialiseres ud fra tilfældig kommunikation i hjemmet. Den opdragelse der finder sted i familien er opdragelse til familien, hvor opdragelsen i skolen er opdragelse til skolen. 

Så det er skolens opgave at gøre eleven klart, hvad er kræves af en god underviselig elev i skolen. Ikke ved at bevare en lighedssøgende skole præget af traditionalisering, men ved en konstant refleksion over hvordan praksis kan forbedres, så der er såvel rammer og struktur som plads til forskellighed og den fortsatte frisættelse. Skolens lærere og pædagoger må skabe nogle rammer, som er med til at give eleverne et større overblik og struktur i hverdagen. Herved kan eleverne hvile fra den manglende rodfæstethed, som i hverdagen kan synes altoverskyggende. Dette sker via nærvær og ved at stille klare forventninger og krav. Man skal være glad for at omgås børn og unge og brænde for det at undervise, skabe læring og dannelse, så børnene kan udvikle livsduelighed. Der skal være en klar intention, der omsættes i praksis.  

Dansk skolesyn er præget af et syn på læreren som didaktikeren. Læreren er ikke alene ansat for at gennemføre, hvad andre har besluttet, men også for selv at tage et ansvar. Didaktikkens formål handler i høj grad om lærerens forvaltning af metodefriheden – eller nærmere metodeansvaret under hensyn til skolens opgave og børnenes tarv. Læreren skal, som en del af sin profession, kunne give en dyb, nuanceret, mangefaceteret fremstilling af sammenhæng og samspilsmønstre i undervisningen, der er teoretisk forankret og overvejet i forhold til viden, teoretisk indsigt samt egne erfaringer og antagelser.

Forskning viser, at effektive professionelle fællesskaber giver skolens pædagogiske medarbejdere mulighed for at lære og opdage nye læringspotentialer hos eleverne, og giver mulighed for at implementere ny undervisningspraksis i klasseværelset. Det understreges således, at de professionelle fællesskaber skal understøtte en læringskultur, der ikke kun fokuserer på eleverne, men også på lærere og pædagoger. 

Ligeledes har lærerens forventninger til eleverne stor betydning for deres læring. Det gælder ikke bare forventningerne til elevernes faglige niveau, men også forventningerne til, hvordan eleverne lærer. Har læreren en forventning om, at eleverne lærer individuelt forskelligt, har det en positiv betydning for elevernes læringsfremgang. Samtidig skal læreren skabe vilkår for, at den enkelte kan udvikle sig i sin retning ud fra sit eget univers. Skolens opgave er at møde eleverne med de forskelligheder, som de hver især besidder. Det er en forudsætning, at give alle elever de rette udfordringer – og dermed også medvirke til at bryde den negative sociale arv. 

Når opgaven er at bekæmpe den negative sociale arv, viser undersøgelser, at skolens virksomhed har en indvirkning på skolens evne til at afhjælpe negativ social arv og styrke kompetencerne hos børn fra socialt belastede familier. Forskningen antyder bl.a. at lærerens/pædagogens positive eller negative indstilling og forventninger til eleven har indflydelse på hvor eleverne lander på den sociale rangstige og uddannelsesniveau. Derved har de en stor betydning for elevens fremtidsmuligheder ved at stille realistiske forventninger til, hvordan børnene vil klare sig.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Skolen må også tage opdragelsesrollen på sig Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger