Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Skolelederkappen springer på mig

Af Grethe Andersen, mandag den 18. januar 2021 kl. 07.30

Jeg havde egentlig bestemt mig for, at nu skulle jeg ikke skrive om skoleledelse mere, nu hvor jeg er et andet sted i livet. Men cirkusdirektøren – eller er det cirkushesten, der mærker lugten af savsmuld, når temaer i skolens verden banker på.

I skolelederjobbet handlede det om at skabe værdi for eleverne. Jeg nød at være forandringsskabende sammen med de medarbejdere, som elskede det. Det var det skønneste, fineste og forbundet med største glæde, når man som leder kunne have den rolle at sige ”go for it”, uanset om det blev en succes eller ej. Jeg var skoleder på en skole med op til 140 ansatte. En skole præget af høj kompleksitet og mange kampe om, hvem der var de vigtigste; Lærere, pædagoger, fysio-, ergoterapeuter, støttemedhjælpere, teknisk administrative medarbejdere og ledere – i ikke prioriteret rækkefølge. At være offentlig ansat er forbundet med tryghed i ansættelse, kompetenceudvikling, et hav af indsatser for arbejdsmiljø og faglige organisationer, der nærmest sad på kanten af ens hovedpude. Dem var der mange af, og nogle følte sig vigtigere end andre.

Jeg var fremme i skoene med konstant artikler i aviser, tidskrifter mv. Holdt mange foredrag, skrev bøger og bidrog til andre. Var med i tillidshvervene. Jeg tænker tilbage med stolthed og glæde. Jeg tænker også tilbage på bekymringer og udfordringer samt ønsket om, at vi som skole måtte gøre det bedste for vores elever. Der var elever, der havde de bedste timer på skolen, fordi det var svært hjemme. Derfor skulle de være de bedste. Jeg har altid villet noget – gøre en positiv forskel, der gør en forskel for andre mennesker. Ikke som styrende, gerne ledende og ud fra en balanceret social liberalistisk tilgang. Jeg tror på tillid, frihed under ansvar og at vi alle gør en ekstra indsats, når vi mærker pladsen til at afprøve nyde idéer og at det er ok at fejle og endnu bedre at lykkes. Successer bør fejres.

Værdibaseret anerkendende ledelse var en del af konceptet i mange gode år. Jeg tænker, at Corona vilkårene måske kan sætte fokus på værdier igen efter mange års fokus på resultater. Folkeskolen er jo udtryk for kulturelle traditioner og værdier, som på én gang skal fornyes og bevares. Slår vi op i psykologisk pædagogisk ordbog er værdi defineret som: ”Stabil overbevisning om, at en bestemt adfærd eller form for tilværelse er personligt eller socialt at foretrække for andre adfærdsmåder eller former for tilværelse”. Med andre ord, Hvad finder vi værdifuldt?

Den professionelle værdiafklaring er af afgørende betydning for skolens kultur-bevidsthed. Det kan medvirke til at skabe stolthed og loyalitet omkring de værdier, som institutionen/skolen repræsenterer. Dels styrkes organisationsidentiteten dels styrkes samspillet med forældre og lokalområde. Fordelene ved et fælles værdigrundlag er, at vi oplever intern samhørighed og engagement som en del af en fælles reflekterende kultur. Det, der kendetegner en lærende organisation er netop bevidsthed om sit værdigrundlag, forholder sig kritisk reflekterende til egen praksis, arbejder med målsætning, handleplaner og evaluering som afsæt for forandring og erkender modsætninger og forskelligheder og benytter disse som udviklingspotentialer

Værdigrundlaget må tage sit udgangspunkt i praksis og defineres ud fra folkeskolens formål samt kommunale værdier og mål. Værdidiskussionen drejer sig om, hvad man vil forstå - både inden for det organisatoriske og det faglige område - ved en given værdi og hvordan man forventer, at den omsættes i handlinger. Værdidiskussioner er således proces- og dialogorienterede. De er udtryk for, hvordan man omgås og håndterer forskelligartede holdninger og opfattelser.

Værdierne kan kategoriseres inden for:

Værdier, der angår mig selv. Eks. selvværd, handlekompetence, ansvarlighed og loyalitet.

Værdier, der angår andre. Eks. Ansvarlighed, social forståelse, omsorg og samarbejde, åbenhed og gensidig tillid, troværdighed, høflig omgangstone.

Værdier, der angår natur, kultur og samfund (kulturel relativisme). Eks. Demokrati, respekt for autoriteter og samfundsværdier, formidler kulturarv, økologisk forståelse, social og retlig sikkerhed.

Værdier, der er nytteværdier. Eks. praktisk-musiske udtryksformer, tværfaglig forståelse, kundskaber og færdigheder.

Værdier, der er universelle. Eks. Ligeværd, fred og menneskerettigheder.

Det siger sig selv, at det er en spændende proces at nå frem til fælles kerneværdier med så mange perspektiver, interesser og synspunkter, der her kan komme i spil. Afklaring af værdigrundlaget kan ske ud fra følgende spørgsmål:

Hvilke kerneværdier.

Hvorfor? Begrundes med baggrund i menneske- og læringssyn samt idégrundlaget.

Hvad forstås ved værdiordene/værdibegreberne? Definitioner og beskrivelse.

Hvordan forekommer værdien i praksis? Eksempler på konkrete situationer og handlinger.

Hvilke mål ønskes opnået? Hvad er værdifuldt at opnå eller bevare?

Hvordan realiseres værdien og hvornår? Handlingsforslag og konsekvenser.

Alt sammen med udgangspunkt i eleverne, det er jo dem vi holder skole for.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Skolelederkappen springer på mig Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger