Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Skoleledelse med ny reform

Af Grethe Andersen, torsdag den 3. oktober 2013 kl. 08.30

Formålet med aftalen er, at højne kvaliteten i folkeskole, så alle eleverne bliver endnu dygtigere, end de er i dag. Det er en stor opgave, og reformens succes afhænger af, i hvor høj grad det lykkes at holde fokus på kernen: Elevernes læring.  

- Lærerne skal tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle deres undervisning med afsæt i den bedst tilgængelige viden på området

- Alle lærere bør have undervisningskompetence eller tilsvarende i de fag de underviser i 

- Trivsel indgår som et styringsmål i folkeskolereformen, hvilket er yderst positivt og vidner om at undervisningsmiljøet skal prioriteres. Selvom den generelle tilfredshed er høj, er det en vigtig opgave at sikre at alle elever trives

- En længere skoledag gør, at betydningen af et godt undervisningsmiljø for alle er endnu vigtigere – og giver en mulighed for at sætte fokus på arbejdet med den alsidige udvikling

- Pædagogerne kan med deres centrale rolle i den nye folkeskolereform bidrage til vedligeholdelsen og udviklingen af et godt undervisningsmiljø. 

Ledelsesrummet i folkeskolen styrkes med folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet 

- Ledernes nye rolle kræver ledere, der udnytter ledelsesrummet og har stærke kompetencer i forhold til at arbejde med mål og forandringsledelse

- Skolelederne skal prioritere den pædagogiske ledelse

- Gode skoler kræver god ledelse, og skolelederen har afgørende betydning for skolens succes. 

Nyere dansk forskning har givet et godt grundlag for, hvad der kendetegner ledelse på skoler, hvor medarbejdere og elever trives, og hvor de faglige resultater er gode (McKinsey & Company (2011): How the worlds most improved school systems keep getting better). 

Forskningen peger på, at skolelederen skal sætte retningen og skabe rammerne. En skoleledelse er godt på vej, hvis den har som ambition, at undervisningen er af høj kvalitet for alle børn på skolen og samtidig kan sætte konkrete mål for, hvad det betyder for hver enkelt lærer og klasse. 

Der skal skabes en kultur for professionelt fagligt samarbejde, og det er afgørende at skoleledelsen tager dette ansvar på sig.

Internationale erfaringer tyder på, at skolesystemer, som leverer toppræstationer– målt på elevernes læring – er kendetegnet ved en skoleledelse tæt involveret i skolens praksis, ex. ved observation af undervisningssituationer (McKinsey & Company (2011): How the worlds most improved school systems keep getting better).  

Reformen af folkeskolen lægger op til et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Lederne får en central rolle i denne sammenhæng og skal i høj grad bidrage til at facilitere og understøtte dette samarbejde.

Fokusområde til refleksion og handling:

Et højere ambitionsniveau for skolen må gå hånd i hånd med en stærkere vidensbase for udvikling af skolens undervisning. Udveksling af viden mellem forskning, uddannelsesinstitutioner og skolen skal styrkes. 

Når det handler om at skabe en vidensbaseret skole, er det samtidig en udfordring at sikre, at ny relevant viden når frem til skolernes ledelse og pædagogiske personale. Hvordan kan forvaltningen bidrage dertil?

Top performance ledelse på kommunalt niveau og decentralt på skolerne – er ledelse med fokus på resultater, målstyring, planlægning, opfølgning og kontrol samt feedback. Ledelsen har det overordende ansvar for bundlinjen – og det kræver altså at man har fingeren på pulsen og af og til kontrollerer tingenes tilstand. Hvordan bliver styringskæden opbygget med tillidsbaseret support og støtte?

Hvordan kan skoleledelsen få kompetencer, der matcher nye forventninger til pædagogisk ledelse?

Vidensmål: Skoleledelsen skal have viden om pædagogisk data

Færdighedsmål: Skoleledelsen skal kunne anvende pædagogisk data fremadrettet til at støtte forbedring af skolens resultater

Hvordan kan ny teknologi samt samarbejdsrelationer og netværk på tværs af skoler og forvaltning bidrage dertil?

Åben skole, hvad er kommunalbestyrelsens, skolebestyrelsens og skoleledelsens opgave?

Bæredygtig ledelse

Hvad skal vi forbedre og forandre, hvad gør vi allerede?

Rense ud i opgaver, der ikke er nødvendige

Matcher vores kompetencer i ledelsesteamet opgaven?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Skoleledelse med ny reform Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger