Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Skoleledelse anno 2016

Af Grethe Andersen, tirsdag den 26. januar 2016 kl. 12.00

Skoleledelse anno 2016 er en ledelse, der praktiserer faglig ledelse ved at dykke ned i kerneydelsen og fokuserer på at understøtte innovativ praksis og udvikle den faglige kvalitet. En ledelse, der ser værdi i kort vej fra idé til handling i en samarbejdskultur, hvor der er højt til loftet. En tillidsbaseret øve- og udviklings-kultur, der udvikler videbegærlige, dygtige og livsduelige børn og unge, 

Folkeskolens opgave vedrører elevernes læring. Læring finder først og fremmest sted i læringsfællesskaber med lærere og pædagoger, der har direkte betydning for elevens progression i læring. Styring og ledelse af folkeskolen har til gengæld stor indirekte betydning for elevernes resultater. Succes inden for alle parametre kræver styring, ledelse og samarbejde på alle niveauer. Ambitionerne for elevernes læring er velbeskrevet i folkeskoleloven med skolereformen. En forudsætning for succes er, at ambitionen er fælles i alle led. Vi skal konstant have fokus på kerneydelsen og kunne sige til hinanden, at vi vil forbedre elevernes læring, og vi skal være enige om, hvordan vi helt overordnet vil gribe det an. Vi skal også blive enige om, at vi kun iværksætter nye tiltag der er behov for, som kan implementeres og håndteres på skolerne og som virker. Med fælles overordnede mål vil der løbende være behov for evalueringer og justeringer af strategier, praksis, ressourcer m.v. Skolelederen skal skabe den lokale vision, sætte retningen og skabe rammerne. En skoleledelse er godt på vej, hvis den har som ambition, at undervisningen er af høj kvalitet for alle børn på skolen og samtidig kan sætte konkrete mål for, hvor der skal sættes ind. Det er afgørende at skoleledelsen tager det ansvar på sig, der ligger i at skabe en innovativ tillidsbaseret kultur for professionelt fagligt samarbejde, og udvikle strukturer, der understøtter en sådan kultur. 

Det kræver at ledelse ikke er et teoretisk parallelliv på lederkontorer, men derimod ledelse, der er involveret i skolens praksis. Erfaringer fra skolesystemer, som leverer toppræstationer, tyder på, at den bedste skoleledelse – målt på elevernes læring – er den, som er involveret i skolens praksis. For eksempel ved at skoleledelsen gennemfører observationer og giver lærerne og pædagogerne sparring i forhold til konkrete læringssituationer fx i forbindelse med læringssamtaler med skolens team. Det er en forudsætning, at der opnås viden om skolens fremskridt i forhold til de fælles mål. Skal indsatsen for at opbygge kapacitet have størst mulig effekt for elevernes læring, skal den målrettes. Det forudsætter viden om skolernes fremskridt i forhold til de fælles mål. 

Jeg oplever en kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling i forbindelse med det pædagogiske personale anvender læringssamtaler i undervisningen. Der er tale om et aktionslæringsforløb. Aktionslæringsforløbet skal medvirke til afprøvning af forskellige tilgange til udvikling af læringssamtalen med det faglige mål, at flere lærer mere og at lærere og pædagoger bedre kan reflektere over egen undervisningstilrettelæggelse og monitorere elevernes læringsprogression. Vi arbejder med eksempler på formativ vurdering knyttet an til den måde vi stiller spørgsmål til eleverne, der gør at eleverne får fokus på egen læringsproces. For at sikre ejerskab til målarbejdet er det vigtigt, at eleverne inddrages i processen omkring opstilling af kriterier. De skal forstå og acceptere læringsmålene, forstå sammenhængen mellem læringsmål og tegn på læring, vide hvad der kendetegner en god præstation, vurdere egne præstationer og reflektere over egen læring. 

Eleverne skal altså ikke bare bekendtgøres med, hvad de skal lære. De skal forstå det. Derfor skal læringsmål ikke bare være noget, der er skrevet op på forhånd, men eleverne skal bidrage til forståelsen f.eks. ved at bridrage til beskrivelsen af kriterierne. Det er ikke så vigtigt, hvordan målene formuleres, men det er samtalen med eleverne om målene, der er har betydning. Feedback fungerer kun formativt, hvis de oplysninger, der gives tilbage til den lærende bruges af vedkommende til at forbedre sine præstationer. Effektiv feedback skal derfor inkludere en opskrift på fremtidig handling. Det er mindre vigtigt om feedback er givet mundtligt eller skriftligt; det vigtige er, at eleverne får tid i klassen, til at bruge den modtagne feedback til at forbedre sig. 

Blandt det pædagogiske personale er der samtidig et ønske om nærværende pædagogisk ledere, der involverer sig i pædagogiske problemstillinger, hvis en lærer eller pædagog har et problem med elever. Det kan forbedres ved, at teamstrukturerne udvikles yderligere, så man i disse fora kan påtage sig rollen som problemknuser. Jo bedre samarbejdet er mellem det pædagogiske personale på skolen, jo højere er elevernes faglige resultater. Samarbejdet har endvidere positiv sammenhæng med lærernes trivsel. Samtidig vil det give lederen mere rum til strategisk ledelse, som på lidt længere sigt vil kunne afmontere nogle af de problemer, der spontant kan opstå mellem mennesker i et klasseværelse og på en arbejdsplads. Strategisk ledelse bliver på den måde en ledelse, der sker i den daglige kommunikation baseret på både visioner og praksis som en kombination af top down og buttom up ledelse.

Mine erfaringer med et arbejdsår tæt på medarbejderne er, at de også efterspørger faglig ledelse, hvor jeg som leder involverer mig i undervisningen i form af observationer, videndeling ”hvad ved vi, der virker”, supervision eller coaching samt følger op på elevernes faglige resultater. Ledelse tæt på gør, at vi oplever, at vi tager problemerne i opløbet og oftere er på forkant end bagkant. Som videndeler og narrativt inspirerende pædagogisk leder er det givende at fortælle stærke, positive fortællinger og af at have et øre for de små og store fortællinger, der florerer i dagligdagen. 

Strategiske overvejelser og beslutninger udspringer af og kobler sig til hverdagens hændelser. Emergerende strategi sætter fokus på mikro-processer og praksisser, der skaber organisationer. Intenderet strategi rummer visioner, målstyring, resultatkrav, handleplaner mv. Ved at iagttage strategi som en proces frem for noget, man kan ”have”, bliver strategisk ledelse til en bevægelse i forskellige ledelsesrum, hvor forventninger til fremtiden løbende justeres. I Aalborg kommune anvender alle skoler målpile som dynamiske redskaber, hvor såvel emergerende som intenderet strategi spiller sammen. Nærvær og engagement i hverdagens ”brande” er en strategisk ressource, både når branden slukkes og i den videre refleksion. Man kan tale om anledningsledelse, der handler om, at skolelederen bruger et politisk krav som anledning til at sætte noget i gang på skolen, forsøge sig frem med medarbejderne, se hvad der sker, og intensivere de positive og meningsfulde relationer til sig selv og hinanden.

Der er forskning, der viser at skoleledelsen har betydning for elevernes motivation og engagement. Både dansk og international forskningslitteratur viser, at distribution af ledelse kan have positiv betydning for elevernes læring og trivsel. Dels henvises der til, at skolelederens effekt kan styrkes via andre ledere, særlige ressourcepersoner og kollegaerne. Der henvises også til, at skolelederens betydning kan styrkes, hvis andre ledere og medarbejdere inddrages i beslutningsprocesserne. Anerkendende ledelse kan ses som en form for potentialitetsledelse, idet der ikke ledes på det medarbejderne allerede er eller kan, men på hvad de kan blive og kan komme til at kunne gennem at føle og fornemme stemninger og sig selv på særlige måder.

En god skoleleder ved ikke blot, hvad skolelederen skal gøre for at styrke elevernes udbytte af deres skolegang. En god skoleleder ved også, hvornår og hvordan skolelederen kan påvirke medarbejdere og derved eleverne positivt. Dygtige ledere tilpasser deres ledelse til den specifikke situation og kontekst.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Skoleledelse anno 2016 Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger