Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Skoleethos med positivt anerkendende syn på elever

Af Grethe Andersen, fredag den 17. november 2017 kl. 09.00

Jeg har med stor interesse læst slutrapporten fra projekt Raising Achievement of All Learners in Inclusive Education (RA). Nominerede eksperter fra Østrig, Belgien (flamske og fransktalende samfund), Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Letland, Litauen Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz og Det Forenede Kongerige (England, Nordirland, Skotland og Wales) bidrog til udvikling af tre læringscentre (LC). LC var Istituto Tecnico Agrario Sereni (videregående skole) og Istituto Comprensivo Antonio Rosmini (grundskolen), Rom, Italien. Grundskole i Łajski, Wieliszew, Polen samt Calderglen Learning Community (Calderglen High School og Sanderson High Special School), East Kilbride, Storbritannien (Skotland). 

Der var focus på metoder til at øge elevernes motivation og evne til at lære og udvikle de nøglekompetencer, der er nødvendige for personlig udvikling, aktivt medborgerskab, social integration og beskæftigelse. Nøgleordene er velfærd og sundhed, hvor faglighed og trivsel er en del af mange væsentlige elementer i at udvikle livsduelighed. Tværgående kompetencer såsom kritisk tænkning, problemløsning, initiativtagning, beslutningstagning og samarbejde betragtet legeledes som væsentlige.Inklusion betragtes som et organisationsprincip og en ”mega-strategi”, hvor fokus er på at øge alle elevers resultater ved at anerkende og bygge videre på deres talenter og effektivt imødekomme deres individuelle læringsbehov og interesser. Øget præstation for alle elever ses ikke kun som et politisk initiativ, men som et etisk imperativ. 

RA-projektet skabte et europæisk læringsfællesskab, hvor deltagerne forventedes ud over at give information at forholde sig kritisk undersøgende, tænke kreativt og begrunde ud fra egen praksis/viden. Hvert deltagende agentur/medlemsland udpegede to deltagere en forsker og en skoleleder til at være involveret i projektet. Fra Danmark deltog Søren Winter SFI og jeg. Vi var tilknyttet et af ​​LC'erne, som vi besøgte to gange i løbet af projektet. I mellemtiden støttede vi udviklingen via et online projektforum. RA-projektet involverede elever, lærere, skoleledere, forskere og forældre/plejere samt lokale og nationale beslutningstagere. Det gik ud på at udforske de pædagogiske strategier og undervisningsmetoder, som bedst understøtter læring for alle eleverne. 

Projektet markerer behovet for at flytte fra individuel støtte (en kompensatorisk tilgang) til at øge alle skolers evne til at yde kvalitetsstøtte til alle elever mere proaktivt som en interventions- og forebyggelsesmetode. Partnerskab med forældre og familier er særdeles centralt, blandt andet med fælles fokus på foranstaltninger til at støtte alle elevernes sundhed og velfærd, såsom udvikling af en vækstindstilling, dvs. troen på, at elevernes færdigheder og kvaliteter kan udvikles gennem anerkendelse, indsats og vedholdenhed. Forældre/familier var vigtige aktører.

Skoler præget af fleksible læringsmuligheder, sikrer kontinuitet og progression gennem uddannelsesfaser og sikrer relevansen af ​​læring for liv og arbejde. Skoleledere og lærere bør udvikle et skoleethos, der understøtter respektfulde interaktioner mellem alle interessenter. Sprog, der bruges til at tale om og med elever og deres forældre, bør undgå definition/kategorisering. Alt personale bør tage ansvar for alle elevers succes og trivsel inden for fleksible organisationsformer. Dialogen bør fokusere på bevidst planlægning for alle elevernes succes, for at give personlige muligheder for fremskridt. Det skal også omfatte at lytte til elevens stemme og dermed øge deltagelse og engagement. Da eleverne blev hørt om RA-projektkonferencen, var deres syn på succes meget forskellige. Dette styrker behovet for at supplere smalle, standardiseres mål, læseplaner og resultater med måder at værdsætte bredere og mere autentiske resultater med fleksible læseplaner, der omfatte brede færdigheder til forberedelse af liv, arbejde, personlige/sociale færdigheder, kunst, sport, kreativitet mv. Evalueringskompetence blandt lærere og andre interessenter, ses som en vigtig forudsætning for at anvende formativ og summativ vurdering til at understøtte læring og skoleforbedring.

Systemtets/skoleforvaltningens opgave var at have fokus på ”Det, der virker” og bidrage til videndeling. I de professionelle fleksible læringsfællesskaber genereres megen vigtig praksisviden, der kan oversættes til nye sprog for fremragende undervisning (evidens), som andre skoler kan have glæde af. Ledernes vigtigste funktion var, at være blandt personalet, så der hurtigt kunne gives grønt lys for tiltag. Systemledere og beslutningstagere skal støtte samarbejdsmæssige tilgange inden for og mellem skoler og netop samle og dele information om "hvad der virker" for at sikre, at ”beviser” er udgangspunkt for formulering af politikudvikling, implementering og evaluering. Mange udfordringer kan løses mest effektivt ved foranstaltninger, der gavner alle elever. Man skal undgå praksis importeret fra specialundervisningen, hvilket ofte fører til nye og mere subtile former for adskillelse. I stedet for skal man øge fleksibiliteten med hensyn til organisation, læring og undervisningsmetoder og brug af specialunderstøttelse, medundervisning og/eller større eller mindre gruppeundervisning til gavn for alle elever. Med store grupperinger af elever og mange lærere, der bidrager ligeværdigt i læringsfællesskabet er det ikke kun eleverne, der lærer. Lærerne lærer meget af hinanden og kan anvende fælles læring til udvikling af undervisningen med øje for alle elevers progression. 

Det mest betydningsfulde er udviklingen af en kultur, hvor alle har fokus på elevernes læring samt, hvordan man konstant kan eksperimentere og kvalificere undervisningen med høj inddragelse af forældre. De to skoler i Skotland, jeg besøgte var tvillingskoler, hvor lederne for henholdsvis specialskolen og den almene skole var ligeværdige. Calderglen Learning Community, East Kilbride, Storbritannien (Skotland) Calderglen High School (ca. 1.400 elever) deler en campus med Sanderson High Special School (ca. 105 elever). Det er vigtigt med volumen i det almene. De to skoler har kombineret deres kultur og kvaliteter til at skabe et LC, der kan understøtte de forskellige elevers behov. Aktive forældreråd arbejder i begge skoler og forældre inddrages generelt i meget høj grad.  Ledelsesteamet fokuserer på at udvide LC gennem samarbejde med lokale tjenester, organisationer og virksomheder. 

For at støtte skolens egenkapacitet af høj kvalitet skal der træffes specifikke foranstaltninger. Disse omfatter: Tilvejebringe yderligere ressourcer til dårligt stillede skoler/grupper af elever, tilbyder support og alternative veje til forskellige elever og udvikling af god kvalitet i førskoletilbud med tidlig indsats i familien, der hvor der er behov for det. Det er også vigtigt at huske på en realistisk tidsplan for eventuelle reformer og behovet for at investere på kort sigt, som potentielt kan spare penge på længere sigt. Dette har konsekvenser for beslutningstagningen inden for politiske cyklusser, som kan være for kort til at se virkningen af ​​eventuelle indførte ændringer. Og endelig at alle interessenter - lærere, elever, ledere, systemer - udvikler en "vækstindstilling", som ser indsats og vedholdenhed som en nødvendig del af succesen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Skoleethos med positivt anerkendende syn på elever Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger