Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Skole med inkluderende læringsmiljø

Af Grethe Andersen, tirsdag den 26. april 2016 kl. 09.00

I sidste uge besøgte mit nordiske netværk Hals skole. Som en undergruppe under RA4AL er der dannet et nordisk netværk af praktikere og forskere, der alle er udpeget eksperter i EU projektet. Vores opgave i det europæiske samarbejde er som kritiske venner at undre os, stille spørgsmål, værdsætte og komme med konstruktive forslag til forbedring. Evidens, evalueringer, undersøgelser og erfaringer fra de mange forskellige kontekster, vi som medlemmer er i, bliver videndelt. Det er yderst interessant. The European Agency for Special Needs and Inclusive Education er en uafhængig, selvstyrende organisation, støttet af EU medlemslandene, og agerer som landenes platform for samarbejde om udvikling af støtte til elever med særlige undervisningsmæssige behov.  Ud over en række surveys af medlemslandenes specialundervisning, har Agenturet flere udviklingsprojekter inden for inklusionsområdet. Projektet Raising the Achievement of all Learners in Inclusive Education (RA4AL) bygger på et tidligere projekt i agenturet, hvor det blev besluttet at prioritere aktiviteter inden for emnerne ’forskningsbaseret viden om inkluderende pædagogik’ og ’skolelederes rolle i at støtte strategier for øget faglig og social udvikling’ fx via fokus på samarbejdskulturen på skolen, involvering af forældre, fokus på læring for både lærere og elever m.v. En projekt advisory group i regi af Agenturet organiserer og strukturerer konferencer og skolebesøg. Hvert EU land deltager med to eksperter: En forsker inden for området skoleledelse og en skoleleder. Vores opgaver er at bidrage med national forsknings- og praksisbaseret viden om ’raising achievement for all learners in inclusive settings’, og at bistå i videndeling af projektets resultater undervejs og ved afslutningen af projektet. Sidste år i juni mødtes vi til kick-off møde i Athen.  I 2015 stod programmet på skolebesøg i enten Polen, Italien eller Skotland. Det kommende år bidrager vi alle via fælles forum, og vi mødes igen på skolerne for at følge effekten af det europæiske samarbejde.

Det europæiske samarbejde kan på den måde inspirere til fokus på de skandinaviske landes fælles og forskellige vilkår. Ligesom viden og erfaringer fra fælles udvikling i de skandinaviske lande kan bidrage til EU projektet. Fokus er på inkluderende skoler. Samt hvilke faktorer, der er afgørende for skoler, hvor alle elever udvikles fagligt og socialt. Evidens anvendes i forbindelse med support. Evidens forstås såvel som kvalitativ og kvantitativ akademisk forskning, der grundlæggende bygger på imperi og rewiev. Men også den praktiske evidens – prototyper for god læring, undervisning og ledelse. I skolesammenhænge kan man tale om to former for inklusion, både det sociale og det faglige, som vi i praksis ikke kan skille fra hinanden. Dybest set handler det om hvordan man som skole håndterer mangfoldigheden af mennesker. Det er afgørende om mangfoldighed anses for en styrke for fællesskabet i modsætning til, at homogenitet er et mål. Det er en proces, hvor vi kontinuerligt skal øge mulighederne for, at alle elever kan deltage aktivt, være en del af fællesskabet og få et højt læringsudbytte.

Hver land udpeger en caseskole, der har formået at nå gode resultater som inkluderende skole. Der vil være fokus på hvilke forandringer der er sket på skolen, der har haft betydning for en skole med fællesskaber for alle. Skolen skal således have udviklet samarbejdet, didaktikken, pædagogikken, organisering m.v., som andre skoler kan lære af – såvel nationalt som internationalt. Skolen skal også være klar til at få support baseret på åbenhed om såvel muligheder som udfordringer/problemer.

Ledelse af inklusion handler om at få indrettet både kulturen og strukturen på skoler, så begge dele understøtter inkluderende læringsmiljøer. Det inkluderende menneskesyn og organisationsperspektiv er kontekstuelt. Inkluderende ledelse er derfor både mere og andet end traditionel ledelse. Lederrollen bliver en ganske anden – mere retningsgivende og supporterende. Inkluderende ledelse indebærer således at skabe en oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever – og medarbejdere.  Formål et er at kortlægge skolens samlede indsats for fællesskaber for alle – en inkluderende skole ud fra bl.a. følgende fokusområder:

Skolens status i relation til kommunale visioner og handleplaner. Fællesskaber for alle – inklusionsstrategi 2015 – 2018. Aalborg kommune (se www.halsskole.dk)

Hvilke udviklingstiltag har skolen iværksat – herunder inkluderende initiativer.

Ledelsesstil, systematik, anvendelse af møder, kommunikation

Skolens kultur og værdier

Professionelt fagligt samarbejde, fx i teamstrukturer.

Hvordan skabes en professionel kultur, hvor viden om læring, god undervisning, inklusion mv. efterspørges, anvendes og distribueres?

Distribueret ledelse som led i kvalitetsudvikling (ledelsesteam, ressourcepersoner, teamkoordinatorer)

Brug af evidensbaserede indsatser.

Hvilke specialpædagogiske – inkluderende kompetencer?

Ressourcepersoner – vejlederes roller og opgaver?

Hvordan prioriteres ressourcer til inkluderende indsatser på skoleniveau? 

Hvad er forældrenes tilgang til inklusion – herunder skolebestyrelsen

Hals skole har undersøgt omfang af evidensbaserede undervisningsstrategier ud fra David Mitchells bog ”Hvad der virker i inkluderende undervisning – evidensbaserede undervisningsstrategier. Inkluderende læringsfællesskaber.

  • Kooperativ læring. ”Hjælp eleverne med at lære af hinanden”
  • Træning af sociale færdigheder. ”Lær eleverne at interagere positivt med andre”
  • Direkte instruktion. ”Sørg for tydelig struktur, rask tempo og udbytterige lektioner”
  • Formativ vurdering og feedback. ”Vurder regelmæssigt eleverne fremskridt”
  • Teknologiske hjælpemidler. ”Forstærk elevernes muligheder og kompetencer”
  • Styrket og alternativ kommunikation. ”Grib alle muligheder for at udvikle kommunikationsfærdigheder”
  • Kvaliteten af det fysiske miljø. ”Skab et læringsfremmende fysisk miljø”
  • Læringsmiljø. ”Skab et trygt, positivt og motiverende læringsmiljø”
  • Strategier på skoleniveau. ”Skab et omfattende system i flere niveauer, som kan forebygge eller reducere problemadfærd”

En tilgang med fokus på, hvad der virker flytter fokus på underskud og reaktive mønstre til proaktiv e undersøgende tilgange. Med en kombination af top down og buttom up tilgang kan læringskæden (fra bund til top) og styringskæden (den demokratiske kommandovej fra top til bund) understøtte hinanden. Læringskæden med udgangspunkt i elevens læring i fællesskaber via det pædagogiske personales læring i professionelle fællesskaber, via ledelsens kollaborative læringsfællesskab videre op i forvaltnings og politiske niveau. Logikken er, at læreren både har brug for at undervise med udgangspunkt i læringsmål og lære af hende / hans elever, når undervisningen ikke fungerer. Eksempelvis via feedback og læringssamtaler.

Den traditionelle skolekultur med fokus på elevernes underskud, der handler reaktivt og endda defensiv mod at møde komplekse behov betinger kulturel tranformation via påvirkning af organisationens kultur, struktur og processer. Dette et kulturelt skift fra fokus på "objekt usikkerhed" til en fokus på "institutionel usikkerhed". Eller beskrevet på anden vis, vi går fra ensidig skyld på elever, forældre og socioøkonomiske forhold til fokus på skolens arbejde med nye veje som svar på skolens pædagogiske, didaktiske og organisatoriske usikkerhed. Der er ingen manual eller hurtigt fix. Det er ikke et spørgsmål om tekniske gennemførelse. Det er snarere tale om en proces med at anerkende, analysere og forstå den eksisterende praksis, her defineret som den måde, tingene håndteres af ideer, normer, procedurer og handlinger i et givet øjeblik.

Den traditionelle indfaldsvinkel til at arbejde med forandring er at fokusere på problemer, analysere dem og problemløse. Det primære fokus i forandringsarbejdet bliver derfor at rette opmærksomheden hen imod, hvad der er forkert, utilfredsstillende eller ineffektivt. Mangeltænkning, problemidentifikation, og det, som ikke er lykkedes for organisationen eller gruppen, er inden for denne tradition de centrale fokuspunkter. Den bagvedliggende filosofi er, at organisationer og grupper skaber problemer, der skal løses. Derfor må vi ikke bruge ordet "implementering" af inklusion, som det var et spørgsmål om simpel teknisk ændring, men snarere tænke på en bredere kulturel forandring og udvikling proces, der består af flere faser, med en ændring i sindet, en "krise bevidsthed", som aftrækkeren. Skoleledelsen må med afsæt i krisebevidsthed fascilitere tranformative ændringer af kulturen. Læring skal gå fra single-loop-læring" til "double-loop-læring". Single-loop-læring er, når aktørerne lærer inden for den nuværende ramme af deres antagelser, værdier og tænkning, hvilket medfører mindre tekniske ændringer i retning af forbedring. Double-loop-læring er, når aktørerne lærer ved at reflektere over og derefter ændre deres antagelser, værdier og tænkning, og som et resultat derefter ændrer deres handlinger. 

Med en adaptiv udfordring består arbejdet i at lære nye måder at gøre tingene på. Kulturen skal ikke kun ses i skolens eget lukkede system, men ses i et åbent system, hvor skolen er i samspil med omverdenen. Med elevens læring i fokus vendes pyramiden på hovedet, hvilket betinger ændringer på alle niveauer, hvor aktører på alle niveauer udvikler evne til at se, forstå og tilpasse for at støtte aktørerne på næste niveau. En skole med opløftende ledelse er kendetegnet ved respekt for lærerne, et højt niveau af tillid, rige og vidtrækkende data, evidens, der er tilgængeligt her og nu, således at der hurtigt kan gribes ind, og en stærk følelse af et kollektivt ansvar for elevens læring. Alle børn er alles børn.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Skole med inkluderende læringsmiljø Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger