Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Seniorer en samfundsressource

Af Grethe Andersen, onsdag den 18. august 2021 kl. 11.30

Ofte er det i slipstrømmen af det, vi ikke gør eller siger, at ressourcerne findes. ”Vi ser ikke, hvad vi ikke ser, og hvad vi ikke ser, eksisterer ikke”, har Varela og Maturana så rammende skrevet i ”Kundskabens træ”, som jeg stadig er inspireret af. Maturana fremhæver, at såfremt et menneske ønsker at skabe læring og udvikling hos et andet menneske, må vedkommende kunne anerkende den anden og dennes tanker, idéer, gøren og laden som meningsfulde for vedkommende. Man må kunne forstå og respektere den andens måde at se, opleve og agere i verden på. Min livsvisdom siger mig, at det ikke kun er vigtigt i relation menneske – menneske, men også i høj grad i det enkelte menneskets forhold til sig selv. Hvis ikke man kan anerkende sig selv, er det svært at finde afsæt for livets mangfoldighed af muligheder og samtidig affinde sig med livets begrænsninger. I seniorlivets livsfase med masser af livsvisdom er der god grund til at give sig selv et kæmpe skulderklap.

Jeg er medlem af en stor gruppen af danske seniorer. Ca. 1.600.000 mennesker – en seniorbombe af format, der har rundet de 60 somre og derover. En publikation præget af stor mangfoldighed. De fleste af os udgør en stærk ressource – så glem alt om ældrebyrde, ældresag, ældreomsorg, ældregruppe, ældrepolitik, ældreforsorg, ældremotion, ældrebefolkning og få fokus på senior- og ældrestyrke. Vi har den tid, den viden, modenhed og den visdom, der skal til for at fortsat at tage plads og rum i det omgivende samfund – og vi er faktisk meget forskellige. Livet har formet os alle på godt og ondt, derfor har vi også forskellige behov, ressourcer og energiniveau. Mange af os har været tidsslaver med fast arbejdstid fra 8 til 16. Jeg har som leder i perioder arbejdet ekstremt mange timer. Nu er jeg tidsejere med life-work-balance.  Jeg ejer min egen tid og bestemmer selv, hvordan dagen skal struktureres – og hvad jeg vil bruge min tid på.

Det, der kendetegner danske seniorer bredt set er, at vi forventer at blive mødt med anerkendelse, værdighed og ligeværdighed. Vi har bidraget til udvikling af det velfærdssamfund, vi har i dag. At vi er, hvor vi er, kan vi takke hinanden for. Vi er et arbejdsomt folkefærd, der værdsættere vores fædreland og historie. Nogle generationer er kommet nemt til penge i form af inflation og investering er jord og ejendomme, der kumulerede flere penge og flere muligheder. Andre har nydt det at bo i en lejebolig med friheden til andet end renovering af bolig og havearbejde. Nogle er fysisk slidte andre er ramt på psyken efter et langt arbejdsliv. Nogle har mange relationer og stor tæt familie andre har måske endda brudt med familien. Jeg har som så mange andre brudt med familiemedlemmer, der har udsat mig for krænkelse eller været båret af syg misundelse. Et langt liv med mange erfaringer, konflikter, glæder og sorger former mennesker. Men uanset hvilken livshistorie, tror jeg rigtig mange har taget livtag med livet.

I den lange fase som erhvervsaktiv, var dagsstrukturen kendt, ligesom forventninger til ens gøren og laden på mange måder var tydelige. I seniorlivet har man friheden til at sætte rammer om sit eget liv. På den ene side kan man vælge en tilgang: ”Det jeg ikke når i dag, når jeg nok en anden dag”. På den anden side kan man lave en ny struktur på dagen, ugen og året inspireret af det man kender. I seniorlivet skal man tage styring over sit eget liv på en helt ny måde. Det gælder om at skabe et aktivt liv med en inspirerende og varieret hverdag. Nogle dage med mange planer andre, hvor man står op og lader dagsform og lyst styre indholdet. Det er forskelligt, hvad der er bedste for én.

Når jeg mødes med netværk, venner og familier, der også er medlem af den store gruppe samfundsborgere med seniorstyrke, taler vi ofte om, hvor underligt det egentlig er, at når man vælger at gå på pension, frasiger man også mulighederne for at anvende mange af de kompetencer, man har erhvervet gennem livet og bidraget med i samfundet. Og dog anvendes ens livsvisdom og kompetencer givet i de sammenhænge, vi indgår i lige fra frivilligt arbejd til pasning af børnebørn og pleje af egne interesser. Mental sundhed i seniorlivet skal plejes med det, der giver glæde og energi i hverdagen. Jeg kan personlig af og til opleve en længsel efter at være engageret foredragsholder. Det gav mig et kick at være på og berøre andre med viden, erfaringer, anekdoter og refleksioner. Det handler jo om glæden ved at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og gøre noget meningsfyldt. Så hvis der er brug for foredragsholder om overgangen fra arbejdslivet til seniorlivet, stiller jeg gerne op.

At skrive er mit stamina – min styrke og livskraft. At skrive er for mig et rigtigt godt værktøj og en livsvigtig proces til at se på, hvad jeg har med af bagage på nuværende tidspunkt i mit liv. Samtidig er skriveprocesser forbundet med såvel et kend dig selv forløb som selvudvikling, hvor nye tanker og idéer bliver foldet ud i en ny nutid, som afsæt for fremtiden. Skriveprocessen flyder af nye perspektiver, refleksioner og lyst til at prøve noget nyt eller genoptage noget fra ungdommens tid. Tiden er nu til såvel at værdsætte, det jeg kan, har og har mulighed for som at være nysgerrig på livets nye muligheder ved at lære og prøve nyt. For mig handler livet om konstant at udvikle sig og lære nyt – også seniorlivet. Det skærper mit intellekt og mit mindset og øger sandsynlighed for, at jeg finder på nyt, at brænde for.

I gamle dage lyttede vi med respekt til de ældre og gamle i familien, i dag lytter vi til vores børn, svigerbørn, børnebørn og andre yngre mennesker, de giver livet flere perspektiver. Jeg hører P1, podcast, lydbøger og ser Ted Talk, som min svigersøn har introduceret mig til samtidig med at der er gang i håndarbejder.  Mens min ægtemand renoverer sommerhus, bygger anneks og tilbygning, passer jeg børnebørn, klarer jhus, have og de mange praktiske gøremål. Der er også tid til at sanke bær, svampe, sylte og bage. Endelig giver skrivning mulighed for at reflektere og glæde sig over livet samtidig med at jeg kan opleve en dyb ro og grundglæde undervejs i skrivningen. Når efteråret sætter ind, skriver jeg videre på mine manuskripter. Med seniorlivet oplever jeg i højere grad, at livsglæde, kommer indefra og ikke i så høj grad er afhængigt af ydre omstændigheder som at blive forfremmet, udpeget til særlige tillidshver eller købe nye statussymboler. Tværtimod skal der ryddes op og ud, noget foræres til familiemedlemmer andet doneres til genbrug. Skøn proces. Samtidig er det tid til gensyn med skønne seminarievenner, nu hvor det er 40 år siden vi fik lærereksamen. Der vil blive snakket såvel fortid, set på billeder af ungdomstidens løsslupne fester, samt talt om nutidens muligheder med seniorressourcer.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Seniorer en samfundsressource Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger