Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Samtaler om læring

Af Grethe Andersen, onsdag den 14. marts 2018 kl. 09.30

I forbindelse med, at jeg som pædagogisk leder i Aalborg Kommune bidrog med beskrivelse af praksis til en guide om læringssamtaler, besøgte jeg en række skoler. Det var i høj grad inspirerende og lige til at blive i godt humør af. I min blog, har jeg denne gang valgt at sætte anonymiserede udtalelser i situationstegn og supplere med refleksioner og viden.

”Det handler om, at vende det hele på hovedet med fokus på, hvad skal vi lære – ikke hvad skal vi lave. Eleverne bliver sådan set omstruktureret i deres hoveder. Jeg opstiller eksempelvis en del læringsmål for undervisning i brøker, den enkelte elev vælger sine egne læringsmål ud fra, hvor han er og hvad han har brug for at blive dygtigere til. Elevens egne valg gør, at han får ejerskab til læringen, ser vigtigheden af det og kan se at han faktisk gør fremskridt. Faktisk flytter vi os overordnet set fra aktiviteter til læring. Vi er meget målrettet og bruger således også nationale test, MG prøver og elevernes arbejde som afsæt for nye læringsmål”

”Jeg har lige nu fokus på afkodningsstrategier. Det handler om at få skilt teksttyper af og støtte eleverne i valg af strategier. Det kan være lige fra, hvordan eleven griber opgaveformen an til forskellige strategier til at afkode ord. Det handler også om tryghed. Stærkt fokus på læringsmål og resultater er både en gevinst for eleverne, der bedre kan se meningen med det, de skal lære og dermed lave, men samtidig er det også lidt hårdere at være elev”. Elevrollen er blevet anderledes med en undervisning, der tager afsæt i læringsmål. Der er både fordele ved læringsmålstyret undervisning og aktivt brug af samtaler om læring – og udfordringer: ”Eleverne kan godt sige, der er godt nok gået for meget læringsmål i det her. Samtidig er det helt tydeligt, at jo mere eleverne er medspillere jo bedre. De er på positivt overarbejde, fordi de konstant skal reflektere. De lærer meget af hinanden og ved at forklare hinanden, hvordan opgaver kan løses. De bliver gode til at sætte ord på læring. Samtidig mærker jeg deres behov for accept, at det er godt nok, det de gør. ”Sig nu til mig at det er ok”. Måske er det fordi den traditionelle undervisning har drejet sig om at eleven skal give det svar, læreren søger. ”

”Vi organiserer os også anderledes nu. Vi har fået god inspiration på Hals skole og deres samarbejde om undervisning i årgange. Jeg var godt nok noget spændt på det i begyndelsen, men det fungerer godt. Når vi i høj grad underviser en årgang samlet, deler vi undervisningens elementer ud fra den enkelte læreres og pædagogens spidskompetencer. Når jeg underviser i et forløb ud fra læringsmål, er jeg tovholder og sætter dermed mine kolleger i arbejde. Det fungerer godt. Desuden er det rart, at det også er muligt at prioritere tid til at observere elever og hinandens klasseledelse. Der er meget læring i det, det giver stof til vigtig refleksion. Vi anvender niveauer i Blooms Taksonomier tilpasset eleverne. Det er vigtigt at tænke stiladsering, så vi presser eleven tilpas til næste niveau. De daglige samtaler om læring i undervisningen har karakter af dialog om læring, dem oplever eleverne ikke som de elevsamtaler, de kender, så det er vigtigt at vi praktiserer begge dele. De nyder at have en lærer helt for sig selv, hvor det lige præcist handler om eleven. Her bruger vi også data til at tale ud fra. Det kan være forskellige evalueringer, prøver og test. Ingen ”synsninger”. Men det sker ikke kun de to gange om året, det sker løbende. De små samtaler former også kulturen i læringsfællesskabet, det er helt i orden med feedback fra læreren – og at kammeraterne hører det. Elevevalueringer sker også i grupper, hvor vi også taler om, hvordan den enkelte lærer bedst. Den samtalende kultur gør, at vi har fingeren på pulsen, og ved, hvis der er elever, der begynder at miste motivationen. Eleverne er gode til at se hinanden som forskellige og sætte ord på egne styrkesider. Alle elever har for eksempel udarbejdet en ansøgning, hvor de skulle beskrive sig selv som led i vores organisering af elever i grupper. Det kan være elever, der skriver: ”Jeg kan godt lide når nogen sætter mig i gang – jeg kan godt lide at styre – jeg vil helst arbejde alene med musik i ørerne”. Faktisk viser jeg også eleverne, at jeg som lærer tør at lade mig justere. Jeg stiller spørgsmål til, hvad det er jeg gør, som gør undervisningen inspirerende. Jeg indbyder ikke til diskussionsklub men til gode argumenter. ” Lærerne er fagligt ambitiøse på deres elevers vegne, samtidig ser de sig som rollemodeller, der viser at de faktisk lever op til, det de forventer af eleverne. ”Jeg er den første i lokalet og den sidste der går derfra. Det gør, at vi kører på med det samme. Jeg bruger ikke tid på elever, der ikke har fået lavet deres ting, men på de, der er klar til dagens læring. Der er tryk på, effektivitet er blevet et nøgleord. Vores tilgang er at elever kan være eksperter, der er ingen tabuer, her må man gerne vise, at man vil noget. De skal have lov til at være dygtige. ”

Jeg lyttede ligeså til elev-perspektiv på læring med læringsmål og læringssamtaler.  ”Det med at vi selv får lov til at bestemme ud fra en liste med læringsmål er godt, når jeg selv vælger, så kigger jeg lidt ind af. Først på dagen, når jeg er frisk, vælger jeg de svære læringsmål, det kan for eksempel være arbejde med ligninger, senere vælger jeg de læringsmål og opgaver som er nemmere at gå til”. ”For nogle elever er ligninger mega yeasy. Før hen arbejdede alle med det samme. Så hvis jeg var mega god til ligninger, lærte jeg jo ikke noget i de tre uger. Nu hjælper vi også hinanden meget mere. En af mine klassekammerater havde svært ved ligninger, så jeg hjalp hende og lærte hende, hvordan jeg gør det. Jeg kan godt se nu, at det lærte jeg jo også noget af”. ”Jeg synes vi lærer mere på den her måde, fordi vi kan se meningen med det. Tidligere fik vi en bog, vi skulle læse x antal sider i, det var egentlig lidt kedeligt. Nu ved vi, hvad vi skal lære. Vi arbejder med samme bog, men med forskellige opgaver ud fra læringsmål. I matematik bliver det meget konkret med læringsmål, vi får sat ord på og taler om målene og opgaverne. Når man har lært sit mål kan man se det – før var det svært at se, at man rykkede sig. Der er ikke en masse spildtid. Vi har ofte flere faner åbne på samme tid, så vi kan gå til en anden opgave, mens vi venter på hjælp. Vi er også gode til at hjælpe hinanden, vi er ikke alle ens. Vi spørger også hinanden: ”Har du brug for hjælp? Vi laver også gruppekontrakter med ansøgninger, så grupperne bliver gode”. Det må også være en fordel for lærerne”

”Det er mere målrettet, vi føler, vi bliver dygtigere med læringsmål – men det er også lidt hårdt. Lærerne taler meget med os, mest om hvordan vi griber opgaverne an, når vi er sammen hele årgangen, har vi hele tiden en lærer omkring sig. De lytter også til vores forslag. De ændrer, når vi kommer med gode argumenter og forslag. Vi skal begrunde vores forslag. I matematik spiller vi matematik-død-bold med to liv, når vi dør får vi et regnestykke som skal løses inden man kan være med igen. Om morgenen kan vi komme en halv time før og spille bold i hallen, og få pulsen op. Lærerne har helt klart en bagtanke der handler om glæde ved at gå i skole”. ”Når lærerne ønsker feedback på undervisningen, er det ikke altid, jeg synes, jeg skal fortælle om mine ønsker. Dels er der kammerater, der har andre behov, dels har jeg respekt for lærerne, jeg synes de gør det godt. De vil noget med eleverne. Vi bliver også på skolen efter lektiecafé – sommer tider til klokken 16, fordi det er hyggeligt at arbejde sammen. Når vi kommer hjem er lektierne lavet, så kan man bruge fritiden til noget andet.

Dylan Wiliam beskriver i bogen ”Løbende formativ vurdering” (Dafolo 2015), hvordan tegn på deltagelse og tegn på læring forekommer at være helt centrale elementer for, hvorvidt kompetencemålstyret undervisning bliver en succes. Læringsmål er en gevinst for elevens læring, fordi det bliver tydeligere for eleven, hvad de skal lære. På den anden side bliver det sværere, fordi eleverne selv skal vurdere deres egne læringsfremskridt. Ifølge forfatteren er formativ vurdering blandt de mest centrale processer i al form for god undervisning. Elevernes aktive deltagelse i og refleksion over egne læreprocesser fremmer læring. Mulighederne for at frembringe disse kvaliteter i undervisningen findes i de fem strategier at: Tydeliggøre, dele og forstå læringshensigter og succeskriterier, tilrettelægge effektive klasserumsdiskussioner, aktiviteter og læringsopgaver, der frembringer evidens om læring, give feedback, der fører læring fremad, aktivere de lærende som undervisningsressourcer for hinanden og aktivere de lærende som ejere af egen læring. Den formative vurdering kobles direkte til elevernes muligheder for selvvurdering. Dette hænger sammen med, at eleverne kun kan vurdere sig selv, hvis de har opnået en klar forståelse af målet med læringen gennem kendte succeskriterier. Kammeratvurdering, hvor elever anvender hinanden som ressource til at lære mere fremhæves som central. Effekten af vejledning fra klassekammerater kan være næsten lige så stærk som enkeltundervisning fra en lærer. Effektiv feedback er en kontinuerlig læringsproces, der foregår mellem læreren/pædagogen og den enkelte elev og relateres direkte til mål for undervisningen og eleven. Samtidig indeholder effektiv feedback instruktioner, der kan guide elevernes læring fremadrettet, så elevens faglige progression sikres. Det centrale er, at elevens stemme udvikler undervisningens kvalitet. Eleverne skal deltage aktivt så meget som muligt i forhold til at italesætte målene for den enkelte elevs succes, så de er transparente for eleven. Det handler om at skabe et læringsmiljø og en elev-kultur med tillidsbaserede læringssamtaler, hvor det er legitimt at give læreren og pædagogen information om, hvordan eleven opfatter undervisningen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Samtaler om læring Felter med * skal udfyldes
 

Frygteligt...

Af:Niels Jakob - Den20.03.2018 kl. 10:01Anmeld kommentar

Denne triste kombination af ny-behaviorisme og positiv psykologi er ødelæggende for både børn og skole. Som Dewey skrev det: Børn, der gøres bevidste om at de lærer, lærer netop ikke.

Lad os få undervisning og dannelse tilbage, og sige farvel til den håbløse læringsrevolution.

Skriv hvad du søger