Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Samskabelse som forpligtende medansvar

Af Grethe Andersen, torsdag den 18. januar 2018 kl. 09.00

I skolens og samfundets hverdag brydes de åndelige og materielle kræfter samtidig med at det immaterielle indhold vægtes højt i form af oplevelser, iscenesættelse, historier. Effekten får vi ind i skolen som konflikter omkring skolens opgave. Over for ønsket om varmt, menneskeligt samvær, solidaritet, livsduelighed og livskvalitet står kravet om økonomisk vækst, konkurrenceevne og egoistisk stræben, og det er et spørgsmål om disse størrelser kan forenes og gå op i en højere enhed. Velfærdssamfundet bygger på grundlæggende værdier, heraf det enkelte menneskes værdi. Ligeværdighed, at præstere, udrette noget værdifuldt, at skabe noget værdifuldt, ansvarlig for sin og sine medmenneskers tilværelse, frihed under ansvar er værdier mange vil forbinde med kerneværdierne i samfundet. Faktisk er rækken af mulige værdier uoverskuelig lang. Tingene skal forandres, der hvor man møder virkeligheden. Dybest set er ledelse et omdrejningspunkt i bestræbelserne på at bevare og fortsat udvikle et demokratisk velfærdssamfund. Jeg tror på, at det er vigtigt at tone rent flag. Hvad er værdisættet på din skole. Hvad betyder det at være lærer og pædagog i dag? Hvordan lærer børn?

”Gør altid det rigtige” sagde Mark Twain engang og tilføjede, at korrekt opførsel vil ”glæde nogle og forbavse resten”. Værdierne i det 21 århundrede er at have mod til at gå ind i det ukendte, at brænde for det man gør og at have lyst til at gøre det rigtige. Ansvarlighed som forpligtende medansvar og ansvar for helheden er central. Omsat til skolens hverdag og opgave handler det om, at lære eleven at vælge – at være selektiv og at lære at lære. Skole og forældre skal skabe betingelser for at børn og unge kan lære at navigere i en uoverskuelig verden. Opmærksomheden rettes mod social og kulturel kompetence i en virkelighed, der opfattes som kaotisk, fordi man ikke kan overskue den. Børn skal ikke lære mere, de skal lære noget andet. Vort menneskesyn har ændret sig fra at se på mennesket som et tilpasset menneske, der kan udfylde en plads i produktionssamfundet til at være et syn på mennesket som et individ med egne valg - og handlekompetencer. 

Handlekompetence kan defineres som en række indsigter: Personlig, strukturel, problemorienteret, værdiorienteret og handlingsorienteret. Handlekompetence kan betragtes som summen af en række delkompetencer, der tilsammen gør personen i stand til at handle hensigtsmæssigt. For at kunne udvikle handlekompetence kræver det, at man har udviklet tillid til sig selv og til fællesskabet. Ud fra dette fundament er det muligt at tilegne sig forskellige delkompetencer: Sociale, kreative og sproglige kompetencer. Desuden kompetence i at undersøge og problembehandle samt beherske væsentlige kulturteknikker foruden praktisk/manuel kompetence. Sociale kompetencer er forbundet med nøgleordene: Social fleksibel, vælge til og fra, reflektere, kommunikere, socialt sensitiv, beherske følelser og give udtryk for sig selv. 

Fællesskab som medansvar, solidariteten, nærheden, at der er nogle, der tror jeg duer, holde fast, holde om og holde af er vigtige – måske det vigtigste i opgaven at danne demokratiske mennesker. Opgaven er at ”gøre” de sociale situationer i skole og institutioner ved at give børn noget, de selv tror på. Børn har brug for troværdige voksne – positive betydningsbærer, der signalerer ønske om samskabelse.

Det kræver vilje til at gå produktivt og konstruktivt ind i samarbejdet i skolens professionelle læringsfællesskaber, hvor man må yde i forhold til samarbejdet med hinanden såvel som tage ansvarlige initiativer i forhold til hinanden. Det afgørende i en flad struktur er, at der hele tiden skal udøves ledelsesansvarlighed, men at ledelsespersonen i teamet kan skiftes ud. En forudsætning er, at alle er ansvarlige over for helheden og som noget epokegørende nyt er alle ansvarlige over for hinandens arbejde. Feedback, anerkendelse/konfrontation og kollegial supervision er metoder i ”vi” ansvarligheden. Alle skal være indstillet på at lade sig udfordre og udfore hinanden. En dynamisk teamkultur er præget af diskussion om grundlæggende værdier og holdninger karakteriseret af en dynamikskabende uenighed, hvor der er rum for forskelligheder i forhold til fælles mål og åbenhed i teamet. De mærkbare synlige resultater ved en dynamisk kultur er en forskydning fra individuel til fælles forberedelse samt en kvalitetsforbedring i undervisning og samarbejdet. Teamsamarbejde er ideelt, når der arbejdes sammen omkring undervisningen, den interne evaluering, elevernes medbestemmelse og medansvar for egen læring og skole-hjem-samarbejde på en sådan måde, at elever og forældre oplever en skolegang, hvis indhold er præget af helhed og sammenhæng. 

Set i samfundsperspektiv er lederens vigtigste funktion netop at være ansvarshavende. Set i relation til team-tanken og fællesledelse er den hierarkiske forståelse og konstruktion ikke tidssvarende. Det handler ikke alene om at nedbryde systemet, men også barrierer i kommunikationen. For at skabe et læringsmiljø må der eksistere nogle visioner for hvilken retning organisationen ønsker at ændre sig. Der er behov for, at alle involverede har et helhedssyn omkring organisationens og ens egen betydning som aktør. Ofte vil det være nødvendigt at bryde sine tidligere mønstre og antagelser for at ændre læringsbetingelserne. Den måde man forholder sig til brugere/borgere og andre eksterne interessenter (stakeholders) er i forhold til førstnævnte en serviceorienteret måde og i forhold til den sidstnævnte enten en konkurrerende eller samarbejdende måde. Det hører med til vores forestilling om, at vi ikke længere befinder sig i en monopolsituation, når man er en offentlig institution. 

Derfor er det meget positivt, at Aalborg kommune nu prioriterer ny personalepolitik med samarbejde og samskabelse, der rækker både indad i organisationen og udad til borgere, virksomheder, foreninger m.fl. Samskabelse betyder, at borgere, virksomheder, kommunalt ansatte, ledere og andre relevante aktører deltager aktivt i at formulere både opgave og løsninger – samt at føre disse ud i livet. Det resulterer ofte i nye, mere effektive og langtidsholdbare løsninger. Kernen i samskabelse er at tænke ud af boksen og inddrage andre aktivt i processen. Altså en vej væk fra den klassiske kommune, der blot leverer ydelser og service – til en kommune, hvor velfærd skabes i fællesskab. I samskabelse er deltagernes erfaringer lige værdifulde. Det bliver spændende at følge. Mulighederne for samskabelse med elevernes forældre ligger lige til højrebenet – der er i den grad plads til forbedringer mange steder og masser af potentiale, men det kræver åbenhed, at være uenige på en ordentlig måde og turde invitere forældrene på banen på helte nye måder.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Samskabelse som forpligtende medansvar Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger