Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Problemer i skolebørns hverdag

Af Grethe Andersen, torsdag den 24. januar 2013 kl. 08.00

’Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Hvad ved vi om skolebørns dagligdag? Det giver en ny undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed interessante svar på.

Formålet er, at belyse skolebørns dagligdag ud fra en betragtning om, at dagligdagen med fokus på søvn, motion, samvær og trivsel giver et godt billede af børns velfærd og en indikation på, hvordan børn klarer sig senere i livet.

De har tidligere beskrevet situationen for det typiske barn. Der går det ret godt, de får masser af tid med forældrene og lever generelt et sundt og fornuftigt børneliv. Men i den nye publicering handler det mest om problemer og de skolebørn, som har en hverdag med problemer.

Undersøgelsen indledes med en generel skildring af skolebørns hverdag, herunder deres tidsforbrug på aktiviteter som spisning, motion, tv og pc samt deres alenetid og tid brugt i samvær med andre. Undersøgelsen indkredser derpå mere detaljeret, hvilke skolebørn der har en problematisk hverdag målt ud fra forskellige parametre, hvilke børn der mistrives samt udbredelsen af problemer med overvægt.

Undersøgelsen viser, at der er betydelige forskelle i, hvad børn foretager sig, når de har fri fra skolen, og antager, at alle aktiviteter ikke er lige hensigtsmæssige socialt, sundheds- og læringsmæssigt set.

Der fokuseres på sammenhængen mellem forskellige aktive og passive aktiviteter (fx. tiden brugt på tv, computer, motion, spisning, søvn og det at være alene), samt hvordan disse aktiviteter sammenholdt med forældrebaggrund påvirker børns dagligdag.

Den tegner et bekymrende billede af, at der er en relativt stor gruppe elever, der er i risikogruppe for at mistrives, da de sover for lidt, ikke spiser morgenmad, får for lidt motion, bruger for meget tid på passive aktiviteter som tv og computerspil og er for meget alene uden for skoletiden.

Morgenmad og trivsel hænger tæt sammen. Ligesom tilstrækkelig søvn er af afgørende betydning for hvordan barnet klarer sig i skolen.

12-17-årige skolebørn bruger på en gennemsnitlig skoledag godt seks timer i skolen, næsten tre timer foran skærmen og kun en halv time på motion. For de yngre børn – de 7-11-årige – er billedet i store træk det samme. De bruger lidt mere tid på skole og institution og lidt mindre tid foran skærmen og på motion.

Godt hver femte af de yngste skoleelever – de 7-9-årige – sover alt for lidt i et døgn med en gennemsnitlig skoledag, mens det gør sig gældende for hver tredje af de 15-17-årige. For de mellemliggende aldersgrupper ligger andelen mellem 14 og 27 pct.

Omkring 12 pct. af de 7-17-årige spiser ikke morgenmad på en gennemsnitlig skoledag. Det svarer til 2-3 børn i hver skoleklasse, der dermed risikerer at klare sig dårligere i skolen og i tilgift at blive overvægtige.

Motion er der også problemer med, idet omkring to ud af tre børn ikke dyrker motion, mens tv og computerspil er populære, da hvert tredje 7-11-årige barn bruger mere end 3 timer om dagen på disse medier. Knap en tredjedel af disse børn bruger 5 timer om dagen.

Endelig er hvert syvende skolebarn alene hjemme mere end 4 timer om dagen. Undersøgelsen viser, at jo mere tid børn bruger på tv og computerspil, jo dårligere klarer de sig i læsning. Jo mere tid børn bruger på motion jo bedre klarer de sig i matematik.

Alle børn vil have fordele af en struktureret og aktiv hverdag, og at det for alle børn er vigtigt for deres succes i skolen, hvordan de bruger dagligdagen.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Problemer i skolebørns hverdag Felter med * skal udfyldes
 

Tænk pædagogfagligheden med

Af:Sanne Lorentzen, Formand for BUPL's Lederforening - Den31.01.2013 kl. 09:22Anmeld kommentar

Børn, der spiser for dårligt, motionerer for lidt og sidder for meget alene hjemme, har sværere ved at lære. Her er der brug for pædagogfagligheden. Det gælder i de helt tidlige år, hvor de pædagogfaglige ledere og pædagogerne gennem rådgivning og vejledning af forældrene kan ændre nogle af disse mønstre. Og det gælder for alle aldersklasser, at pædagogerne kan hjælpe børn ind i solide børnefælleskaber og relationer med andre. Det kan ske i skoletiden gennem pædagogiske aktiviteter, der skaber relationer, og det kan ske i fritidsinstitutionerne ved at sikre, at børnene her får gode måltider, bruger deres tid aktivt og får voksne rollemodeller. Særligt vores klubber og SFO2'er er af vital betydning. Det er her, der er en mulighed for at arbejde med de lidt store skolebørn og deres vaner. Forslaget til den nye skolereform sætter desværre netop disse institutioner under pres, fordi der bliver meget lidt tid tilovers efter den længere skoledag til de største. Men måske kan vi udnytte vores viden og vores fritidsinstitutioner på nye måder gennem partnerskaber og et tværfagligt samarbejde mellem fritidsinstitutioner, indskoling, udskoling, ungdomsuddannelser og fritidstilbud, som aktivt kan gå ind og understøtte børn og unge. Vi er i hvert fald som pædagogfaglige ledere meget klar til at løfte denne opgave.

Skriv hvad du søger