Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Politikere som rollemodeller

Af Grethe Andersen, tirsdag den 4. juni 2019 kl. 12.30

Det er altid spændende med valg til Folketinget. Både den offentlige og private sektor er i høj grad politisk styret – ligesom de politiske prioriteringer får betydning for alle borgere uanset hvad. Det er interessant at følge processen. Hvad er vigtigst prisen på cigaretter eller klimaet? Offentlige daginstitutioner, folkeskolen eller det frie private skoler og institutioner? Normeringer, kompetenceudvikling eller dygtigere ledere? Der er rigtig mange svar, der enten bunder i det spørgsmål, som pressen vælger at prioritere eller de fortællinger der bliver formidlet via dokumentarprogrammer og sociale midler.

Jeg var så uheldig at få fire brud på venstre ankel. Mit forløb på sygehuset var præget af, at personalet konstant måtte prioritere, fordi der var for få til at løse opgaverne i akutte situationer. Alligevel mødte jeg dygtige kompetente, ansvarlige sundhedspersonaler, der gjorde deres bedste. Jeg har set dokumentarudsendelser, der viser, hvordan der mangler prioritering af ressourcer. Tydeligvis peger løsningerne på udfordringerne konstant opad i systemet. 

Der er simpelthen ikke ressourcer nok til at løse alle problemer og løfte alle opgaver, så jeg kan fristes til at spørge, hvad skal tilbage til civilsamfundet til lokalsamfundene, foreningslivet, familierne og borgerne? Den danske kultur står på et stærkt fundament af foreninger, andelshavere, fællesskaber og politiske organisationer. Der er rigtig mange ressourcestærke seniorer med kompetencer og tid. Mange oplever stor glæde og at det giver mening at være frivillige eller fortsat bruge deres kompetencer til gavn for andre mennesker og vores samfund bredt set. Faktisk også for at bidrage til humanitært arbejde.

Klima og kultur indebærer både en social, en bevidsthedsmæssig og en æstetiske dimension. Kultur er noget vi er en del af. Kulturen slår igennem i de normer, værdier, rutiner og myter, der fortæller os, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvem vi var og er som danskere, og hvem vi gerne vil være. Kultur er menneskets målrettede arbejde med sig selv og omverdenen, dets selvopfattelse og stræben efter virkeliggørelse af livsværdier. Kulturens kerne er fællesskab. Kort kan begrebet kultur defineres ved at være det kit, der føjer livet sammen og vier de sociale relationer mening. 

Politisk oplever vi ofte legitimitetskrise – i folkemunde politikerlede – der er knyttet til forventninger, tillid og troværdighed. Egentlig også som et udtryk for at moderne politik står i et spændingsfelt mellem effektivitet og legitimitet. Legitimering sker i sociale processer, hvorved magt institutionaliseres og gives en moralsk begrundelse. Det politiske perspektiv har traditionelt været vendt mod magt, alliancer og forhandling og fordeling af knappe ressourcer. Vækst og fornyelse er stadig vigtig som afsæt for fortsat udvikling. Et perspektiv der også er under udvikling. Mens opbygningen af velfærdsstaten var knyttet til ekspansion, har vi de seneste år været vidne til deregulering og privatiseringsretorik. 

De politiske, det økonomiske, det retlige, det fagretlige og de pædagogiske rationaler anvendes alt afhængig af middel og mål – og ofte i en sammenblanding, der kræver analytiske evner ud over det almindelige for at gennemskue dagsordenen. Ofte kan en debat bære præg at, at man overhovedet ikke gør sig forsøg på refleksion over de forskellige rationaler, som ligger til grund for valg af perspektiver eller synspunkter. For staten vil rationalerne være eksempelvis politik, magt og regler. For markedet penge og kontrakter. For civilsamfundet etik og moral, der bygger på tillid og gensidig afhængighed samt kommunikativ rationalitet i form af loyalitet, respekt og dialog.  Samfundsudviklingen gør at der må findes frem til nye måder at lede demokratisk på, ideelt visionær politisk demokratisk styring. Spørgsmål af etisk og eksistentiel art bliver centrale når vi ønsker et velfærdssamfund, hvor det er trygt og godt at være dansker, hvor økonomien hænger sammen, hvor vi har mulighed for at udfolde os og tage ansvar sammen i fællesskaber, hvor børn og unge oplever voksne som positive betydningsbærer og rollemodeller og hvor vi passer på hinanden og vores planet. 

Det kræver politikere, ordentlige mennesker, der scanner omverdenen, går i dialog, samarbejder om de store fælles linjer, opstiller overordnede forventninger og krav, giver opbakning og støtte, prioriterer, så de nødvendige ressourcer er til stede og har mod og handlekraft. Det bliver meget spændende at se, hvordan den politiske kabale går op – og hvilken betydning det får for vores samfund.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Politikere som rollemodeller Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger