Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Pædagogisk ledelse

Af Grethe Andersen, torsdag den 19. marts 2015 kl. 08.00

Jeg har med stor interesse læst rapporten ”Skoleledelse tæt på eller langt fra”. En analyse af samtlige skoleledere i Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune har overordnet været interesseret i at få svar på følgende spørgsmål:

Hvad konstituerer god skoleledelse?

Hvilken type ledelse/ledelseskompetencer kaldes der særligt på i ledelsen af fagprofessionelle medarbejdere?

Hvorledes understøtter skoleforvaltningen bedst muligt lederne i at bedrive god skoleledelse?

Jeg er overbevist om, at mange kommuner vil få et lignende billede af mangfoldigheden i ledelse. Alle skoleledere beskriver ‘det uforudsigelige’ som et arbejdsvilkår og ikke som noget der skal undgås for at nå det ‘vigtige og det rigtige.’’

Den uforudsigelige hverdag nævnes af halvdelen af lederne som en årsag til, at de ikke har tid til strategisk ledelse, og at de ikke har balance mellem arbejds- og familieliv. Den anden halvdel har tid til strategisk ledelse og en god balance mellem arbejds- og familieliv.

Hvordan ledelsesteamet anvendes, afhænger både af skolelederens opfattelse af lederrollen, kompetencesammensætningen i det konkrete team og teamets arbejdskultur. Der er flere skoleledere, der påpeger, at der ikke er den rette sammensætning af kompetencer i deres ledelsesteam.

Knap halvdelen af skolelederne beskriver ledelsesteamet som det forum, hvor de henter inspiration, videndeler, træffer fælles beslutninger og har pædagogiske/didaktiske diskussioner. Knap halvdelen af skolelederne har primært fokus på at bruge ledelsesteamet til at uddelegere opgaver til, og her anvendes ledelsesteamet mest til gensidig orientering/koordinering.

Der er bemærkelsesværdigt få ledere, der nævner, at de skaber indflydelse gennem overordnede målsætninger og visioner. Selvom om forskningen viser, at det at sætte overordnede mål og visioner for skolens praksis har stor betydning for elevernes faglige resultater. Der er brug for, at lederne lærer at lede pædagogisk igennem skolernes team og løbende bliver opdateret med hensyn til den nyeste pædagogiske/ didaktiske viden og derudover også får redskaber og analyseværktøjer til kvalificeret at kunne understøtte fortsat professionel udvikling hos lærerne.

Desuden er der brug for, at der strukturelt og/eller kulturelt skabes rum for at lederen kommer tættere på praksis. På baggrund af interviews har forfatterne kunnet identificere fem forskellige ledertyper. Ledertyperne dækker forskellige opfattelser og prioriteringer af:

Pædagogik, strategi, lederteam, proces, lærere, børn og pædagogisk råd. Hver ledertype er karakteriseret ud fra deres fokus, og hvad de ser som deres ledelsesopgaver. Den ensomme leder, den administrerende direktør, relations-/ad hoc lederen, den profilerende skoleleder og den helhedsorienterede skoleleder.

Konklusionen er, at hvis man ser på skolereformen og dermed skolelederrollen i fremtiden er den helhedsorienterede leder et godt bud. Den helhedsorienterede skoleleder adskiller sig fra de øvrige ved over tid at have lige meget fokus på lederteam, lærere, pædagogik, strategi, proces, børn og pædagogisk råd. Hvad der fylder i én fase afhænger af konteksten.

Skolelederen er både langt væk og tæt på, på én og samme tid, afhængigt af hvad der er behov for. Lederen er mål- og visionsstyret men har samtidig også fokus på understøttelse og udvikling af konkret pædagogisk praksis. Fokus er på forandringsledelse, prioritering, fælles udvikling af praksis samt dygtige, kompetente og selvledende lærere. Lederen prioriterer kompetenceafdækning, facilitering og procesledelse. Han/hun sætter retning og udstikke rammer, fremmer faglig læringskultur, har overblik og sikre styring samt opfølgning. Ligesom han/hun giver sparring og er nærværende.

Det er således en leder, der er med i lærerprocesser og i praksis. Det er en vigtig pointe, at skolelederen er en del af den daglige praksis, når man i kommunerne videreudvikler et velfungerende ledelsessystem, som matcher den markante forandring af ledelsesopgaven som er i gang på skoleområdet. Samtidig er det vigtigt, at indsatsen skaber tydelighed om de forskellige ledelsesroller, og dermed sikrer at alle ledere gives de bedste muligheder for at lykkes i deres ledelsesopgave.

Det optimale er komplementære ledelsesteam, der tilsammen rummer de nødvendige kompetencer. I Ontario hørte jeg om vilkår for ledelse, hvor man max. Er leder på en skole i 7 år. Det giver gode muligheder for højt præsterende ledelsesteam. Ledere, der arbejder i et godt succesfyldt arbejdsmiljø med tydelige mål og forventninger har større succes for et godt lederliv og leverer god ledelse til de medarbejdere, der arbejder med kerneydelse - elevernes læring.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Pædagogisk ledelse Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger