Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Pædagogisk ledelse – en kompleks opgave

Af Grethe Andersen, torsdag den 12. juni 2014 kl. 08.00

Der er god inspiration at hente i en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut: ”Fokus på kerneopgaven en undersøgelse af pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne”. Formålet med undersøgelsen har været at analysere forskellige perspektiver i relation til pædagogisk ledelse og pege på relevante indsatsområder i den fortsatte udvikling af pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne. 

Pædagogisk ledelse er ledelse med fokus på kerneopgaven, dvs. på undervisningen og elevernes læring, og om at udpege en retning herfor. De centrale pointer i rapporten er et øget behov for pædagogisk ledelse. Der er behov for at skolerne sikrer ledernes muligheder for kompetenceudvikling og sparring, idet ledelse af teams er en vigtig brik i pædagogisk ledelse. Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag og de lokale undervisningsplaner kan udnyttes bedre i pædagogisk ledelse ligesom man efterspørger ledelse, der observerer undervisningen. Undersøgelsens resultater vil således kunne bruges af ledelserne på skolerne i deres refleksioner omkring denne fortsatte udvikling. 

Det er en velskrevet og interessant rapport. Den bærer præg af gode eksemplificeringer og der er en god balance mellem konkret og overordnet viden. Den bidrager tillige med generalisérbar viden om, hvordan kompetenceudvikling kan forankres i praksis. Som læser føler man sig tæt på de mennesker der er blevet interviewet.

Den uenighed der findes mellem lærere og ledere på nogle af de berørte områder i rapporten kan bestemt spejles ind i andre led i uddannelseskæden. Det gør sig særligt gældende, hvad angår den del der omhandler teamsamarbejde. Udfordringen er, at den ene rapport efter den anden i uddannelseskæden peger på manglende pædagogisk ledelse.

Det er et ledelsesmæssigt grundlag i dag at manøvrere i stadigt mere politiske situationer og være loyale til flere sider på en gang. I samspillet med omverdenen synliggøres eksterne opfattelser af skoleledelse, der ikke nødvendigvis svarer til medarbejdernes – den indre kulturs syn på og forventninger til ledelse.

Myndighederne understreger i højere grad skolelederens arbejdsgiveransvar sideløbende med, at vi arbejder ud fra en folkeskolelov, der lægger op til samarbejde på dialogens grund. Det handler om dilemmaet mellem på den ene side at være udstyret med en række magtbeføjelser og forventninger fra de myndigheder, der har udnævnt én, og medarbejdernes accept og tillid til at skolelederen bruger sine ledelsesbeføjelser på en måde, som er i overensstemmelse med skolens kultur og de ansattes forventninger.

Der skal vægtes mellem mange værdier og hensyn, der stiller uforenelige krav. Kendsgerningen er, at man som leder i dag udøver sin magt ikke primært med hjemmel i legalitet i form af regelstyring og lovgivningen, men som det man kunne betegne selvskabt ledelse. Hvor den formelle regelstyring forudsætter fremmedstyring, dvs. at al forvaltningspraksis er bundet i lovgivning og retsforskrifter, forudsætter virksomhedsorienteringen og organisationsudviklingen selvstyring.

Det betyder, at det udførende led selv skal være i stand til at formulere visioner og konkrete mål, lægge strategier og tage ansvar for deres opnåelse. Skolens er langt hen ad vejen stadig det uyderste led i et myndighedshierarki, men i stadig højere grad en selvstændig strategisk enhed, der skal indgå i gensidige forhandlingsrelationer såvel eksternt med forvaltning, politikere og brugere som internt med medarbejderne og skolens elever – og som noget nyt med skolereformen; lokale aktører. 

Den gode skoleledelse er i stand til at varetage skolens opgave og udvikling på baggrund af en kvalificeret, faglig, organisatorisk og administrativ viden, bredt kendskab til handlekompetencer og -muligheder samt forståelse for egen personlig mestring. Grundlaget for pædagogisk ledelse er didaktisk kompetence, pædagogisk kompetence og praksiskompetence. Skoleledelsen må arbejde aktivt for at skabe en proces, der definerer og identificerer de værdier, som organisationen står for (vores fælles mission) samt overordnede mål og handleplaner.

Politisk styring er grundvilkår, hvor ud fra skoleledelsen skaber mening, retning og helhedsforståelse bl.a. ved at identificere, forholde sig til og drøfte samfundsudviklingen, og udviklingen i begreberne dannelse, undervisning og læring. En god skoleledelse bygger bro mellem den enkelte medarbejders ressourcer og udvikling og organisationens udvikling (individet og kollektivet), således at medarbejderen ser sig selv som en værdifuld, nødvendig og faglig kompetent person i den dialektiske udvikling mellem individ og organisation.

Så dybest set er der en mangfoldighed af forventninger, opgaver og perspektiver på begrebet pædagogisk ledelse, som netop kræver ambitiøse kompetente ledere, der tør og vil ledelse.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Pædagogisk ledelse – en kompleks opgave Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger