Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Opløftende ledelse

Af Grethe Andersen, tirsdag den 7. juni 2016 kl. 08.30

Bogen ”Opløftende Ledelse” tager sit udgangspunkt i casestudier af højt præsterende organisationer inden for erhvervslivet, uddannelsesområdet og sportsverdenen.  Et forskningsteam fra USA og Storbritannien stillede de tre spørgsmål:

Hvilke karakteristika gør organisationer af forskellig art succesfulde og bæredygtige langt ud over, hvad man kan forvente?

Hvordan manifesterer ledelses- og forandringspraksisser sig i forbindelse med præstationer langt ud over, hvad man kan forvente sig inden for uddannelsesområdet i sammenligning med inden for andre sektorer?

Hvad er implikationerne af dette for skoler og skoleledere? 

Baseret på syv års forskning og konkrete cases giver forfatterne deres bud på, hvordan ledere i højt præsterende organisationer kan løfte deres team til de bedste præstationer. Det engelske ord uplift har tre tæt sammenknyttede betydninger, der har at gøre med følelsesmæssigt og spirituelt engagement, social og moralsk retfærdighed og forbedrede præstationer i arbejde og liv. Målet er bæredygtig succes. En kombination mellem pres og støtte, lidenskab og præstation og en umættelig lyst til at lære samt det kompromisløse krav om succes. Opløftende ledere skaber øget værdi – bedre præstationer og resultater, ny værdi – nye resultater, som mennesker ikke kan opnå alene. De skaber også social værdi – ved at femme et større moralsk gode, der gavner samfundet som helhed og motivationsværdi – gennem den energi og det kick, som folk får af at overgå hinanden og af at forbedre deres egne præstationer. 

Det første skridt er at formulere en værdibaseret drøm, som alle deler – og at drømme med beslutsomhed. Kreativitet og modstrømme giver drømmen liv med kontraintuitiv tænkning, hvor man øver sig i at få øje på noget, som er vigtigt, og som andre har overset og at gribe øjeblikket og udforske og udnytte det. Samarbejde med konkurrenter bidrager til kvalificering af praksis i den nødvendige tranformation af organisationen. Pushing og pulling (pisk og gulerod) er nøgleordene for personaleledelse. Data er en selvfølge i den fortsatte udvikling, men der skal måles med mening. 

Singapore klarer sig godt i PISA-test. Trods det udtalte Singapores premierminister Lee Hsien Loongs i 2004: Vi er nødt til at undervise vores elever mindre, så de kan lære mere”. Tanken var, at der skulle være tid til fagprofessionelle lærerteam, der fordybede sig i udvikling af undervisningen. Det virkede. Nogle skoler er begyndt at bruge digitale teknologier og onlineteknologier til at stimulere og understøtte elevernes læring. Smartphones er undervisnings- og læringsredskaber, hvor eleverne bruger Twitter som et redskab til feedback.

Jeg har netop haft besøg af kolleger fra de Nordiske lande – en undergruppe af en EU projekt RA4AL. Vi har fokus på udvikling af inkluderende læringsfælleskaber i de nordiske lande – og hvad vi kan lære af hinanden og udvikle sammen. Finland har jo ligeledes prioriteret tid til, at de dygtige lærere fortsat udvikler undervisningen med grundig analyse. 

”Opløftende ledelse” handler primært om – når vi bruger bogen til at se på den danske folkeskole – at skolen kan forandre sig selv indefra, hvis den vil. Vel at mærke forandring der forbedrer, flytter og forankrer, hvis den kan og vil se sine egne muligheder – og turde drømme med beslutsomhed. 

Jeg har reflekteret over casebeskrivelser, evidens og forfatternes budskaber. Jeg tænker, at den vigtigste mulighed ligger i, at lærerne/pædagogerne og ledelsen tilsammen skaber en pædagogisk didaktisk dialogbaseret produktiv innovativ øvelseskultur inde i skolen tiltænkt dem selv og deres egen kompetenceudvikling – med en drøm og vision, der giver mening og energi – og altid med nysgerrig kritisk fokus på, hvad der virker i forhold til forbedring af elevernes læring. Men hvis der virkelig skal nås resultater, skal skolen danne netværk både med skolebestyrelse, andre skoler (konkurrenter), erhvervsliv og fx lokalsamfundets mange aktører.

I min tid som skoleleder på Vester Mariendal skole blev jeg kontaktet af Erhverv Nordjylland, der spurgte, om jeg var interesseret i at få tilknyttet et Advisory Board. Det var kort tid efter, at Obarmas rådgivere havde været på besøg på skolen for at høre om min skoleledelse. Skolebestyrelsen bakkede op, men den tidligere skolechef, ville kun støtte, hvis andre skoler, som hun udpegede blev en del af projektet. Så det døde ud, det var ikke deres drøm. Jeg kan nævne mange episoder, hvor jantelov og behov for ens lighed gjorde, at det var svært at få vilkår for noget særligt og anderledes. Ligesom man ikke kan overføre en beskrivelse af god skoleudvikling til en anden skole, kan man ikke påføre en skole drømme, som de ikke har lyst til at drømme. Forskellen mellem gode og exceptionelle præstationer kan beskrives som det omfang, hvorved en organisations medlemmer tilslutter sig og virkelig tror på organisationens værdier, vision og centrale principper.

Bogen giver i den grad stof til eftertanke. Kristendommens lignelser om talenter og ”Den fortabte Søn” anvendes til nye perspektiver. Eksempelvis tanken om ”Den fortabte Leder”, der efter en del år på skolen, får nye opgaver og dermed ny læring på anden skole, i forvaltningen eller i ministeriet i en kortere periode, og kommer tilbage til skolen med helt nye drømme, der baserer sig på det fundament lederen faktisk har skabt sammen med medarbejderne der. Lederen har i andre kontekster bidraget med hans/hendes perspektiver, erfaringer og faglige viden i nye sammenhænge og har fået suppleret eget mindset – egen viden og nye erfaringer. En win-win situation. Lignelsen om talenter appellerer til mod – tænk anderledes om ressourcer i stedet for at gemme dem på kistebunden.

Bæredygtig ledelse er ligeledes central. Jeg spurgte en tidligere karismatisk skolechef om, hvordan vil det være at komme efter dig. Han syntes, det var et underligt spørgsmål. Men faktisk kan jeg i dag se vigtigheden af, at man som ny leder finder og værdsætter en ny organisations fundament, talenter og opløftende historier som afsæt for opløftende ledelse. Ligesom man som lederen bør forpligte sig på at lede bæredygtigt – så den næste leder kan bygge videre på godt fundament.

Forfatterne gør det klart, at præstationsdata skal anvendes til at flytte alle fremad og opad på måder, der er:

Meningsfulde og valide for de mennesker, der bruger dem

Forbundet med organisationens centrale formål og processer

Afbalancerede snarere end ensidige i deres betoning

Rettidige i deres anvendelse og tilgængelighed

Integreret med faglig dømmekraft i stedet for at underkende denne dømmekraft

Forankret i værdsatte relationer og således ikke pålagt fra oven eller fra afstand.

I Finland stræber man efter den store nationale drøm om sisu – at blive ved trods alle forhindringer på ens vej. Faktisk anvender Finland ikke PISA test. Fokus er på kreativitet og at kende eleverne, så undervisningen kan blive så god som muligt. I løbet af skoledagen har lærerne mere forberedelsestid og tid til at mødes med kolleger, hvor de diskuterer deres elevers behov. Formålet med data er at styrke de faglige relationer ved at tilvejebringe mere viden, etablere et klart fokus eller give feedback om undervisningens kvalitet eller elevernes progression. Faktisk oplever halvdelen af alle elever, at de har haft brug for ekstraordinært undervisningsbehov i deres skoletid. I det nordiske netværk søger vi nysgerrigt andre perspektiver på succes i Finland. Vi nåede frem til fokus på indsats i hjemmene, hvor der er brug for support, er helt almindeligt. Børnene skal have de bedste betingelser for livsduelighed og læring. 

I Ontario vejleder støttende netværk skolerne, ligesom skoler får hjælp fra andre skoler, der præsterer bedre. Alle er en del af et stor fælles skolevæsen, og flyttes dermed også rundt til funktioner og opgaver, der matcher bedst. Det var fantastisk inspirerende at besøge Ontario med Skolerådet – som de første fra Danmark,der satte fokus på udvikling af skoler der.

Skoler med opløftende ledelse er kendetegnet ved respekt for lærerne, et højt niveau af tillid, rige og vidtrækkende data, evidens, der er tilgængeligt her og nu, således at der hurtigt kan gribes ind, og en stærk følelse af et kollektivt ansvar for elevens læring. Alle børn er alles børn.

Jeg er det kommende års tid ansat på Frejlev skole som ekstra pædagogisk leder. Her er temaet bæredygtighed. En bæredygtig skole i et bæredygtigt samfund skaber samhørighed, relationer og netværk. Bogen har givet mig rigtig god viden, om hvordan bæredygtig succes kræver et godt fodfæste, udvikling i håndterbart tempo og derudover evnen og villigheden til at sikre, at der er sammenhæng mellem, de handlinger der foretage snu og de langsigtede resultater.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Opløftende ledelse Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger