Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Opløftende læringscentreret skoleledelse

Af Grethe Andersen, tirsdag den 27. februar 2018 kl. 15.30

Der udgives rigtig mange bøger om skoleledelse. Bogen ”Opløftende Ledelse” af Andy Hargreaves, Alan Boyle og Alma Harris tager sit udgangspunkt i casestudier af højt præsterende organisationer. Et forskningsteam fra USA og Storbritannien stillede de tre spørgsmål: Hvilke karakteristika gør organisationer af forskellig art succesfulde og bæredygtige langt ud over, hvad man kan forvente? Hvordan manifesterer ledelses- og forandringspraksisser sig i forbindelse med præstationer langt ud over, hvad man kan forvente sig inden for uddannelsesområdet i sammenligning med inden for andre sektorer? Hvad er implikationerne af dette for skoler og skoleledere? 

”Opløftende ledelse” handler primært om at skolen kan forandre sig selv indefra, hvis den vil. Vel at mærke forandring der forbedrer, flytter og forankrer, hvis den kan og vil se sine egne muligheder – og turde drømme med beslutsomhed. Baseret på syv års forskning og konkrete cases giver forfatterne deres bud på, hvordan ledere i højt præsterende organisationer kan løfte deres team til de bedste præstationer. Det engelske ord uplift har tre tæt sammenknyttede betydninger, der har at gøre med følelsesmæssigt og spirituelt engagement, social og moralsk retfærdighed og forbedrede præstationer i arbejde og liv. Målet er bæredygtig succes. En kombination mellem pres og støtte, lidenskab og præstation og en umættelig lyst til at lære samt det kompromisløse krav om succes. Opløftende ledere skaber øget værdi – bedre præstationer og resultater, ny værdi – nye resultater, som mennesker ikke kan opnå alene. De skaber også social værdi – ved at femme et større moralsk gode, der gavner samfundet som helhed og motivationsværdi – gennem den energi og det kick, som folk får af at overgå hinanden og af at forbedre deres egne præstationer. 

Det første skridt er at formulere en værdibaseret drøm, som alle deler – og at drømme med beslutsomhed. Kreativitet og modstrømme giver drømmen liv med kontraintuitiv tænkning, hvor man øver sig i at få øje på noget, som er vigtigt, og som andre har overset og at gribe øjeblikket og udforske og udnytte det. Samarbejde med konkurrenter bidrager til kvalificering af praksis i den nødvendige tranformation af organisationen. Pushing og pulling (pisk og gulerod) er nøgleordene for personaleledelse. Data er en selvfølge i den fortsatte udvikling, men der skal måles med mening. Forfatterne gør det klart, at præstationsdata skal anvendes til at flytte alle fremad og opad på måder, der er: Meningsfulde og valide for de mennesker, der bruger dem. Forbundet med organisationens centrale formål og processer. Afbalancerede snarere end ensidige i deres betoning. Rettidige i deres anvendelse og tilgængelighed. Integreret med faglig dømmekraft i stedet for at underkende denne dømmekraft. Forankret i værdsatte relationer og således ikke pålagt fra oven eller fra afstand. I Finland stræber man efter den store nationale drøm om sisu – at blive ved trods alle forhindringer på ens vej. Faktisk anvender Finland ikke PISA test. Fokus er på kreativitet og at kende eleverne, så undervisningen kan blive så god som muligt. I løbet af skoledagen har lærerne mere forberedelsestid og tid til at mødes med kolleger, hvor de diskuterer deres elevers behov. Formålet med data er at styrke de faglige relationer ved at tilvejebringe mere viden, etablere et klart fokus eller give feedback om undervisningens kvalitet eller elevernes progression. Faktisk oplever halvdelen af alle elever, at de har haft brug for ekstraordinært undervisningsbehov i deres skoletid. I Ontario vejleder støttende netværk skolerne, ligesom skoler får hjælp fra andre skoler, der præsterer bedre. Alle er en del af et stor fælles skolevæsen, og flyttes dermed også rundt til funktioner og opgaver, der matcher bedst.

Singapore klarer sig godt i PISA-test. Trods det udtalte Singapores premierminister Lee Hsien Loongs i 2004: Vi er nødt til at undervise vores elever mindre, så de kan lære mere”. Tanken var, at der skulle være tid til fagprofessionelle lærerteam, der fordybede sig i udvikling af undervisningen. Det virkede. Nogle skoler er begyndt at bruge digitale teknologier og onlineteknologier til at stimulere og understøtte elevernes læring. Smartphones er undervisnings- og læringsredskaber, hvor eleverne bruger Twitter som et redskab til feedback.

Bogen giver i den grad stof til eftertanke. Kristendommens lignelser om talenter og ”Den fortabte Søn” anvendes til nye perspektiver. Eksempelvis tanken om ”Den fortabte Leder”, der efter en del år på skolen, får nye opgaver og dermed ny læring på anden skole, i forvaltningen eller i ministeriet i en kortere periode, og kommer tilbage til skolen med helt nye drømme, der baserer sig på det fundament lederen faktisk har skabt sammen med medarbejderne der. Lederen har i andre kontekster bidraget med hans/hendes perspektiver, erfaringer og faglige viden i nye sammenhænge og har fået suppleret eget mindset – egen viden og nye erfaringer. En win-win situation. Lignelsen om talenter appellerer til mod – tænk anderledes om ressourcer i stedet for at gemme dem på kistebunden.

Læringscentret skoleledelse – tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse, er skoleledelse, der leder på og gennem ledelse af kerneydelsen forstået som elevernes læringsudbytte. Helle Bjerg og Dorthe Staunæs bidrager til at flytte fokus fra styringspotentialer til læringspotentialer. Bogen giver nogle interessante bud på, hvordan skoleledelsen kan anvende og oversætte den nyeste forskningsviden i relation til de aktuelle udfordringer og forandringsambitioner. Samtidig skal ledelse nytænkes. Bogen præsenterer to konkrete tænketeknologier, hvorigennem denne forskningsviden kan oversættes med henblik på at lede udvikling af en forskningsinformeret professionel ledelsespraksis: Læringslakmusprøven og ledelseskompasset. Læringslakmusprøven tager afsæt i den new zealandske skoleledelsesforsker Viviane Robinsons model for 'elevcentreret ledelse'. I sin model sigter Robinson på 'at bringe uddannelse tilbage ind i uddannelsesledelse', hvilket vil sige at sikre, at ledelse og ledelsesinitiativer foretages med elevernes læringsudbytte for øje. Her kan læringslakmusprøven hjælpe med at sætte og fastholde skoleledelsers fokus på, hvordan udviklingstiltag og daglige praksisser i skolen skal tilrettelægges og ledes, så de fører til udvikling af undervisning og øget læringsudbytte. Robinson har valgt betegnelsen ”elevcentreret skoleledelse” for at pointere, at der er tale om skoleledelse, der i sidste ende har fokus på effekten for eleverne og ikke administration, forvaltning eller medarbejderne i sig selv. Det er ledelse, som bygger på og gør brug af pædagogisk relevant viden om undervisning og læring. Skolens data skal anvendes til pædagogisk analyse, ligesom lærerne skal modtage feedback i relation til deres undervisning. Ledelseskompasset bygger videre på Fullans devise om, at forandring af uddannelse er teknisk simpel, men socialt kompleks. Forandring er altid - også kulturledelse. Ledelseskompasset kan således bruges til mere specifikt at adressere de relationelle, organisatoriske og affektive processer, som følger med, når man som ledelse vil lede og udvikle skolen som organisation mod et øget fokus på elevernes læringsudbytte. 

Jeg har reflekteret over casebeskrivelser, evidens og forfatternes budskaber i bøgerne. Jeg tænker, at den vigtigste mulighed ligger i, at lærerne/pædagogerne og ledelsen tilsammen skaber en pædagogisk didaktisk dialogbaseret produktiv innovativ øvelseskultur inde i skolen tiltænkt dem selv og deres egen kompetenceudvikling – med en drøm og vision, der giver mening og energi – og altid med nysgerrig kritisk fokus på, hvad der virker i forhold til forbedring af elevernes læring. Men hvis der virkelig skal nås resultater, skal skolen danne netværk både med forældre bredt set – ikke kun via skolebestyrelse, andre skoler, erhvervsliv og fx lokalsamfundets mange aktører. Skoler med opløftende læringscentret skoleledelse er kendetegnet ved åbenhed, et højt niveau af tillid, rige og vidtrækkende data, evidens, der er tilgængeligt her og nu, således at der hurtigt kan gribes ind, og en stærk følelse af et kollektivt ansvar for elevens læring.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Opløftende læringscentreret skoleledelse Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger