Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Observation af undervisning og elevers læring

Af Grethe Andersen, fredag den 9. marts 2018 kl. 10.00

”Observation af undervisning og elevers læring” håndbog for ledere og vejledere af Malene Ringvad (Dafolo) giver nogle vigtige bud på vigtigheden af, at lederne prioriterer tid til fokus på skolens kerneydelse samt at vejledere vejleder kvalificeret. Ledelsen skal skabe rammer for god vejledning ved at klargøre, hvad de forventer. Det er ikke noget, der skal ”sniges ind”, som jeg har oplevet på en skole, jeg var ansat på. Vejledning skal være præget af kvalitet, videndeling, indsigt i evidens og rådgivning. Vejledere, der tror, at deres opgave alene er som guldgravere, at agere coach på semiprofessionelt niveau, har misforstået deres opgave. De har fået uddannelse, fordi de skal bidrage til at kvalificere praksis. Her er jeg helt på linje med forfatteren. At de så kan supplere med coaching som led i at styrke kollegaen til at mestre opgaven, er helt fint. Formålet med ledere og vejlederes observationer er først og fremmest, at fremme elevernes læring, og ifølge forskning kræver det facilitering af de professionelles egen læring tæt på undervisningspraksis med didaktiske samtaler. Hvis skoleledere ikke har noget pædagogisk, didaktisk at byde på, burde de finde et andet job. Det er ikke nok at uddelegere til vejledere og lave et form for uformelt vejLEDERnetværk omkring sig. Vejledere har ikke ledelseskompetencer og kan komme i klemme, hvis deres rolle bliver at være ledelsens forlængede arm i stedet for at indgå i ligeværdigt i professionelt samspil med kolleger om god undervisning. Ligesom det er vigtigt, at vejlederne er del af et professionelt læringsfællesskab.

Ledelsen opgave er at komme ud af kontoret dagligt, være en del af praksis og forholde sig professionelt til praksis. Et årligt besøg i klasserne er utilstrækkelig og uden værdi. Når det er naturligt, at ledere og vejledere har deres gang i skolens læringsrum, vænner elever og lærere sig til at elevens læring er vigtig for alle aktører. Man kan ikke alene være observatør, så snart man træder ind i rummet, sker der noget med relationer, motivation, stemning og adfærd. Samtidig har man som leder det overordnede ansvar for undervisningen, det kan man ikke lede på afstand fra sit kontor. Bogen giver mange vigtige forslag til, hvordan observation kan foregå både med henvisning til evidens, cases og modeller for processer. Jeg tænker, at anerkendelsesperspektivet burde udfoldes. At blive set, hørt og forstået som lærer og pædagog er vigtigt. Det er ikke den pædagogiske medarbejder, der er problemet, når undervisningen ikke lykkes. Der er et multiplum af faktorer på spil, hvor bogens forslag til handlinger kan inspirere til nye måder at tænke og handle på.

Louise Klinges bog ”Lærerens relationskompetence – kendetegn, betingelser og perspektiver kan man som leder også få vigtig viden fra. Relationskompetence handler om, at man som lærer skal tage lederskab, så man kan møde eleverne med positive forventninger i et fællesskab, hvor der er fokus på deres almen og faglige udvikling. Lærere agerer relationskompetent, når deres interaktion med eleven og klassen som helhed understøtter trivslen og den alsidige udvikling for hver enkelt og muliggør, at klassen kan etableres som et læringsfælleskab. Louise beskriver konkrete cases, stiller gode spørgsmål til refleksion og forslag til øvelser samt anvender meget relevant forskningsbaseret vidensfundament til at uddybe forskellige perspektiver på praksis. Hun deler den skræmmende indsigt, at det er tilfældigheder, der afgør, hvordan børns skoleliv former sig afhængigt af, hvilken lærer de får. Det er læreren, der er afgørende for kvaliteten ikke skolen som helhed. På samme skole havde nogle børn lærere, der agerede relationskompetent og understøttede alle elevers slevværd, sociale trivsel og faglige formåen i undervisningen, mens andre børn hadede at komme i skole, fordi de havde lærere, der dagligt ydmygede, afviste, afbrød, affærdigede og råbte af dem. ”Uegnet for børn”

Louise Klinge har en række forslag til skoleledere. Jeg har som skoleleder på egen skole foreslået, at eleverne skulle gennemføre årlige elevevalueringer af deres lærere. Det var ikke et af de ønsker, jeg kunne komme igennem med. Ud fra en anerkendende værdsættende tilgang var min hensigt at få udfordringerne frem i lyset, så den enkelte lærer ikke skulle stå alene og magtesløs. Som medlem af Skolerådets formandskab var jeg ligeledes med til at anbefale, at de skulle ske på alle skoler.

Louises bog rummer skræmmende mange eksempler på læreradfærd, som ikke må finde sted. De lærere skal have support, supervision – gerne på basis af videooptagelser. Lærere, der agerer i affekt, mangler fagligt engagement eller møder børnene med mangel på respekt. Jeg er helt på linje med anbefalingen om, at de lærere, der ikke i overvejende grad agerer relationskompetent i undervisningen efter efteruddannelse, kompetenceudvikling, supervision, sparring med kolleger og ledere, bør afskediges. Jeg ved af erfaring, at afskedigelser jo netop skete for enkelte lærere, fordi de ikke så sig selv i læring, men først og fremmest var optaget af at få stoffet formidlet og hurtigst muligt forlade skolen, når dagens sidste lektion endelig var afsluttet. I dag kan man i langt højere grad have mulighed for at modtage og give support til sine kolleger i arbejdstiden. Samtidig har jeg indtryk af, at det er blevet mere legitimt som leder, at følge undervisningen, ligesom skolens vejledere kan bidrage med hjælp til selvhjælp.

Louise Klinge beskriver glædeligvis også rigtig mange eksempler på fremragende undervisning af relationskompetente lærere, samt betydningen af at lærere lærer af hinanden. Hun peger ligeledes på den traditionelle struktur med fag, lektioner og en lærer til en klasse som hæmmende for et givende læringsmiljø. Jeg har som medlem af et nordisk netværk på forskellige skoler i Norden netop oplevet, hvordan etablering af større læringsfælleskaber med flere elever og undervisere i samme rum gør, at ikke kun den enkelte elev lærer mere, det pædagogiske personale lærer også rigtigt meget af hinanden ved at være sammen i praksis. Jeg besøgte bl.a. en skole i Norge, hvor en pædagogisk leder fuldtids var med i undervisningen, deltog i teammøder, havde didaktiske samtaler med lærere og team og såmænd også havde samtaler med eleverne om motivation, læring og trivsel. Skolelederen var rundt på skolen en time, hver dag. Han var jo skoleleder – ikke en øverst kommanderende i en pibeline konstruktion. Her var det muligt at nå rundt i undervisningen med fokus på læring. Alle lærere var eksperter/vejleder i undervisning og læring med forskellige faglige profiler, så det var helt legitimt at give hinanden ærlig reel feedback – også når det er svært. Der var samtidig fokus på udforskning af data om elevernes læring i en konkret undervisningspraksis, som jeg oplevede, da jeg besøgte Ontario som medlem af Skolerådets formandskab. Samtidig underviste ingen alene, der var altid mindst to undervisere i meget store læringsarenaer. Elevernes læring, lærerens læring og ledelsens læring gik op i en større helhed. Ledelsen agerede som eksperter til fremme af de professionelles egen læring med leder eller vejledere med langsigtede ambitiøse strategier. Der var tale om en sammenhængende indsats med fokus på skolekulturen som helhed.

Det gode budskab er, at relationkompetence kan opøves og styrkes både under uddannelse, i kompetenceudviklingsforløb og i hverdagen på skolen. Med neurovidenskaben, beskrivelser og analyser af cases på egen skole samt gensidige inspirationer til nye handlinger er det lært af erfaringerne muligt at ændre en skole fra ensartethed skole med ”skæld-ud-kultur” til et levende lærings- og værested præget af mangfoldighed, diversitet – med store faglige forventninger, ansvarlighed, nærvær, fælleskab og respekt. Det kræver et samstemt ledelsesteam, der tør tage tyrene ved hornene og et pædagogisk personale, der ikke dækker over hinandens inkompetencer, men tvært imod gerne bidrager til at alle sammen er i læring og i fællesskab fortsat udvikler god undervisning.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Observation af undervisning og elevers læring Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger