Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Nytænkning inklusion

Af Grethe Andersen, onsdag den 31. august 2016 kl. 12.30

Det Europæiske Agentur for Specialundervisning og inkluderende undervisning (EA) er en uafhængig, selvejende organisation, støttet af EU-landene. Det fungerer som landenes platform for samarbejde i udviklingen af ​​støtte til elever med særlige behov. Ud over en række undersøgelser af medlemsstaternes specialundervisning, har agenturet flere udviklingsprojekter inden for social inddragelse. Projektet ”Raising the Achievement of all Learners in Inclusive Education” (RA4AL) bygger på et tidligere projekt i agenturet, hvor det blev besluttet at prioritere aktiviteter vedrørende forskningsbaseret viden om inkluderende undervisning og skolers rolle i strategier for øget faglig og social udvikling, f.eks. gennem fokus på samarbejdskulturen på skolen, inddragelse af forældrene – og fokus på læring, for både lærere og elever.

Hvert EU-land deltager med to eksperter: En forsker inden for skoleledelse og en skoleleder. Søren Winter fra SFI og jeg repræsenterer Danmark. Vores opgaver er at bidrage med nationale forsknings- og praksisbaseret viden, og hjælpe med deling af resultaterne af projektet undervejs og ved afslutningen af ​​projektet. Juni 2014 mødtes vi til kick-off møde i Athen. I 2015 stod programmet på skolebesøg i enten Polen, Italien eller Skotland. I 2016 bidrager vi via webforum, og vi vil mødes igen på skolerne her i efteråret for at følge konsekvenserne af det europæiske samarbejde. I 2017 er der fælles møde for alle deltagere – denne gang på Malta.

Som en undergruppe under RA4AL har vi dannet et nordisk netværk af praktikere og forskere. Vi ser vores opgave som kritiske venner at undre os, stille spørgsmål, værdsætte og fremsætte konstruktive forslag til forbedringer. Erfaringer (bl.a. fra skolebesøg), undersøgelser og evalueringer kobles med både forskningsbaseret og praksisbaseret evidens. Dette er yderst interessant, men også udfordrende.

I skolernes sammenhænge kan vi tale om to aspekter af inklusion, både sociale og faglige. Dybest set handler det om, hvordan skolen håndterer mangfoldighed af mennesker. Det er afgørende, at mangfoldighed betragtes som en styrke i fællesskabet, i modsætning til når homogenitet er et mål. Inklusion er her betragtes en proces, hvor skolens professionelle læringsfællesskaber (lærere, pædagoger og ledere) øger mulighederne for alle elever kan deltage aktivt, for at være en del af fællesskabet og for at forbedre progression i læring og resultater. Det europæiske samarbejde kan på denne måde inspirere fokus på de nordiske landes fælles og forskellige forhold. Ligesom viden og erfaringer fra fælles udvikling i de nordiske lande kan bidrage til EA projektet.

Fokus er på de inkluderende processer og resultater, som for os betyder skoler, der bestræber sig på, at forbedre deres inkluderende evne til at støtte alle elever til at udvikle sig fagligt, socialt – samt livslang kompetence til at udvikle og mestre overgange. Vi søger såvel kvalitative som kvantitative forskningsresultater – erfaring dokumenteret i praksis - prototyper for god læring, undervisning og ledelse. 

Vi er optaget af at skabe konstruktiv teori og læring i uddannelsessystemet med fokus på "Hvad der virker?« (Evidens), og "Hvordan vi værdsætter hver elev / person" (det etiske spørgsmål) på forskellige niveauer. Vi kombinerer den demokratiske kommandovejen (fra top til bund), og kæden af ​​læring (fra bund til top). Logikken er, at læreren både skal undervise med udgangspunkt i læringsmål, og lære af eleverne, når undervisningen lykkes – eller ikke fungerer. Vi går fra en reaktiv support til en proaktiv support. Vi kan tale om et kulturelt skift fra fokus på "objekt usikkerhed" til et fokus på "institutionel usikkerhed" (Skoglund et al 1996). Ved fokus på institutionel usikkerhed ser vi på, hvordan vi med og i professionelle læringsfællesskaber – skolens team kan udvikle skolens praksis. 

Sagt mere præcist; frem for at give eleven, forældre eller socioøkonomiske faktorer ”skylden” kan vi tale om skolen som ”skyldig”. Ansvarlig lyder bedre – så hvordan kan skolen tage ansvaret og opgaven på sig at ændre praksis, så alle elever lærer så meget de kan. Det er der ingen manual til, men det er en forudsætning at skolens fagprofessionelle tager opgaven på sig og sammen udvikler en skole, der matcher skolens elever. Vi må anerkende, analysere og forstå den eksisterende "udførelse", her defineret som den måde, tingene håndteres af ideer, normer, procedurer og handlinger i et givet øjeblik. 

Derfor er begrebet "implementering" af inklusion som om det var et spørgsmål om simpel teknisk ændring ikke optimal. Vi må snarere tænke på en bredere kulturel forandring og udviklingsproces – en ”plementering”, der består af flere faser, med en ændring i mindset, en "krise bevidsthed" som udløseren. Vi er i det nordiske netværk optaget af "tipping-point-ledelse", hvor ledere leder med og i praksis med fokus på at gøre en tranformative ændring af kulturen. Det betyder, at for at ændre et system, er det nødvendigt, at aktører på alle niveauer udvikler evne til at se, forstå og tilpasse for at støtte aktørerne på næste niveau. 

Eleverne er det vigtigste niveau, dernæst det pædagogiske personale, som ledelsen som tredje niveau giver optimal support og passende forstyrrelser i form af instruerende ledelse. Den centrale aktør i denne proces synes at være skolelederen. Der er en forholdsvis høj enighed blandt forskere om, at en vellykket skoleleder har to underliggende funktioner: At give retning og udøve indflydelse. Når ledere kan udfylde disse funktioner er der en større chance for at udfordre den traditionelle skolekultur med fokus på elevernes underskud, der handler reaktivt og endda defensiv mod at møde nutidens komplekse behov med fortidens erfaringer. Det er ikke kun at påpege og beslutte en ny retning, det er bestemt også at lære at finde de rette midler til at påvirke kompetenceudvikling af personale og sammenkoblet med dette at påvirke organisationens kultur, struktur og processer. Det er vigtigt at "gøre skolens udvikling hver dag med ledere i praksis" for at omdanne fra en kultur til en anden, og derefter institutionalisere det.

Ud over at bidrage i netværk deler jeg gerne min viden på bloggen og i andre sammenhænge. Samtidig er det spændende at praktisere viden ind i udvikling af en specialklasse ”Metroen” på Frejlev skole, hvor jeg pt. er en skoleleder i ny midlertidig udviklingsopgave som pædagogisk leder. Det forpligter og skaber troværdighed for mig at praktisere udvikling med nytænkning af ledelse og organisation. Det er ingen sag at blive klogere via teori, evidens og videndeling – det spændende er at praktisere og skabe læring – samtidig med at man selv er i læring. En on going proces.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Nytænkning inklusion Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger