Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Nye veje skole-hjem samarbejdet

Af Grethe Andersen, tirsdag den 7. november 2017 kl. 10.00

Det har siden 1974 fremgået af folkeskoleloven at skolen skal samarbejde med forældre om elevernes faglige og personlige udvikling. I folkeskolelovens § 1, stk. 1 står der:

”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”

Yderligere præciseres det i folkeskoleloven at samarbejdet mellem skole og hjem har til hensigt at medvirke til at realisere skolens dannelsesprojekt, og at skolen og hjemmet i fællesskab skal støtte og medvirke til at alle elever får mulighed for at udvikle deres potentiale for læring og udvikling. 

Forskningsresultater viser at forældrene har en stor betydning for deres børns skolegang og at en høj grad af forældreinvolvering er en af de mest afgørende faktorer for at børn får et succesfuldt skoleforløb. Et frugtbart og konstruktivt samarbejde forudsætter dels at forældre og lærere/pædagoger udvikler en fælles forståelse af skolens projekt, dels at forældrenes tilgang og holdning til skolen er af væsentlig betydning. Hvis forældrene udtrykker en positiv holdning til skolen, og viser at de tillægger skolen en positiv betydning og værdi, påvirker det elevens læring positivt. 

Selvom forventninger om et samarbejde mellem skole og hjem har været en etableret del af den danske folkeskole i årtier, er formålet med samarbejdet sjældent klart formuleret og forståelsen af opgaven kan være meget forskellig. Samarbejdet mellem skole og hjem kan således både være godt og konstruktivt, men det kan også rumme en række udfordringer for både lærere, pædagoger og forældre. Skolen møder en bred forældregruppe med forskellige forventninger og forudsætninger i forhold til at deltage i skole-hjem samarbejdet. Bredden i forældregruppen stiller krav til skolerne og lærerne om at forholde sig til hvordan forskellige forældre bedst muligt kan tage del i samarbejdet, og hvordan de kan medvirke positivt til deres børns udvikling og læring. Det pædagogiske personale må se på de ressourcer forældrene har og ikke i så høj grad på deres egne oplevelser af problemer eller begrænsninger i samarbejdet. Skole-hjem samarbejdet angår alle børn og forældre, men især samarbejdet med forældre med lavt uddannelsesniveau i og med, at der er sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og elevens faglige præstationer i skolen. Elever af forældre med et lavt uddannelsesniveau præsterer generelt lavere i skolen sammenlignet med elever af forældre med højt uddannelsesniveau. 

Agi Csonka har skrevet en rigtig god bog med mange vigtige perspektiver på, hvordan vi får mere lighed i uddannelse. Agi peger på, at det er de kulturelle forskelle, der for alvor bør fokuseres på ved at støtte forældre i dagtilbud og skole med ideer til, hvordan man skaber bedre læringsmuligheder i hjemmet. Hvorfor det er vigtigt at tale, lege, synge, læse og tegne med barnet – at opmuntre barnet og lære barnet at føre samtaler, argumentere og diskutere. Hun peger på Flipped learning, hvor hjemmearbejdet består i at barnet sammen med forældrene ser en film, hvor læreren gennemgår stoffet. ”Vil vi læringsuligheden til livs, bliver vi nødt til at gå til kilden. Og familiens måde at spise, tale og være sammen på er dér, det hele starter”. Også bedsteforældrenes kulturelle kapital har stor betydning.

Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skole-hjem samarbejdet. Vejen til gode principper kan gå via spørgsmål som: Hvad kendetegner det miljø skolen ligger i? Hvad erf vi kendt for som skole – hvad ønsker vi at være kendt for? Hvad forstår skoleledere, medarbejderrepræsentanter og forældre ved et godt skole-hjem samarbejde? Hvilke faktorer er afgørende for at skabe et godt skole-hjem samarbejde? Hvordan opleves det gode skole-hjem samarbejde af eleverne? Hvordan organiserer skolerne samarbejdet og i hvilken grad iværksættes særlige aktiviteter/initiativer med henblik på at skabe et godt skole-hjem samarbejde? Hvilke konkrete aktiviteter/initiativer er iværksat for at understøtte et godt skole-hjem samarbejde? Hvilken betydning vurderer skoleledere, lærere og forældre at aktiviteterne/ initiativerne har haft for elevernes læring og trivsel? Kan samarbejdet differentieres, således at nogle hjem får mere tid eller hjemmebesøg? Hvilken rolle spiller ledelsen? Hvordan inddrages forældrene i udviklingen af skole-hjem samarbejdet. Herunder hvilken rolle fx skolebestyrelse og kontaktforældre kan spille. Hvilken rolle spiller forældre for andre forældres motivation for det gode forældresamarbejde? Hvilke forhold gør sig særligt gældende for specialklasser, der rummer elever, der er geografisk spredt? Hvilke nye initiativer ønskes iværksat?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Nye veje skole-hjem samarbejdet Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger