Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Ny overenskomst – vi venter i spænding

Af Grethe Andersen, mandag den 18. februar 2013 kl. 12.00

En af hensigterne med lærernes arbejdstidsaftale fra 2008 (A08) var at give skolelederne et betydeligt større ledelsesrum. Det bærende værdigrundlag er, at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt, at løse den samlede opgave og give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse, og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Det stemmer meget fint med en folkeskolelov, der klargør, at vi som skoleleder har det overordnede ansvar for skolens kvalitet. Ligesom der i ligger, at ledelsestummet er der – vi skal blot tage det alvorligt og handle i det.

Skolelederen har således med A08 sammenlignet med A05 aftalen fået større indflydelse på tidsanvendelsen til lærernes arbejdsopgaver, arbejdstidens placering, og der er større mulighed for at tilpasse lærernes arbejdstidstilrettelæggelse [1]. Det har jeg gjort brug af flere gange. På et tidspunkt fik 11 lærere en nye plan for resten af skoleåret – det var nødvendigt, da ledelsens opgave også er, at sikre balance mellem krav og ressourcetildeling. Som udgangspunkt er det lærerne selv, der prioriterer, hvordan arbejdstiden anvendes i forhold til egne arbejdsopgaver. I tilfælde af at læreren ikke oplever, at der er den rette balance mellem krav og ressourcer, drøfter læreren og skolens ledelse prioriteringen og eventuelle konsekvenser.

Tidligere blev skolelederen betraget som skoleplanlæggere, administratorer og pædagogiske ledere. Denne rolle er nu blevet omformet med nye kommunale ledelsesgrundlag, lærerarbejdstidsaftale samt høj grad af decentralisering. Det sker samtdig med at vilkårene fortsat er markedsgørelse, et øget lokalt ansvar og øgede dokumentationskrav. Samtidig er der sket et stigende ønske fra lærernes side om ledelse i forhold til den pædagogiske opgave og personaledelse. Ledels er for dem et personalegode.

Med arbejdstidsaftalen fra 2008 er der ikke længere krav om, at hver enkelt lærer skal have udleveret en mødeplansbestemmelse. I stedet er det i udgangspunktet læreren eller lærerteamet, der planlægger og tilrettelægger arbejdet med henblik på at anvende arbejdstiden mest hensigtsmæssigt. Arbejdstilrettelæggelsen skal dog ske i samarbejde med skolelederen, der ligeledes kan gribe ind i lærernes planlægning, hvis den ikke er hensigtsmæssig, eller det for eksempel ikke er muligt at få teammøderne placeret [2].

Lærernes arbejdstid på skolen eller uden for skolen skal nu ske efter en nærmere drøftelse mellem læreren og skolelederen. Tidligere havde læreren fuldstændig råderet over sin individuelle tid [3]. Det er reelt sjældent det sker.

En ny arbejdstidsaftale er på trapperne. Intentionerne i 08 har sådan set været fine, og der er også skoler, hvor man formår kulturændring væk fra timetælleri. På Vester Mariendal skole møder alle lærere ind fire gange årligt for at planlægge fordybelsesuger, skolefest, motionsdage og andre alternative skoledage. Der er ingen særlig akkord dertil. Overbygningslærere har udviklet linjer, hvor elever er fordelt i klasserne ud fra naturvidenskabelige, sproglige og de kendte præferencer. De har ikke ekstra tid til udvikling deraf. De gør det, fordi de ønsker at kvalitetsudvikle deres undervisning og organiseringen deraf.

Lærerne på mellemtrinnet tester eleverne jævnligt i algoritmerne. De elever, vi ikke kan få med via undervisningsdifferentiering får tilbudt kurser om eftermiddagen – et tilbud, man ikke siger nej til. Når eleven har lært fx division er kursustiden udløbet, så der er plads til andre elever fra mellemtrinnet. Frivillige nationale test anvendes ligeledes til at få overblik over statur – så er det da ganske dejligt, når det viser sig ved de nationale test, at eleven har nået meget bedre resultater. Man skal kende læringsmålene og støttes deri.

På mellemtrinnet dannes hold på tværs af klasser og årgange, der følger faglige kurser, ligesom de i en fordybelsesuge sammen laver en flot musical. Lærerne er meget bevidste om, at gode pauser er guld værd, så også der kan engagerede lærere skabe nye veje for aktiviteter med stafetter og boldspil på tværs. En håndarbejdslærer og en sløjdlærer udvikler faget ”Materiel design”, de får ikke mere forberedelsestid dertil end deres sløjkollega, der gør, hvad han plejer.

For en del lærere er arbejdsdagen lang med møder i trivselsforum, teammøder, fælles forberedelse og efterbehandling af undervisningen, klassekonferencer mv. Underretninger til socialforvaltningen og indberetninger til PPR kræver også grundighed. Ligesom møder med inklusionsteam kræver en ekstra indsats i en periode. Alt sammen uden ekstra tidskrav. Det er vi ude over.

Nu skal vi i gang med at planlægge næste skoleår. Når jeg læser den lokale aftale, kan jeg se, at vi endelig ikke må regne med mellemtimer, lærerne skal kun skrive stikord til underretninger og indberetninger og den fælles mødedag, skal vi sikre at alle så vidt mulig ar undervisning op til mødetidspunktet. Jeg bliver træt, når jeg læser alle disse rammekrav, som bestemt ikke er befordrende for fortsat udvikling af skolens kerneydelse.

Vores fokus må være elevens læring. Hvis ikke der er mellemtimer, hvordan kan man så få mulighed for at observere kollegers undervisning på egen skole eller på naboskolen? Hvordan kan vi få placeret alle møder med ekstern partner – vi sætter jo ikke vikarer på for at holde møde? Der er klasseteam, der er glade for, at have melemtime på samme tid, så kan de samarbejde og planlægge der. Hvis der er brug for en samtale med en af skolens vejledere eller en skoleleder, er det også nemmere at planlægge, man går jo ikke fra undervisningen. 

Hvis ikke læreren skal skrive en indberetning eller underretning, hvem skal så? – og vor autentisk bliver den? Jeg er meget spændt på aftaler om ny overenskomst, jeg må sige, at der er behov for nytænkning, så alle skoler kan få fokus på det, vi er der for, at give alle vores elever bedst mulige vilkår for en rigtig god afgangsprøve og et skoleforløb med engagerede, kreative, samarbejdende medarbejdere.

Et helt andet perspektiv er, at SFI’s forskning vedrørende arbejdstidsaftalernes betydning for elevresultater og trivsel faktisk ikke viser forskelle på om vi arbejder efter aftale A05 eller A08.

Jeg glæder mig over, at være skoleleder på en skole, hvor vi ikke står i vejen for hinandens udvikling af kerneydelsen eller sidder i rundkreds og holder hinanden nede. Her er frihed og opbakning til at gå nye veje, sætte mål, prøve sig frem, evaluere, justere, kassere og nyde succeser, fordi man virkelig selv kan se meningen med at skolen skal udvikles.

Se skabelon der kan anbefales som grundlag for gode refleksioner og dialog om nuværende arbejdstidsaftale

Det er en ledelsesopgave at forholde sig til kvaliteten. Det kan fx ske ved at overveje følgende spørgsmål: Hvordan opnår ledelsen viden om kvaliteten i undervisningen på skolen, dvs. viden om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer på skolen?

  • Skolens årsplaner
  • MUS, TUS
  • Nationale testresultater
  • Lokale testresultater
  • Elevplaner
  • Årlige trivselsundersøgelser/Undervisningsmiljøundersøgelser
  • Klassekonferencer
  • Observere undervisningen
  • Skriftlig dokumentation fra læreren
  • Udviklingsprojekter
  • Elevernes fravær
  • Lærerevaluering
  • Deltagelse i teammøder
  • Brugerundersøgelser
  • Kvalitetsrapport til kommunen
  • Nyhedsbreve
  • Feedback fra forældre, herunder forældreklager
  • Feedback fra lærere og andre medarbejdere
  • Feedback fra elever
  • Andet

Man fokuserer på det, der virker, frem for det, der ikke virker, og det giver en helt anden positiv energi til medarbejderen. Det er surt og ikke særligt motiverende at få ”skideballer”, men hvis ledelsen og de medledende og selvledende giver ros og tilskyndes til at gøre mere af det gode, vil man præstere bedre. Et anerkendende klima er netop et undervisnings- og arbejdsmiljø, hvor man som leder reelt interesserer sig for praksis. Et anerkendende klima skabers af lærerne for eleverne og af skoleledelsen for lærerne, er det vigtigt aspekt i en skoles effektivitet. Desuden fremhæves forældrenes rolle og engagement såvel som det generelle sociale klima som væsentlige faktorer.

Det er således meget vigtigt, at skolelederne har mere fokus på at forbedre lærernes motivation, kapacitet og arbejdsmiljø, da lærernes vilkår sandsynligvis er den mest direkte vej til at forbedre elevernes læring. Jeg kan som ”praktiserende skoleleder” nikke genkendende til resultater af undersøgelser og forskning, jeg anvender bevidst, målrettet og strategisk nyeste forskning.

Min tilgang er at få skabt vilkår for en innovativ arbejdsplads, hvor opmuntring, begejstring, coaching og vejledning skaber mod til konstant at reflektere over praksis og gøre nye erfaringer. Erfaring er ikke i sig selv en garanti for læring. Innovation og evidensbaseret udvikling er nødvendig for at sikre en kontinuerlig forbedring af skolens opgaveløsning og den værdi, den tilfører samfundet.

God arbejdslyst med skoleårets planlægning!

-----------------------------------------------------------

[1] KL og Lærernes Centralorganisation (2008): Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008 §§ 6 og 8.

[2] KL og Lærernes Centralorganisation (2008): Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008 § 7.

[3] KL og Lærernes Centralorganisation (2008): Aftale om arbejdstid for lærere i folkeskolen 2008 § 7.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ny overenskomst – vi venter i spænding Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger