Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Netværk og fællesskaber giver fornyet energi

Af Grethe Andersen, onsdag den 13. oktober 2021 kl. 12.00

Social isolation er en livsstiludfordring, som desværre rammer såvel unge som ældre. Jeg er medlem af tre fælleskaber, der betyder meget for mig. Det ene er et netværk af tidligere kvindelige skoleledere, det andet er andelsfælleskabet Corasao i Sydportuga, det tredje er et kvindefællesskab i Vor Frue Kirke i Aalborg.

Et netværk af tidligere kvindelige skoleledere i Aalborg Kommune betyder også rigtig meget for mig. I sin tid blev der formuleret forventninger til skoleleder som holdningsdanner/-bærer. Fastholde pædagogiske mål og debat. Motivere og gå foran. Ser muligheder - være optimist. Tillid og empati. Sparringspartner. Overblik. Forventninger til medarbejdere bredt set var karakteriseret af nøgleordene: Holdninger/personlighed. Formidler. Faglig kompetent. lldsjæl/optimist. Omsorg/empati. Omstillingsparat.

Som skoleledere skulle vi gøre en forskel på flere måder. Skolelederen kunne være "hjælperen" en slags fødselshjælper, der støttede medarbejdernes analyser og undersøgelse af praksis. En Hjælp til selvhjælp. Skolelederen kunne være billedskaber, en kunstner der producerer et billede af de materialer, som medarbejderne under samtalen har givet hende i hænde. Et anderledes verdensbillede, der kan udfordre den enkeltes erkendelse. Eller et spejl, der tilbagesendte den kommunikation, der skabtes i samtalen, et spejl der satte fokus ved at fastfryse øjeblikke eller dele af samtalen. Eller en kartograf, der tegner kort over det pædagogiske landskab, en der forsøgte at få nøjagtige gengivelser nedfældet, ikke for at finde sandheden, men for at have noget at orientere sig i forhold til. Kortet er ikke landskabet, men kortet kan være en hjælp til at afstikke og holde kursen i det pædagogiske arbejde. At bruge kort er også en vej til at finde ud af, hvordan det lykkedes os at komme et andet sted hen, end vi planlagde. Måske skal kortet næste gang justeres, måske skal målet: For her er faktisk smukt. Uanset hvilket billede vi valgte at handle ud fra, drejer det sig om at skabe en kommunikation, der gjorde en positiv forskel.

Nu er vi sparringspartnere, omstillingsparate, optimistiske og korttegnere i en ny kontekst som seniorer. Her er nøgleordene også gensidig inspiration, omsorg for hinanden og godt humør. Vi er hinandens livsvidner i perioder med store krav til skoleledere. Det sker vi taler om den tid, men som regel er vi mest optaget at nærværende nutid, drøftelse af bøger vi har læst eller aktuelle politiske emner, der fanger vores fælles interesse. Det er en gave med gode netværk, relationer og oplevelser.

Andelsselskabet Corasao do Alportel i Portugal er et andelshotel.  En slags deleøkonomi med perspektiv, vi deles om udgifterne, og vi er fælles om fornøjelserne. Da jeg fik min senioraftrædelse, købte min mand jeg en fri andel i andelshotellet Corasao do Alportel. ”Hotellet” ligger ved Algarvekysten med udsigt til havet - 20 minutters kørsel fra Faro. Der er 34 forskellige lejligheder, over 200 andele (frie, split eller faste), det vil sige ca. 400 mennesker er engageret som ”medlemmer”. Der er mange muligheder for aktiviteter: Tennis, golf, bordtennis, cykling (alle rekvisitter til disse aktiviteter findes på stedet). Ikke mindst svømning i en udendørs swimmingpool (26 grader året rundt) er attraktivt. Vi har en rådighedsret pr. andel på 39 klip. Vi møder mennekser i deres bedste alder med masser af livserfaring og overskud. Gennemsnitsalderen på Corasäo er ca. 65 år. Der er mange særdeles interessante mennesker, meget varierede i forhold til erhverv og baggrund, men alle bevidste og spændende at være sammen med.

Hver bidrager til fællesskabet med ens faglige kompetence og erfaring, hvis man kan eller man vil. Der er ”bidrag” fra ingeniørverdenen, IT, kommunikation, økonomi mv. Dette gælder især i driften via udvalgsarbejde. Man inspirerer andre med sin hobby. Det kan være bridge, golf, yoga, vandring, havebrug mv. min mand og jeg har som noget helt nyt for os prøvet yoga og bridge på Corasao.

Der er inspiration og gode ideer fra adelshaverne (medlemmerne) til gode restauranter, strande, sejlture, udflugter og vandreture i hele Algarveområdet. Der er ugentlige kulturaftener på med oplæg (foredrag – underholdning) og fællesspisning. Der er hjælp til ”det fattige Sydeuropa” i kraft af en stærk dansk valuta, der ender som arbejdspladser og omsætning i lokalområdet. Ens familie er meget velkomne på Corasäo. De er automatisk en del af fællesskabet, og faktisk arver ens børn andelen. Der udføres et kæmpestort stykke professionelt arbejde af bestyrelsen og udvalgene for, at ”biksen kører”. Fællesskabet betyder også, at der er bøvl for bestyrelsen at håndtere. Alle 200 andele er jo ikke altid helt enige om, hvad der skal prioriteres ;-)

På Corasäo kan der gå år, før man møder de samme mennesker igen, mens andre ser man hyppigt, fordi deres rejse- og ferierytme matcher ens egen. Først og fremmest er fordelen fællesskabet, der forgår på ens egne betingelser og efter ens egen behov. Man bliver måske gammel, men ikke ensom, når man er på Corasäo. Vi glæder os over muligheden for fællesskab med andre, det gode klima og et fornuftigt prisniveau. (Gælder også leveomkostninger.) Det sidste gør, at denne mulighed ikke er vores eneste feriested på den lange bane, men det er en kendt og tryg mulighed også i en høj alder – blot helbredet tillader det.

Jeg har også den store glæde, at jeg er blevet inviteret ind i et såkaldt Neo-tribalt fællesskab i Vor Frue Kirke i Aalborg. Neo-tribale fællesskaber er de moderne fællesskaber, som ikke opstår af nødvendighed, men af lyst og interesse. I vores neo-tribale samfund er det, at bidrage til fællesskabet, det, der er vores eksistensberettigelse. Og i det fællesskab har det langt højere værdi at være centralt placeret end at være højt placeret. Neo-tribale fællesskaber kan både være dybe og flygtige, de handler om frivillighed, de er baseret på delt lyst og interesse, de er åbne og inkluderende med plads til individernes initiativ. Tillid er ekstremt vigtigt i nutidens fællesskaber, hvis ikke jeg oplever tillid, kan jeg gå et andet sted hen. Jeg oplever ontologisk sikkerhed, hvilket kan oversættes som at føle mig sikker i min væren. Jeg kommer for at bidrage, lære nye mennesker og udvide min horisont. Det er en mulighed for at realisere mig selv sammen med andre.

Jeg har været rotarianer i mange år. Jeg er stoppet, fordi jeg kom for sjældent på grund af andre gøremål, men også fordi, jeg ikke er erhvervsaktiv mere ud over lidt coaching og skribentvirksomhed.  Rotary er et netværk med mening og spændende personligheder, hvor vi mødtes 1½ time hver uge. Programmet omfattede spisning, et foredrag, et virksomhedsbesøg eller andre spændende oplevelser. Rotary samler mennesker der arbejder for vigtige emner på forskellige plan. Medlemmer repræsenterer mange forskellige brancher som folkeskolen, sundhed, kunst, industri, håndværk, hjemmegående, ledelse på alle niveau, etc. Alle disse forskellige baggrunde giver forskellige perspektiver og erfaringer, som i samarbejde forbedrer liv for andre, der trænger til hjælp. Jeg mødte spændende mennesker med meget forskellige baggrunde. Jeg deltog i møder, foredrag, virksomhedsbesøg, fester og mange andre aktiviteter, som gav mig ny viden og inspiration. Jeg var med i et verdensomspændende netværk, hvor jeg var velkommen til møder i klubber over hele verden, og så bidrog jeg til Rotarys humanitære projekter, som støtter FN’s planer for en bedre verden. Rotary er jo også et erhvervsnetværk, så i og med at jeg ikke længere er i erhverv, gav det også god mening at stoppe, selv om der er meget jeg savner. Det må jeg så få ind i mit liv på andre måder.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Netværk og fællesskaber giver fornyet energi Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger