Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Metaforisk ledelse

Af Grethe Andersen, tirsdag den 16. april 2013 kl. 08.00

Vor tids forandringshastighed og kompleksitet gør, at vi konstant må søge veje til at håndtere og mestre forandringer og kompleksitet som tidens udfordringer.

Opgaven kan defineres som evnen til at skabe konstans: At kunne opretholde en konstant funktion på en stadigt hurtigere skiftende baggrund. Lederen deler derfor vilkår og opgave med jagerpiloten eller racerkøreren som metafor. ”Vinderen” er ikke den, der kører hurtigst, men den der kan forene hastighed med indre stabilitet.

Der er tre niveauer for konstans: Det individuelle, gruppens og organisationens. Når man accelererer eller bremser (ændrer baggrunden for aktivitet) hurtigt, opstår der reaktioner på en skala (fra kedsomhed til spænding til forsvar til angst og panik).

Når man f.eks. ændrer et arbejde fra at være styret af ydre normer til at være styret af medarbejderes egne beslutninger, foretager man en voldsom acceleration, og reaktionerne hos individet, gruppen og evt. i organisationen udebliver da heller ikke.

Lederens vigtigste opgave er derfor at regulere oplevelsen af udviklingshastighed og at synkronisere udviklingshastigheden hos medarbejderne. Metaforisk kan man også tale om klimaet, temperaturen og tolerancetærskel.

De fleste forventer reelt, at det er lederen, der regulerer temperaturen. Som ved en anden kombinationsvandhane, hvor der er varmt og koldt vand, der skal tilpasses den badende – eller de badende, er lederens opgave at nedkøle eller skrue temperaturen op.

Der skal skabes et rummeligt miljø, der kan rumme og regulere den sommetider ophedede atmosfære, der opstår, når man tager fat på at diskutere vanskelige spørgsmål eller værdiforskelle.

Et rummeligt miljø er et rum, der dannes ved at etablere et netværk af relationer, inden for hvilke man kan tackle svære og til tider kontroversielle spørgsmål. Et rummeligt miljø ser forskelligt ud og opleves forskelligt i forskellige sammenhænge. Jo bedre jeg som skoleleder er til at rumme de forstyrrende elementer – forældre, der klager, mange modsatrettede krav udefra og medarbejdernes forskellighed – des mere rummelig bliver jeg i min tilgang.

Det er noget af en kunst at fastholde fælles værdier og mål og samtidig være ansvarlig for ”temperaturreguleringen”. Den ene nyder at have godt med brænde på i brændeovnen, den anden sidder i badebukser eller laver gennemtræk.

Min ledelsestilgang er at sætte temperaturen op. Ingen pylrer, vi må have brede skuldre. Det er min lyst at uddelegere og give ansvar. Jeg beskytter bevidst himmelstormerne og udviklingsoriginalerne.

Vi har brug for ”Klodshanser” i organisationen, ligesom vi har brug for tigerspringende ambitiøse udviklingsfreaks. Jeg har set fidusen i at være en både-og-leder. Samtidig med, at temperaturen sættes op for dem, der stortrives deri, sættes temperaturen ned for de medarbejdere, der har brug for, at vi sammen får skitseret en ramme, der passeres til deres forventningsstrukturer ved at tage fat på problemets tekniske aspekter.

Sideløbende med en mangfoldighedskultur i en udviklingsaktiv organisation er det muligt på relationsplanet at etablere en struktur for problemløsningsprocessen ved at skabe vilkår for, at medarbejderen bryder problemet op i mindre elementer, ligesom jeg må skabe ro og rammer ved at fastlægge tidsrammer, regler for beslutningstagninger og en klar rollefordeling.

En anerkendende leder tager ansvar for helheden; dvs. for virksomhedens primære opgave, for mennesker i virksomheden og for omgivelserne. Det handler om at lede med social, etisk og miljømæssig bæredygtighed for øje – og samtidig handle med afsæt i klare mål og effektivitets- og kvalitetsskridt.

Det interessante er, hvordan nye ledelsesformer i skolen kan reflekteres i et samarbejde imellem forskning og praksis. Hvordan anvender vi som praktikere ny viden, hvordan kan nye skoleledelsesformer kvalificeres i et samarbejde mellem praktikere og forskere, så forskning kan hjælpe med at etablere et nyt sprog for, hvad der kan fås øje på, få set det virtuelle og potentielle i det, der allerede er. Det kræver rum for samarbejde og idéudveksling på tværs.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Metaforisk ledelse Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger