Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Lyt til eleverne

Af Grethe Andersen, mandag den 11. september 2017 kl. 13.00

Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål. 

Jeg har gode erfaringer med udvikling af undervisningen med fokus på forskning om god undervisning med 10 teser om god undervisning: Tydelig struktur – Effektiv udnyttelse af tiden –Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg – Mangfoldighed i metodevalg i form af f.eks. lærerinstruktion og elevens egne aktiviteter – Intelligent træning – Individuel støtte/hensyn til den enkelte elev – Skabe et undervisningsmiljø, der understøtter læring – Meningsdannende kommunikation i undervisningen – Regelmæssig anvendelse af elevfeedback – Klare forventninger og ”kontrol” af elevens præstationer. 

Forskning viser, at elever lærer mere i løbet af skoledagen, når eleverne har tydelige læringsmål for deres faglige og personlige udvikling, og når de er i hyppig dialog med en lærer om deres resultater og indsats, når eleverne træner selv (arbejder individuelt), og når de arbejder sammen med andre, når eleverne arbejder med praktiske og eksperimenterende aktiviteter samt når eleverne bliver passende udfordret i forhold til deres niveau og kapacitet, så de hele tiden lærer mere. Elevernes interesse og motivation går ikke forud, men sker i undervisningen. Stoffet skal give anledning til fascination og refleksion. 

Det er vigtigt, at lytte til eleverne, de kan fint fortælle os meget præcist, hvad de savner, hvad de er tilfredse med – og de kan såmænd også give nogle bud på en endnu bedre skole. En af mine sidste oplevelser med rundbordssamtale med elever på Vester Mariendal skole var, at ungdomsmiljøet i vores overbygning var i top. Samtidig var billedet, at lærerne samarbejder rigtig godt og har det sjovt med hinanden. Jeg spurgte om det er realistisk at have et mål, der hedder, at alle elever som udgangspunkt skal støttes i at nå karakteren 4 som laveste karakter i alle fag. Året før opnåede en af skolens tysklærer flotte resultater, hvor den ringeste karakter var 4, så det må da være muligt. Svaret kom prompte fra eleverne – ja det handler om varieret undervisning, hvor lærerne samtidig styrer og skaber struktur. Lærerne skal bestemme, hvem man skal i gruppe med – ”det er ikke en løs – op til os selv sag”, lærerne skal variere dagens undervisning. Det duer heller ikke, hvis IT i undervisningen pludselig bliver al undervisning. Når elever i udskolingen kan sætte ord på, hvad der lykkes og hvor der er plads til forbedringer i undervisningen, er de klædt på som livsduelige uddannelsesparate unge mennesker, der gerne tager medansvar for en god skole.

I det nordiske netværk, som jeg er en del af, har vi ligeledes erfaret, betydningen af stærkt fælles fokus på at skabe den bedste skole ikke kun for – men med eleverne. Når elever oplever lærere og pædagoger, der samarbejder om konstant forbedring af pædagogik praksis, gå på mod og lyst til at lære med og af hinanden, afspejles de voksnes tilgang i eleverne motivation og lyst til at lære. Det er netop også grunden til fokus på professionelle læringsfællesskaber, hvor det pædagogiske personales vigtigste læring sker i praksis med hinanden. 

Af og til kan det være brugbart at vurdere, hvordan det er gået med forbedring af praksis i relation til de udfordringer, der var før reformen: Mange elever mangler grundlæggende faglige kompetencer, ringe alsidige kompetencer og forældreopbakning gør ungdomsuddannelsen svær samt faglig udvikling og motivation falder i slutningen af skolegangen. 

Det er for eleveres skyld, vi holder skole. Hvis børn og unge skal blive livsduelige demokratiske voksne, der kan være med til at forvalte de store udfordringer, verden står over for, skal de gennem deres liv i institutioner og skole få mulighed for at tillægge deres eget og andres liv betydning og mening. Skolen er ikke alene en forberedelse til livet. De er livet for de mange elever, skolen dagligt har ansvaret for. Der er såmænd børn og unge, der har deres bedste daglige timer i institution og skole – så skal det det også være de bedste. Læring opbygges gennem hele opvæksten, skolegangen og uddannelsen. Kvaliteten af dagtilbud har betydning for fagligheden i folkeskolen, og de faglige resultater i folkeskolen har betydning for, hvor mange der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Alle børn har en naturlig lyst til at lære og en nysgerrighed på livet, og det bør understøttes i hele læringsforløbet. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Lyt til eleverne Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger