Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Ledelsesrummet i folkeskolen

Af Grethe Andersen, onsdag den 19. februar 2014 kl. 10.30

August 2014 skal skolen organiseres efter mål og hensigterne i folkeskolereformen og Lov 409. Der lægges op til nye måder at organisere arbejdstid og læring på i både folkeskolereformen og Lov 409. 

  • Folkeskolen skal udfordre alle elever så de blive så dygtige, de kan. 
  • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 
  • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

For at sikre de indholdsmæssige og kulturelle forandringer i folkeskolen understøttes reformen med et fokus på kapacitetsopbygning, anderledes styring og ny ledelsespraksis. En del af inspirationen kommer fra Ontario, hvor det er lykkedes at gå fra et lavt- til et højtpræsterende skolesystem inden for en relativt kort årrække.

Succesen har blandt andet bygget på få, klare mål og løbende opfølgning på målbare resultater. Og ud fra en erkendelse af, at mål ikke giver resultater i sig selv, har man i Ontario parallelt haft stort fokus på at skabe faglig support til skolernes løbende arbejde med målene. Strategi- og implementeringsprocesser af denne karakter fordrer tydelige mål, inddragende processer og evaluering af initiativer.

Processer som engagerer både ledelse, skolebestyrelse, personale, elever og forældre i nytænkning af arbejdsmåder, samarbejdsformer og læringsmiljøer på skolen. Det er nødvendigt, at vi i folkeskolen lægge op til et ambitiøst videnbaseret samarbejde om udvikling og forbedring af praksis på alle plan. Reformindholdet er omfattende og gennemgribende og der er lagt op til, at den danske folkeskole skal nytænkes.

Det betyder blandt andet, at ledelsen får nye opgaver som pædagogisk leder, som forandringsleder og som samlende leder mellem skolens interne liv, forvaltningen og det omgivende samfund. Og hvordan påvirker det så den kommende ledelsesopgaven i folkeskolen? Målet med al ledelse skal være elevernes læring alsidige udvikling og trivsel. 

Fokus skal være på kerneopgaven, elevernes læring. Ledelsen skal sikre en kultur med løbende evaluering og opfølgning på resultater. Den nye praksis forudsætter samtidig en fleksibel organisering. Måske er den største udfordring det kulturskifte, som reformen og lovindgrebet om lærernes arbejdstid – lov 409 – lægger op til.

Det er for alvor et opgør med traditionel dansk skole- og lærerkultur. Alle medarbejdere er som udgangspunkt på skolen og deltager i samarbejdet om og i undervisningen. Planlægningsgrundlag med fokus på mål, opgaver og resultater – som udgangspunkt for ledelse og fordeling af arbejdet. Ikke tidsrytteri med detaljeret ledelsesbureaukrati.

Teamene samarbejder og vurderer, hvor deres arbejdskraft er bedst brugt i den givne situation – sammen med eleverne eller i andre arbejdsopgaver. Det er teamene, der er kvalificerede til at lave prioriteringer, og vores ledelsesmæssige opgave er, ud over at bemande teamene rimeligt i forhold til resurserne, at sparre, vejlede, udfordre og bakke medarbejderne op i deres samarbejde.

Det skal give mening at være på skolen. Og hvis det giver mere mening at være hjemme, så fint for mig.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ledelsesrummet i folkeskolen Felter med * skal udfyldes
 

Det skal give mening

Af:Grethe Andersen - Den06.03.2014 kl. 20:20Anmeld kommentar

Jeg ar stolt af og glad for, at vi på Vester Mariendal skole kan organisere os med mere og bedre undervisning, nytænkning med samarbejde i fagteam om undervisningen, fælles forberedelse af undervisningen, fokus på effekt og resultater, glæde ved flere muligheder for lærer-pædagog-samarbejdet, samt fleksibilitet i mødetid. Nøglesætning i udvikling og samarbejde er: Det skal give mening - altid med fokus på elevernes læringsmuligheder.

Ledelsespligten

Af:Niels Chr. Sauer - Den03.03.2014 kl. 18:20Anmeld kommentar

Det er ledelsens opgave at lede og fordele arbejdet på skolen. Lærerne skal ikke indbyrdes fordele opgaverne imellem sig, og slet ikke i en situation, hvor resurserne ikke slår til. Med ledelsesretten følger ledelsespligten.

Det er desuden umuligt for skolelederen at gå kvalificeret ind med sparring, vejledning og individuel rådgivning til 50-100 lærere. Ledelsen må nødvendigvis koncentrere sin indsats om de lærere og de team, der af den ene eller den anden grund er i særlige vanskeligheder.

Parallellen til Ontario er i øvrig stærkt malplaceret. Der er den helt afgørende forskel, at reformerne i Ontario kom til verden i tæt samarbejde med lærerne og deres organisation i gensidig respekt og i en tillidsfuld atmosfære. Her til lands har reformen med L409 taget form af en regulær krig mod lærerene, og der er ikke sten på sten tilbage af den tillid, der var parterne imellem inden KL, og regeringen erklærede lærerne krig.

Skriv hvad du søger