Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Ledelse med mod og livsmod

Af Grethe Andersen, mandag den 3. december 2018 kl. 10.21

Skolen må i høj grad tage udgangspunkt i filosofiske problemstillinger som "Hvad gør livet værd at leve?". Egentlig dannelse lever af en vision om, hvad det vil sige at være menneske, en vision om, hvad det er vi er på vej mod - hver for sig og i fællesskab. Håbet for fremtiden ligger gemt i, at mennesker har utopier og gør sig forestillinger. En forestilling om et langt bedre og anderledes samfund udviklings- og uddannelsestilbud til børn og unge. Mennesker med vilje og holdninger, der er i besiddelse af livsmod og livsglæde, kan man kalde visionære. Uden en vision eller en utopi om det fremtidige, det gode liv, ingen dannelse. 

Den fælles kulturarv bliver ofte nævnt som værende vigtig for såvel skolen som samfundet, med hvad med mulighederne for en fælles kulturvision? Kulturen indebærer både en social, en bevidsthedsmæssig og en æstetiske dimension. Kultur er noget vi er en del af. Kulturen slår igennem i de normer, værdier, rutiner og myter, der fortæller os, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Kultur er menneskets målrettede arbejde med sig selv og omverdenen, dets selvopfattelse og stræben efter virkeliggørelse af livsværdier. Kulturens kerne er fællesskab. Kort kan begrebet kultur defineres ved at være det kit, der føjer livet sammen og vier de sociale relationer mening. Hvilke initiativer er stabilitetsbefordrende eksempelvis ud fra det mikropolitiske perspektiv? Hvilke traditioner skal vi bevare i folkeskolens i et samfund der er på vej fra et nationalt til et multietnisk samfund?

Skoleledelsens har en særlig opgave i at udmønte folkeskolelovens intentioner og den kommunale målsætning ved at formidle visionen. Være kulturformidler – fastlægge de grundlæggende normer og værdier og introducere nye. Formidle helheden – give medarbejderen forståelse for sin rolle i organisationen. Skabe en arbejdsplads, der giver plads til mangfoldigheden ved at være udviklingsorienteret og forandringsvillig. Være åben og lydhør over for alle grupper - lærere, pædagoger, andre faggrupper, elever, forældre m.fl. og basere sin ledelse på så bredt et grundlag som muligt. Skabe vilkår for et trygt lære- og værested for børn - og voksne og –

“tegne firmaet udadtil”. 

Ledelse kræver mod. Jeg har netop læst ”Den Modige Leder” redigeret af Karsten Mellon og udgivet af Dafolo. Den modige leder/ledelse sætter fokus på kerneopgaven og skaber bedst mulig værdi for og med borgerne. Ledelse i dag handler om mere end styring og kontrol – styring er ikke nok, der må ledelse til. Det handler om at vove og turde risikere sig selv. Men ikke risikere det hele. Antologien folder mange perspektiver ud omkring begrebet mod. Er mod i ledelse at forstå som en individuel egenskab hos lederen? Er det en universel dyd, man skal stræbe efter, som Aristoteles ville sige? Eller er det, som den amerikanske professor Kenneth Gergen, argumenterer for, relationelt konstrueret? Hvilket vil sige, at mod i ledelse ikke er noget iboende hos den enkelte leder, men noget vi sammen konstruerer, noget vi samskaber gennem sproglige handlinger. Handler det om evnen til turde sige fra eller måske til? Der er ikke et entydigt svar, måske er mod, netop noget forskelligt afhængigt af konteksten og af den der ser.

Mod i offentlig værdiskabelse er central i antologien. Der er såvel konkrete beskrivelser af mod i ledelse hos topledere i den offentlige forvaltning eller hos skolelederen som mere abstrakte overvejelser over, hvordan ledelse, medarbejdere, skole og samskabelse kan finde sted på helt nye måder. Fælleskabet er centralt, når man skal lykkes som leder med ledelse. Det er netop også, hvad ledelsesforskeren og professor Sheila McNamee peger på. Mod i ledelse er netop noget, vi er fælles om at skabe i organisationen. Intet individ, ingen idé eller handling finder sted uden deltagelse af andre mennesker. I stedet for at se mod i ledelse som en person, der agerer frygtløst eller heltemodigt, er McNamees fokus i stedet på det relationelle aspekt, nemlig at mod i ledelse må ses som noget flydende, der gennem dialog i organisationen giver begrebet liv.

Forudsætningen for ændring af tingenes tilstand med forbedring for øje, er at man kan tale sammen. Pligtsludder og fortielser er desværre mere almindeligt, som Leon Lerberg beskriver. Det er talehandlinger, der skaber en pseudovirkelighed og mentale tåger. Han nævner lederen, der nævner Leadership Pibeline som nyttigt, fordi det forventes, ikke fordi hun mener det. Han rammer plet, som leder bliver man fanget i forventet virkelighed som en ”part of the game”. Det er egentlig skræmmende, men det sker.Modet til at inddrage hænger tæt sammen med modet til at fejle. Det handler om et opgør med idealet om den fejlfri leder og den fejlfri medarbejder. 

Man skal som leder/ledelse turde satse, kæmpe for reel samskabelse og leve med de forkerte valg, man som regel først ser, når beslutningen, er taget. Ledelse er magt, uanset om den gør en positiv eller negativ afgørende forskel. Det er en magtfaktor, der er synlig dagligt for medarbejderne gennem varetagelse af såvel den administrative, den personalemæssige og pædagogiske varetagelse af ledelsesfunktioner og opgaver. Det essentielle er at have magt over opgaver og holde sine mål og visioner for øje, at kunne bruge magten konstruktivt og være parat til at træde ind i magtens rum.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ledelse med mod og livsmod Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger