Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Ledelse med liv

Af Grethe Andersen, onsdag den 28. januar 2015 kl. 10.00

”Hvordan overlever – og lever man som skoleleder?” var en meget relevant overskrift for et foredrag, jeg blev bedt om at holde for kolleger. Der er pres på. Det er et ledelsesmæssigt grundlag i dag at manøvrere i stadigt mere politiske – og fagpolitiske situationer samt være loyale til flere sider på en gang. I samspillet med omverdenen synliggøres eksterne opfattelser af skoleledelse, der ikke nødvendigvis svarer til medarbejdernes eller nogle af medarbejdernes – den indre kulturs syn på og forventninger til ledelse. Myndighederne understreger i højere grad skolelederens arbejdsgiveransvar sideløbende med, at vi arbejder ud fra en skolereform, lov 409 og værdipapir, der lægger op til samarbejde på dialogens grund. Det handler om dilemmaet mellem på den ene side at være udstyret med en række magtbeføjelser og forventninger fra de myndigheder, der har udnævnt én, og medarbejdernes accept og tillid til at skolelederen bruger sine ledelsesbeføjelser på en måde, som er i overensstemmelse med skolens kultur og de ansattes forventninger. 

Ledelsens opgave er principiel ikke ny opgavemæssigt set. Målet er stadig at skabe vilkår for en god arbejdsplads, hvor den enkelte alene og sammen med andre medansvarligt yder sit bedste. Men metoderne, målsætninger, kultur, værdier, samarbejdsformer samt rammer og vilkår er i den grad under forandring. Paradokset er at mere tilstedeværelse ikke altid giver vilkår for mere tid til samarbejde. 

Dertil kommer at der er mange bud på, hvad der vil sige at yde sit bedste Det medfører at de grundlæggende forudsætninger for at lede, organisere, kommunikere og samarbejde ændres radikalt. Hvor den offentlig sektor, og dermed folkeskolen, traditionelt har hentet sin legitimitet i demokratiske processer, må den nu også i højere grad eksempelvis hente sin legitimitet i en effektiv beslutningsproces og serviceproduktion. Ledelse er en central og kompleks rolle i spændingsfeltet mellem forvaltning, tradition og profession. Dilemmaet mellem en markedsvirkelighed og pædagogiske medarbejderes selv- og virkelighedsforståelse er der ingen løsning på. Det handler ikke om ”enten eller”, men ”både og”, hvor succeskriterierne er kvalitativ opgaveorienteret. 

Med mål- og rammestyring og decentraliseringen er lederen i dag i højere grad udmønter af politiske intentioner. Rammelove og politiske målsætninger er ofte brede, og giver dermed rum for fortolkning. Der ligger en meget stor ansvarsfuld opgave i fortolkningsarbejdet. At oversætte, integrere og implementere i et krydsfelt af mange til tider modsatrettede forventninger og krav er en kompleks opgave. Oversættelse kan ses som en ”kamp” om opgaven, hvor redskabet er viden, erfaringer, kommunikation og information. I et mål- og rammestyret skolevæsen vil vi som skoleledelser altid skulle arbejde med dilemmaer som øget administration på grund af decentralisering, stramme budgetter og ønsket om mere fokus på såvel pædagogisk ledelse som ledelse af personalet. Personaleledelse er en funktion som med de nye arbejdsregler er blevet mere påtrængende, men også på grund af den kompleksitet som kendetegner vores tid. Der er brug for ledelse, der sammen med medarbejderne skaber sikkerhed – eller nærmere midlertidig sikkerhed ved at reducere i kompleksiteten. Det, der kan siges at være kravet til ledelse, er evnen til som leder selvstændigt at tilføre organisationen ny viden og nye inspirationer. Et højt kvalificeret ledelsesniveau er en af forudsætningerne for at være leder i en professionskultur, der konstant forbedrer praksis, så alle skolens elever trives, bliver fagligt dygtige og livsduelige unge mennesker.

En af de væsentligste udfordringer som leder er kommunikativt at sætte organisatoriske og pædagogiske standarder, at sætte dagsordenen såvel for organisationsudviklingen som for udviklingen af kvalitet i pædagogisk praksis. Ledelse er positivt at lære, at lytte og blive klogere på sig selv, andre, opgaven – og livet. Ledelse er udfordringer, spændende, bedre løn, større status og ansvar. Det bliver ikke på noget tidspunkt kedeligt, man ved ikke, hvad dagen bringer i en evig balance mellem styring og lederskab hvor en forudsætning er at udvikle og anvende mange optikker og perspektiver, afkode, udfordre og lade sig udfordre. Samtidig er det nødvendigt med en fundamental anderledes organisations- og udviklingstænkning, end den vi i skolen har traditioner for. Ledelsen skal kunne tilrettelægge en organisatorisk læring, således at hele skolen opbygger professionalitet.

Det fundamentale og eksistentielle er motivet til ledelse. 

Lært af erfaringerne må lederen fokusere på det væsentlige ved at sige fra over for tidsspilde og tomgangsaktiviteter og sørge for at tage tid til at tænke og tage ansvar for organisationens, teamledelsens og egen læring. At skabe retning for skolens kollektive energi ved at fokusere på det væsentlige og udsulte det uvæsentlige sker ved eksempelvis at flytte energien og opmærksomheden fra det/de negative til det/de positive. Når vindene blæser for kraftigt bygger nogle vindmøller andre læhegn. Der er brug for såvel vindmøller som læhegn. Et læhegn til beskyttelse er en tryg foranstaltning. Konflikter vil langt hen ad vejen udfordrer lederen både som professionel fagperson og som menneske. Ligesom enelæreren er død, så er enelederen det også, for man kan ikke som skoleleder rumme hele organisationens behov for ledelse. Ingen har fået alle dyder på et fad, så der er brug for komplementære ledelsesteam til at løfte opgaven i dag.

De fire faktorer, der er afgørende for, hvordan man overlever som skoleleder er således: Et politisk/forvaltningsniveau der formår at tage ansvaret for en fælles udvikling af skolevæsenet med fælles visioner og mål samt støtte dertil -  En velfungerede teamledelse (betyder i hverdagen 80%) - opgaver og udfordringer der matcher ens potentiale – samt fremtid syn (vi uddanner og danner nutidens børn til fremtidens samfund), mod (stik hovedet ind i løvens gab), myndighed (hav styr på tingene i form af ledelsesmæssig professionalitet og faglighed) og tilpas ydmyghed (lederskab) og styr på sin egen arbejdstid/fritid. Endelig er det væsentlig at samle på de gode historier som gør en forskel. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ledelse med liv Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger