Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Ledelse af læreprocesser

Af Grethe Andersen, torsdag den 22. oktober 2015 kl. 09.30

Skoleledelse er ledelse af mål, værdier og læreprocesser. Læring rettes mod målene, mod midlerne og mod resultaterne og skal foregå på alle plan; individ, gruppe/team og som organisatorisk læring. Ledelsen skal arbejde for, at medarbejderne går aktivt ind i arbejdet med at udvikle den fælles vision, således at så mange som muligt efterfølgende kan føle sig forpligtede. Forpligtelse kræver personlig involvering, og involvering kræver, at der er overensstemmelse mellem mål og motiver. 

Lederen kan kun støtte læringsprocessen ved at tilrettelægge omstændigheder, der gør at medarbejderen bliver motiveret for fortsat læring. Med udgangspunkt i de teorier om dannelse, læring, og de principper for Den Lærende Organisation, tegner der sig et billede af ledelse i en lærende organisation: 

  • Ledelsen skal tilbyde intellektuelt lederskab ved at være teoretisk velfunderet
  • Ledelsen skal fremme ”det at løbe en risiko”
  • Ledelsen skal fremme normer for en lærende skole med et positivt medarbejersyn
  • Ledelsen skal fremme debat og den reflekterende dialog.
  • Ledelsen skal sætte en kollektiv vision op
  • Ledelsen skal skærpe interessen for læring
  • Ledelsen skal skærpe interessen for at sætte sig mål
  • Ledelsen skal  opmuntre til at bidrage med løsninger af problemer 
  • Ledelsen skal agere og interagere eksemplarisk

De krav, der i dag er til skoleledelse er således i høj grad kvalitative krav til lederens personlighed. Sokrates’ opfordring “Kend dig selv” lægger op til selvrefleksion, at iagttage sig selv og evne perspektivskifte. Lederens evne til refleksion over og analyse af handlingsrum i forhold til eksterne og interne samarbejdsrelationer og udviklings- og forandringsprocesser forudsætter uddannelse og personlig modenhed til eksempelvis at løse konflikter konstruktivt, så løsningen også giver troværdighed og tryghed hos de ansatte. Det kræver også at ledelsen er åben og god til at forklare og begrunde.

Daniel Golemans bog ”Følelsernes intelligens på arbejdspladsen” kan anbefales. Følelsesmæssig intelligens er bestemmende for vores mulighed for at lære de praktiske færdigheder, som bygger på de fem elementer: bevidsthed om sig selv, motivation, selvbeherskelse, indfølingsevne og beherskelse af personlige relationer. Daniel Goleman gør det klart, at følelsesmæssig intelligens ikke er genetisk fastlagt, men kan udvikles hele livet som en stadig større grad af modenhed. Dette synspunkt støttes af omfattende undersøgelser, som har fulgt menneskers følelsesmæssige intelligensniveau over en årrække: de afslører at mennesker bliver stadig bedre til disse færdigheder efterhånden som de bliver dygtigere til at håndtere deres egne følelser og impulser, til at motivere sig selv og til at finjustere deres indfølingsevne og sociale behændighed.” 

Derfor er der et stort behov for at tage fat på de mere personrelaterede ledelsesværktøjer, hvor lederegenskaber og lederroller samt lederens personlige egenskaber og kompetencer er centrale elementer. Mange ledere opfatter, at samarbejdspartnerne og interessenter generelt har forskellige - og til tider modsatrettede - forventninger til lederen. Her kan det være en stor fordel at systematisere sit univers som leder. Hvis man som leder forstår de mange behov og krav, er det også nemmere at handle i forhold til dem. Der er ikke blot tale om en gradvis udvidelse af tekniske og indsigtsmæssige krav, der er tale om langt dyberegående krav af færdighedsmæssig og værdimæssig art.

Lederens opgave er først og fremmest at sikre dialogen. Dialogen skal bredes ud – den skal kultiveres – skal bygge på ligeværdighed. En skærpet interesse for dialogen som redskab for læring, begrebs- og værdiafklaring fordrer fora for dialog. 

Forandringsledelse er at skabe ejerskab gennem læring og at lede gennem organisationens læring. Læring er indlæring og aflæring på samme tid. At skabe miljø for læring kræver en leder, der kan forny og motivere, som kan tage initiativ, vise og kræve engagement, som sætter processer i gang i bestræbelserne på at gøre skolen forandringsvillig, som er i stand til at skabe et miljø, hvor den enkelte tør prøve grænser, tør tage chancer, tør fejle – kort sagt, som tager ansvaret for at organisationen udvikler sig. Det kræver personlig og faglig kompetence at facilitere læring. Personlig nærvær, oprigtighed, opmærksomhed, tillid, accept, respekt og empati. Empati handler om:

  • at sætte sig i den andens sted
  • at kunne føle sig ind i andre mennesker
  • at kunne registrere, hvad andre føler
  • at have medfølelse
  • at være bevidst om andres behov og ønsker

Empati har altid følelsesmæssige kvaliteter, men indeholder også en kognitiv fleksibilitet for at se nuancer og forstå, at et problem kan løses på andre måder. Det hastige forandringstempo og kravet om at skabe læring hos medarbejderne udfordrer lederens autenticitet. Fremtidens ledere skal kunne indgå i hurtigt skiftende kontekster og kunne give slip på tidligere opfattelser og selvopfattelser samtidig med, at de både skal kunne ”være sig selv” og kunne ”finde sig selv”. I mange overvejelser vedrørende ledelse kan vi udskifte begrebet ledelse med betegnelserne lærer eller pædagog, det er fuldt ud tilsvarende forventninger, der er til de pædagogiske medarbejdere i nutidens og fremtidens skoler og institutioner. Én visionær pædagogisk procesorienteret ”menneskeleder”, der baserer sin ledelse på værdibaseret ledelse, gør det ikke alene.

Ole Fogh Kirkeby anvender teateret som metafor til at anskueliggøre begrebet læring. Lederen må lære at famle i blinde, idet det eneste faste holdepunkt er at give stykket et navn. Kun ved at handle sig til handlingen kan lederen gøre stykket virkeligt. Problemet er at lære et stykke at kende, som man ikke kan sætte sig ind i. Lederen er ikke herre over virkeligheden. Derfor er det afgørende, at lederdyderne også indeholder evnen til timing, muligheds- og virkelighedssansen, det grækerne kaldte for kairologien, læren om kairos, tæften for begivenheden, for det rette øjeblik som en væsentlig del af lederens autenticitet. Det rækker langt ud over og dybere end det, at møde op til et aftalt møde præcis på klokkeslæt. Timing er at vente det uventede og være i besiddelse af kompetencer, der gør netop den egenskab til en personlig og faglig kvalitet.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Ledelse af læreprocesser Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger