Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Læringssamtaler skaber læring

Af Grethe Andersen, fredag den 12. februar 2016 kl. 09.30

Jeg arbejder for tiden på en guide, der beskriver, hvordan vi på mange måder anvender læringssamtaler til at kvalificerer udvikling af skolerne og forvaltningen i Aalborg Kommune. Vi har alle i læringskæden fokus på, hvad der virker. Evidens skal både forstås som data om elever og medarbejdere samt forskningsbaseret viden om, hvad der virker. Data suppleres med den formative vurdering, den implicitte professionelle viden, der bliver gjort eksplicit, narrativer om praksis og foto eller film fra skolen. Læringssamtaler er den helt store strategiske indsats, hvor alt andet springer ud af.

Jeg besøger skoler, udvalgt af forvaltningen. Med forskellige perspektiver på det at arbejde med læringssamtaler beskriver jeg narrativer fra den enkelte skole samt hvordan praksis faktisk matcher evidens, det vi ved virker. Jeg vil gerne dele de gode historier på min blog med små udpluk. Det er givende, inspirerende og sjovt at være på opdagelse i den enkelte skoles liv, kultur, ledelsesstil, indsatser – alt sammen med fokus på læring. Skolernes målpile får liv med narrativer og foto. Jeg nyder at anvende mine kompetence i undersøgende samtaler og beskrivelser af praksis. Ikke som manualer, men som inspiration, der giver nye inspiration.

Læringssamtaler på alle niveauer siver ned til eleverne – og den anden vej.  Skoleledelsens læringssamtale på forvaltningen med skolechef og læringschef giver indsigt i skolens data, hvad er godt, og hvor skal der sættes ind eksempelvis med konsulentbistand. Skoleledelsen bringer den gode viden videre med stolthed og indsatsområder bliver iværksat ud fra de områder, hvor der er plads til forbedringer.  Lærerne formidler naturligt viden videre til eleverne om, hvordan skolen klarer sig. På den måder bliver det at anvende data introduceret og implementeret. Den største effekt på elevens læring har den feedback, der gives løbende, og som er begrundet i solide data. Data i form af generelle data, lærings- og undervisningsdata, observationsdata og trivselsdata om elevens udvikling. Data bliver stille og roligt en del af skolens pædagogiske redskab.

Der er et stærkt kulturfokus på skolerne. Skoleledelser fungerer som en teamledelse, hvor alle tre/fire sparrer dagligt og understøtter en anerkendende læringskultur, hvor der er kort vej fra idé til handling. En skolelederkollega fortæller, hvordan de udvikler en kultur, hvor der er fokus på opgaven. ”Vi hjælper hinanden - GIVE & TAKE, vi spiller hinanden gode gennem at sætte hinandens kompetencer i spil og vi får skabt tid og overskud til fordybelse, udvikling og kvalitet i selvforvaltende team. ”

Ledelserne har ligeledes skabt gode strukturer, der understøtter udvikling og nytænkning af det pædagogiske samarbejde. Det kan være lige fra fast mødetid ugentlig for alle lærere og pædagoger, ugentlige årgangsteammøder med fælles forberedelse og møder i afdelingsteam hver anden uge fx med fokus på holddeling. For at sikre sammenhængskraft og ”Den røde tråd” har ledelsen på en af skolerne sørget for at det har været muligt for fagteamene med deltage af både lærere og pædagoger at nedbryde læringsmål i fagene dansk og matematik til børnehøjde. Det er sket ugentlig i morgentimer fra kl. 8 – 9.30 i en længere periode. På den måde skabes vilkår for bedre undervisning og læring, som forskningsmæssigt er det vigtigste indsatsområde, når man vil forbedre praksis. Det er tydeligt, at fokus på elevens læring og vilkår for samarbejde det pædagogiske personale tænkes ind i helheder. Der er virkelig god inspiration at hente fra skolerne.

Vi ved fra forskning, at skolelederen har en væsentlig rolle i forhold til kvalitetsudviklingen af den enkelte skole. Det gælder særligt, hvis skolelederen formår at sætte en klar retning for skolens arbejde, hvis skolelederen involverer sig i medarbejdernes udvikling og sørger for gode strukturer og kulturer, der fokuserer på elevernes læring. Det er en ledelsesmæssig opgave at skabe strukturer, der sikre tid til kvalificeret teamsamarbejde i de tværfaglige fagprofessionelle team, det ligge også ledelserne på sinde at støtte udvikling af tillidsbaserede teamkulturer. Team som professionelle læringsfællesskaber. Der praktiseres effektfuld læringsledelse, som netop forudsætter dybtgående viden om kerneopgaven; undervisning og læring. Jeg lytter til fortællinger om, teamudvikling med transformation af team til professionelle læringsfællesskaber. Når ledelsen forklarer, hvordan de ligeledes ændrer praksis med mål og refleksion, går de foran som rollemodeller. En ny skole kræver ny praksis på alle plan. En øvekultur, hvor der er rigtig meget godt at bygge på. Ledelsens åbenhed, anerkendelse og tillidsbaseret tilgang støtter udvikling, der kommer inde fra – samtidig har de øje for at sikre implementering af  fælles kommunale vision, mål og handling med skolens handlingspil.

Skolens læringsvejleder(e) kvalificerer den pædagogiske udvikling med læringssamtaler. De bygger ligeledes bro mellem den pædagogiske praksis og ledelse. Alle medarbejdere (ledere er også medarbejdere) er i gang med kompetenceudvikling i læringssamtaler. Microteaching, hvor lærere og pædagoger optager egen praksis anvendes i makker team eller skolens team til refleksion over didaktik. Ledelsen har ligeledes fået fokus på læring og pædagogik. ”Vi har aldrig talt så meget læring og pædagogik, som vi gør nu”, var et glad udsagn fra en skoleleder.

Skolerene er nået langt med målstyret undervisning. Ugeskemarevolutionen redigeres for eksempel til ugeplaner med læringsmål og tegn på læring. Ugeskemaet med læringsmål på store tavler i klasselokalerne er også godt for børn, der har brug for meget struktur. Læringsmål bliver tydelige og samtaler om mål og læring bliver integreret i god undervisning. Samtaler om mål og tegn gør også, at eleverne komme med egne forståelser af målene, så de føler sig inddraget og derved får større ejerskab til målene for undervisningen. Jo flere ord de selv sætter på, jo større sandsynlighed er der for, at de forstår målene. Erfaringerne er også, at når målene er skrevet på ugeplaner, skaber det også vilkår for inddragelse af forældrene. Læringsmål er en gevinst for elevens læring, fordi det bliver tydeligere for elven, hvad de skal lære. På den anden side bliver det sværere, fordi eleverne selv skal vurdere deres egne læringsfremskridt. Elevernes aktive deltagelse i og refleksion over egne læreprocesser fremmer læring. Mulighederne for at frembringe disse kvaliteter i undervisningen findes i de fem strategier:

  • At tydeliggøre, dele og forstå læringshensigter og succeskriterier
  • At tilrettelægge effektive klasserumsdiskussioner, aktiviteter og læringsopgaver, der frembringer evidens om læring
  • At give feedback, der fører læring fremad
  • At aktivere de lærende som undervisningsressourcer for hinanden
  • At aktivere de lærende som ejere af egen læring

Den formative vurdering kobles direkte til elevernes muligheder for selvvurdering. Dette hænger sammen med, at eleverne kun kan vurdere sig selv, hvis de har opnået en klar forståelse af målet med læringen gennem kendte succeskriterier. Kammeratvurdering, hvor elever anvender hinanden som ressource til at lære mere er central. Effekten af vejledning fra klassekammerater kan være næsten lige så stærk som enkeltundervisning fra en lærer.

Læringsmål kan være individuelle, men de kan også være for klassen, det betyder meget, at mål og tegn på læring bliver visualiseret. Kvalitetsudvikling, hvor praksis forfines for eksempel med struktur med nye ugeskemaer hver onsdag, tydelig mål og collaborativ læring, hvor eleverne ved, hvad de er forpligtet på, gør skolen langt bedre. Når lærere og pædagoger arbejder med noget, de brænder for smitter det og spreder sig som ringe i vandet. 

Pædagogisk personale fortæller om, hvordan barnets selvoplevelse og fortælling om sig selv sker løbende i samspil med andre. Børn der trives og får tro på sig selv i landsbyordningernes børnehavers rammer glæder sig oftere til at starte i skole. Derfor er det vigtigt, at støtte børn i at sætte ord på egne følelser og tanker. Der er fortællinger om, hvordan pædagogen bruger begrebet, at hun guider det enkelte barn med ord ved at stiller åbne spørgsmål til børnene, som inviterer det enkelte barn til at tænke, forklare og argumentere. Derved bruges børns svar som springbræt videre i samtalen.

Ledelserne fremhæver alle tilstedeværelse på skolen som en gevinst – og en forudsætning for udviklingen. Elevcentreret skoleledelse og faglig ledelse har ændret praksis både i ledelsens fokus og personalet. ”Vi er kommet ind i maskinrummet og personalet vil gerne have os der. Det er spændende at være leder, vi er meget mere i kontakt med elever og personale, det er imponerende, hvad der er sket det sidste år”.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Læringssamtaler skaber læring Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger