Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Læringsmål skaber resultatet

Af Grethe Andersen, fredag den 16. august 2013 kl. 09.30

Alle børn har en naturlig lyst til at lære og en nysgerrighed på livet, og det skal understøttes i hele skoleforløbet’, er det holdningsmæssige afsæt for folkeskolereformen.

Vision og mål er,

  • at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan,
  • at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige færdigheder
  • at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Med mange års erfaring som skoleleder ved jeg, hvor vigtigt det er, at have en god procesplan for implementering af reformen. Med en folkeskolereform skal bæredygtige elementer bevares, der skal tænkes nyt og noget af det kendte skal sættes i nye sammenhænge. Vi skal udvikle skolen med elevers læring som omdrejningspunkt. Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke mål der er for, hvad de skal lære og det er lettere for læreren at undervise, når der er tydelige læringsmål. Læringsmålene skal accepteres og forstås af eleverne. Elevernes stemme og feed back til læreren/pædagogen bliver afgørende for justering af tilpasse udfordrende læringsmål. Eleverne skal opdrages til elevrollen, fordi den eneste måde man kan afgøre, hvorvidt en elev har tilegnet sig en bestemt form for adfærd (læringsmål) er at give dem mulighed for at vise det.

Reformpædagogikkens misforståelser fra 1960 var en lærervirksomhed funderet i pædagogisk psykologi og aktiviteter – ikke lærervirksomhed forankret i mål, didaktik og undervisning i fag. Vi skal gå fra emner og aktiviteter som udgangspunkt til læringsmål som styrende for valg af emner og aktiviteter. En reform på et så højt ambitionsniveau vil for det første kræve bred legitimitet og for det andet ressourcer til fx den udvidede skoledag, forandringsprocesser og kompetenceudvikling. Det betyder, at evalueringskulturen ikke kun omfatter undervisning i fag, men hvad undervisning i fag betyder for elevers læring. Forandringen skal institutionaliseres i teamsamarbejde, hvor medarbejder ud fra en dagsorden orienteret mod elevers faglige og sociale læring deler viden med hinanden og inddrager viden ude fra (forskningen m.v.). Digitale læringsmiljøer skal etableres og forældre og andre eksterne aktører skal inddrages. Endelig skal fremtidens skole langt om længe realisere det givtige samarbejde mellem lærere og pædagoger. Der skal arbejdes målrettet med elevernes personlige, sociale og faglige potentialer og kompetencer. Der skal ske en forskydning af balancen mellem undervisning og læring gennem en højere grad af inddragelse af eleverne; der skal sondres bevidst mellem, hvad eleverne skal lære, og hvad de skal lave. Mellem undervisningsaktiviteter og SFO-tid, mellem faglighed, tværfaglighed, projektarbejde, problemorientering og friere, varierende aktivitetsformer.

Elevernes interesse og motivation går ikke forud men sker i undervisningen. Stoffet skal give anledning til fascination og refleksion. Det lærte skal med understøttende undervisning anvendes i direkte forlængelse af læringssituationen med tydelige læringsmål. Elevens skal vide, hvilke kriterier opgaver bliver vurderet ud fra og hvilke krav og forventninger der er til elevens færdigheder, kundskaber og anvendelse af viden i nye sammenhænge. Vi skal ligeledes vænne os til at have fokus på effekt af fremragende undervisning. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år og andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Ligesom elevernes trivsel skal øges

Forældrene skal spørge sit barn: ”Hvad har du lært i dag?” frem for ”Hvad har du lavet i dag?”

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Læringsmål skaber resultatet Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger