Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Læringsledelse og læringssamtaler

Af Grethe Andersen, onsdag den 17. juni 2015 kl. 11.00

- kilden til øget læring og trivsel

Ledelsesteam i Aalborg kommunes skolevæsen udvikler kompetencer til læringsledelse med læringssamtaler som redskaber. Vi får viden om og færdigheder i at designe og afholde læringssamtaler med fagprofessionelle team

Kompetencemålet er:

  • at opbygge en tillidsfuld og professionel læringskultur, hvor ledelsen kommunikerer klare mål og forventninger samt arbejder med målopfyldelse, og hvor ledelse og medarbejdere i dialog udfordrer organisationens og den enkeltes opgaveløsning og tænkning i forhold til undervisning og læring. 
  • at kunne gennemføre læringssamtaler med medarbejderne og give den fornødne feedback og støtte i forhold til planlægning og evaluering af undervisningen. 
  • at kunne integrere relevant pædagogisk forskningsviden. 
  • at kunne analysere pædagogiske data og læringsresultater, udpege pædagogiske problemstillinger og facilitere processer, som frembringer bud på løsninger i forhold til elevernes læring og trivsel og skolens/skolernes samlede udvikling 

Vi arbejder aktivt med vores lokale erfaringer og ledelsesmæssige udfordringer, deler viden på tværs af skoler og bliver mødt med en undervisning, der gør den præsenterede teori anvendelig og praksisnær. Der bliver vekslet mellem oplæg, dialog, refleksion og øvelser/træning - dels i auditorium dels i laboratorium. Fokus er på, hvordan vi som ledelse sætter en konstruktiv kontekst for læringssamtalerene. Vi støttes i bevægelsen mod High Performance teams som et grundlag for involverende og effektive læringssamtaler. Her er vi blevet præsenteret for konkrete modeller for et involverende makkerskab mellem ledere og medarbejdere, hvor såvel ledelse som medarbejdere får afklaret roller, opgaver og forventninger til læringssamtalerne. Et konkret samtaledesign som ”manual” for en god læringssamtale kombineres med videobaseret feedback inspireret af metodikken omkring microteaching. Det enkelte ledelsesteam har på skift haft rollen som gamemaster og reflekterende team og fokusteam. 

Indsatsteori er ligeledes et brugbart redskab med succesmål, koordinering og aktiviteter, der bygger på hypoteser og antagelser om, hvad der virker, fx med følgende spørgsmål:

Hvilke aktioner har vi iværksat for at indfri vores succesmål? 

  • Hvilke tilpasninger har vi iværksat i organisationen? 
  • Hvordan har vi evalueret indsatsen? 
  • Hvordan har vi integreret arbejdet med micro-teaching? 
  • Hvordan har vi integreret læringsvejlederne i indsatsen? 

I en struktureret proces har vi ligeledes arbejdet i ledelsesteamet med at fastsætte en fokuseret og konkret indsatsteori med SMARTe mål, aktioner og koordination i forhold til at designe og afholde læringssamtaler med fagprofessionelle team i egen lokale skolekontekst. Vores svar fra Vesterkærets skole er: Målet er at udvikle teamkulturen til i højere grad at fokusere på elevernes læring og på at tilrettelægge undervisning og læringsmiljøer på baggrund af synlige tegn på læring.

S: Det specifikke mål er at skabe en organisering og struktur der:

Giver mulighed for ny organisering af undervisningen, fx i tonede dage/fagdage, læsebånd, læringssamtaler og microteaching

Holddannelse i årgange og afdelingen

Skemalagte møder lærere og pædagoger; Fælles planlægning og forberedelse af læringsforløb med udgangspunkt i læringsmål.

M: Målbart – tegn på læring

Teammøder med fokus på progression i læring og trivsel

Undervisningen indledes med læringsmål og afsluttes med evaluering

Læringssamtaler er en del af undervisningen

Microteaching anvendes

A: Accepteret

Teamdage med høj grad af deltagerinvolvering og ejerskab har skabt accept af rammer for en anderledes skoledag/skoleuge

R: Realistisk

Der er konsensus om udviklingen

T: Tidsafgrænsning

Rammer og organisering er på plads som grundlag for skoleåret 2015-2016. således at fokus kan sættes på elevens læring i alle mødeforaer og i den daglige praksis.

E: evaluering

Positive tilbagemeldinger fra teamdage, pædagogisk forum, K-udvalg, innovationsudvalg

Ved teamdagen kunne vi sætte flueben ved alle indsatser.

Som model for etablering af en informationskultur har vi bevæget os i tre rubrikker:

Rubrik: Fortællingen om teamets arbejde, omhandler den information ledelsen bør modtage som understøttende for lederens forståelse og kendskab til teamets arbejde og virke. Hvordan denne fortælling ser ud beslutter teamet i samråd med den enkelte leder. Som forslag kan teamets referater udvides med nogle få linjer om teamets arbejde og virke under teammødet samt i relation til teamets mål, når dette findes relevant. 

Rubrik: For teamets mål, omhandler de mål temaet arbejder ud fra. Mål ledelsen bør kende og dermed kan understøtte og spørge indtil. 

Rubrik: Ledelsen som understøttende, udgør de muligheder lederne har for at understøtte deres team i deres arbejde. Det må derfor stå klart, at skal ledelsen understøtte det enkelte team i deres arbejdsbetingelser, må ledelsen kende til teamets arbejde, samarbejdsprocesser og generelle virke. Dvs. at teamet bør informere nærmeste leder om deres arbejde og arbejdsvilkår, således lederen kan understøtte og handle herpå. Altså skal teamet gøre sig ledelsesbar. Med det menes, at teamet skal være åben overfor at blive ledet og give gode vilkår for lederen, at lede under. Det være sig viden om teamet og deres virke, således lederen kan understøtte teamet bedst muligt ud fra, hvor teamet befinder sig og hvad de arbejder med.

Der er helt klart sat pædagogisk ledelse på dagsordenen. Ledelsen skal tæt på medarbejdernes praksis. Det kan ikke alene delegeres til vejledere. Distribueret ledelse – ledelse via vejledere og i selvstyrende team betinger nærværende pædagogiske ledere. I en tid, hvor ledelser er spændt for og oplever øget kompleksitet i opgaveløsninger og forventninger, der stritter i alle retninger, er det store spørgsmål, hvordan sikres tid til det væsentlige – at udvikle kerneydelserne? Er det muligt at få afviklet alle de opgaver, der ikke er til gavn for elevernes læring?

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Læringsledelse og læringssamtaler Felter med * skal udfyldes
 

Svar på kommentar til læringsledelse og læringssamtaler

Af:Grethe Andersen - Den13.10.2017 kl. 10:54Anmeld kommentar

I er velkommen til at skrive en mail til mig på Grethe.andersen20@skolekom, så svarer jeg, når jeg kommer hjem fra ferie i Portugal den 25. Oktober

Læringssamtaler i Aalborg Kommune

Af:Anne Katrine Clemmensen, AAU - Den11.10.2017 kl. 10:03Anmeld kommentar

Hej Grethe

I starten af dit indlæg skriver du "Vi får viden om og færdigheder i at designe og afholde læringssamtaler" - hvorfra får I denne viden? Og ved du, hvor begrebet læringssamtaler stammer fra? Du skriver "Et konkret samtaledesign som ”manual” for en god læringssamtale" - hvordan er denne manual udarbejdet og er det en vi må se?

- Vi er fire studerende på AAU (kandidaten i lærings og forandringsprocesser), der skal skrive projekt om læringssamtalerne på folkeskolerne i Aalborg Kommune. Lige nu er vi optaget af, hvordan lederne er blevet klædt på til at varetage læringssamtalerne samt baggrunden for, at det netop er læringssamtaler som Aalborg Kommune har valgt for at optimere elevernes læring og trivsel.

Vi håber du kan hjælpe os.

Bedste hilsener
Katrine, Sara, Christine og Anne Katrine

Skriv hvad du søger