Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Kulturforandring i skolen som virksomhed

Af Grethe Andersen, onsdag den 11. februar 2015 kl. 12.00

I den nye folkeskole lægges der op til grundlæggende forandringer af skolehverdagen i dens form og indhold, ligesom der er forventninger til en nytænkning af ledere, lærere og pædagogers samarbejde om elever, undervisning og læring. For ledelsen ligger der en stor opgave i at drive de kommende forandringer i skolen. Det indbefatter fx at sætte retning for kulturforandringer og at styrke den pædagogiske ledelse. Schein fokuserer på fem magtfulde mekanismer for kulturel indlejring i en organisation:

  • Det lederen lægger mærke til, måler og styrer
  • Lederens reaktion på kritiske begivenheder og organisatoriske kriser
  • Lederens bevidste rolledannelse, uddannelse og træning af medarbejderne
  • Lederens kriterier for tildeling af belønninger, status og sanktioner
  • Lederens kriterier for rekruttering, forfremmelse og afskedigelse

Kulturforståelse, kulturforandringsprocesser og ønsket om at implementere værdier i en organisationskultur bygger på anvendelsen af kommunikation og dialog som redskab. Ligeledes er teamenes evne til at reflektere over egen praksis meget vigtig i forbindelse læringsprocesser i teamene. Som Schein skriver ”Det centrale i læringsprocessen er at lægge den fornødne vægt på organisationskulturen, og pointen er, at kulturel forståelse og læring begynder med selvindsigt".  Majken Schultz definerer kultur ud fra de mentale billeder, der beskriver og fortolker verden for virksomheden/skolens ledelse og medarbejdere.  

Den hollandske kultursociolog Gert Hofstede har seks dimensioner, ved hjælp af hvilke det efter hans opfattelse er muligt at måle og sammenligne forskellige virksomhedskulturer. En kulturanalyse kan fx indeholde følgende spørgsmål:

  • Er kulturen proces- eller resultatorienteret? (Trives medarbejderne med at gøre tingene på den rette måde, eller trives de med at være i uprøvede situationer?)
  • Er kulturen medarbejder eller opgaveorienteret? (Er medarbejderne særligt optaget af arbejdsmiljøet eller af det arbejde, der skal gøres?)
  • Er kulturen lokal eller professionel (Er medarbejderne særligt knyttet til den konkrete virksomhed eller deres professionelle ambitioner?)
  • Er kulturen et åbent eller lukket system (Er organisationen og kommunikationen åben overfor udenforstående og nytilkommende eller ej?)
  • Er kulturen præget af løs eller stram kontrol og styring (Er kulturen præget af omkostningsbevidsthed, præcision og formel opførsel eller ej?)
  • Er kulturen pragmatisk eller normativ (Efterkommer medarbejderne deres egne behov og vurderinger, eller følger man reglerne?)
  • Er kulturen fremmende eller hæmmende for udvikling? 
  • Er der skjulte mekanismer, der ødelægger alt, før det er i gang? Er der medarbejder, der på ingen måde kan se sig selv i en udvikling af organisationen, men ønsker at få hjælp til at tænke i andre perspektiver? 
  • Hvem agerer positive betydningsbærer? Hvor er udviklingspotentialet? I den forbindelse er det givende at undersøge kulturen ud fra eksempelvis følgende spørgsmål: 
  • Hvem har egentlig magten? Hvem er normsætter? 

Kulturbevidstheden skabes ud fra den enkeltes tolkning af de værdimæssige diskussioner og kommunikationer der finder sted i organisationen. Derfor er indsigt og forståelse for kommunikationens væsen en vigtig brik i ledelse, eller mere præcist: Ledelse er kommunikation. At tænke systemisk og agere udefra de principper, der ligger bag frem for en kausalitetstænkning tror jeg grundlæggende vil være det mest afgørende for hvorvidt disse kommunikationsprocesser fungerer godt. Da forandringsprocesser er meget komplekse og ofte modsætningsfyldte, stiller det store krav til lederen om faglig og menneskelig ballast. I proceshåndteringen skal man samtænke det indholdsmæssige under hensyntagen til den organisatoriske kontekst og samtidig etablere legitimitet for forandringen. Det kræver at man arbejder meget metarefleksivt og retter sin opmærksomhed på den eksisterende kultur og dennes betydning.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Kulturforandring i skolen som virksomhed Felter med * skal udfyldes
 

Og?

Af:Niels Christoffersen, Privat - Den13.02.2015 kl. 14:50Anmeld kommentar

I den nye folkeskole lægges der op til grundlæggende forandringer af skolehverdagen i dens form og indhold, ligesom der er forventninger til en nytænkning af ledere, lærere og pædagogers samarbejde om elever, undervisning og læring.

Det kunne være ret interessant med eksempler på hvilken nytækning eksempelvis den længere skoledag og forandringen af indholdet kunne afstedkomme omkring ledernes, lærernes og pædagogernes samarbejde.

Følgende eksempel er vel næppe fremmende for nytænkningen -
http://www.folkeskolen.dk/546439/med-jobbet-som-indsats-erik-schmidt-fik-en-tjenstlig-advarsel-for-negative-holdninger -
men det illustrerer ganske godt hvem der har magten og sætter normerne. Men findes også eksempler på at doktrinerne rent faktisk virker fremmende opgaveløsningen?

Skriv hvad du søger