Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Krisen sætter spot på ansvarlighed

Af Grethe Andersen, tirsdag den 31. marts 2020 kl. 12.00

Hvor er det vigtigt at vi alle ansvarligt følger anvisninger fra myndigheder og politikkere for tiden. Ansvarlighed er et begreb vi får øje på, når fælleskabet bliver bundet sammen af ansvarlig handling. Alternativt, når den ikke er til stede.

Folkeskolens aktører har gennem tiden gjort en vigtig indsats for fællesskaber og ansvarlighed, som jeg faktisk tror kendetegner vore samfund i krisetid med Corona. Jeg tænker tilbage på fokus på ansvarlighed på Vester Mariendal skole, da jeg blev ansat der som skoleleder. Der blev nedsat en dialoggruppe bestående af udvalgte medarbejdere og ledere som led i et skoleudviklingsprojekt. Skoleudviklingsprojektet hed ”Elevansvarlighed”, men dybest set var der i højere grad brug for ansvarlighed medarbejdere imellem.  Følgende dilemmaer nåede vi frem til i dialoggruppen: Alles ansvar kontra ingens ansvar. Ansvarspligtig kontra ansvarsfri (”det er ikke mit bord”). Udelegering kontra styring (kontrol). Små enheder kontra fællesskab og solidaritet (ansvar for helheden). Ærlig dialog kontra sladder. Defensive rutiner kontra ”det lille overskud”.

I pædagogisk råd nåede vi efterfølgende frem til bud på, hvordan vi voksne var ansvarlige: Det starter med os selv med bevidsthed om at være rollemodeller. Det har ikke fungeret tidligere, hvorfor? Kan det løses? Der har været kurser uden virkning og mangelfuld evaluering. Vigtigst: Lærernes skyklapper skal væk. Ved at være et godt eksempel for børnene. Det er nødvendigt at hele personalet foregår med et godt eksempel, grundholdningen bør stemme overens. Den enkeltes personlighed skal bevares – børn må gerne møde forskellige voksne. Ved at give børnene ansvar og medbestemmelse. Udgangspunktet kan være at lade den fælles ansvarlighed starte i teamene. Teamsamarbejdet kan sikre at vi undgår, at den lærer, der praktiserer ”hård disciplin” gør opgaven vanskeligere for den lærer, der har klassen timen efter.

Der var ligeledes fokus på, hvordan man i teamet kunne hjælpe hinanden. Målet var at kunne give kritik til hinanden angående ansvarlighed: Lettest i team – tryghed betyder en del. Teamene er et forum, men hvordan definerer vi en svag lærer? Oplysninger kolleger imellem om, hvad eleverne giver udtryk for er måske en indgang – også personlige. Elevsamtaler – individuelt og i grupper. Her udarbejdes fællesaftaler.

Igennem årene blev temaet ”at gå til rette vedkommende” italesat igen og igen. Jeg var meget bevidst om at arbejde med den tilgang så snart jeg hørte elever eller forældre brokkede sig over en ansat i skolen. Det var en større opgave at få tilsvarende tilgang gjort til praksis som led i ansvarlighed og gensidig respekt i forholdet til hinanden såvel i forholdet kollega – kollega som leder – medarbejder. Vi kunne kun ændre på de forhold, vi kendte til, ligesom det var fair play at give mulighed for dialog. For os, der har valgt et job, hvor det handler om at skabe vilkår for andre mennesker, er det nok karakteristik, at vi bruger meget energi på at gøre tingene så godt vi kan med de bedste hensigter for de mennesker, vi har ansvar for. Det medmenneskelige aspekt af fokus på ansvarlighed var dybest set, at vi skulle være bedre til at passe på os selv og hinanden. En god arbejdsplads med arbejdsglæde, tryghed og tillid var et vigtigt indsatsområde for os alle.

Vi havde fokus på vores skoles identitet og udvikling. Med nogle væsentlige kendetegn som: At undervisning, opdragelse, omsorg opfattes som skolens opgave (mål fremgår af årsplanerne). At undervisningen skal give muligheder for elevernes selvstændige arbejde, undersøgelser, eksperimenter, faglig fordybelse (fordybelsesuger for alle elever samt årsnorm for de elever, der går i klasser, hvor selvstyrende team er etableret). At undervisnings- og læreprocessen bygger på elevens indlevelse og engagement som baggrund for en personlig og faglig kompetenceudvikling (Skoleudviklingsprojektet elevansvarlighed). At opdragelsesaspektet handler om at udvikle den enkelte elevs medbestemmelse og medansvar for egen og klassens samlede undervisning (Skoleudviklingsprojektet elevansvarlighed). At omsorgsaspektet handler om at differentiere undervisnings- og læreprocessen og give den enkelte elev størst mulig opmærksomhed inden for klassens/årgangens og fællesskabets rammer. At den enkelte elev får faglige udfordringer svarende til nærmeste udviklingszone.  At medbestemmelse og medansvar for skolens arbejde omfatter alle implicerede parter, elever, forældre, lærere, pædagoger, andre faggrupper og ledelse. At skolen udvikler sig i retningen af en lærende organisation, hvor vi konstant reflekterer over praksis med forbedring for øje.

Evalueringen i 2001 viste: At en forudsætning for opbygning og udvikling af ansvarlighed er at eleverne får redskaber til at arbejde mest effektivt. Idet det er vigtigt at eleverne bliver bevidste om læringsprocesser, egen rolle, ansvar for egen læring samt fokus på såvel det at lære at arbejde i grupper som forudsætninger for tilfredsstillende selvstændig arbejde. Det er væsentligt hele tiden at bevidstgøre eleverne om, hvordan man kan arbejde mest hensigtsmæssigt alt efter, hvad der skal arbejdes med. Det betinger, at eleven kender målet, forstår metoden og får medbestemmelse på fagenes indhold. Eksempelvis er et velfungerende gruppearbejde ikke noget der blot sker af sig selv. Forventningsaftaler eller gruppekrav er en hjælp til at fælles fodslag og mindsker på den vis konflikter og spildtid. Tilsvarende er projektarbejdsformen og problemorienteret undervisning nødvendigt at medtænke fra skolestart, idet kravene og forventningerne gradvis skærpes. Udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner bør indbefatte, at eleven er medvirkende m.h.t. at opsætte målbare eller i det mindste konstaterbare mål for sig selv. Ved at arbejde bevidst med elevansvarlighed og læringsprocesser har vi den erfaring, at eleverne arbejder for deres egen skyld. Den selvansvarlige elev er indre styret, leder sig selv ud fra sine egne værdier. Tager selv stilling til situationen ud fra egen tolkning af denne og foretager sig på eget initiativ og interesse det, som skal gøres. Det er en proces, der kan læres. Teamets opgave er at tilvejebringe de ydre muligheder for at eleverne kan udfolde selvstændigt initiativ i skolearbejdet. Det er en væsentlig opgave at skabe vilkår for læring, så eleverne udvikler gode læringsvaner og bliver selvhjulpne i forhold til deres tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdet. At give den enkelte elev rum og plads er at stille relevante opgaver, sikre et godt undervisningsmiljø og give et sagligt evaluerende modspil og inspirerende medspil i forhold til elevens arbejde. De bedste aftaler er gensidige, fordi der herved markeres tosidet respekt og fordi det indebærer den erkendelse at solid kompetenceudvikling og opkvalificering hos eleven betinger et nært samarbejde.

I begyndelsen var arbejdet i dialoggruppen præget af mange perspektiver og synspunkter i relation til projektets værdi- og målsætning. Vi bevægede os fra at tale om ansvarlighed som en værdi i relation til voksne til at tale ansvarlighed i relation til børn og endelig at arbejde med ansvarlighed som værdi på alle plan. Hvad der i perioder kunne opleves som en lidt diffus udvikling med mange bolde i luften, mange ord og for lidt konkretiseret handling blev efterfølgende til en udvikling, der satte mange positive spor. Vekselvirkningen: problem – refleksion – dialog – handling – erfaringer som læringscyklus prægede udviklingsprojektet.  Forandringen og meningsfuldheden skete med udviklingen. Det handlede om den enkeltes syn på sig selv som medansvarlig, teamets udvikling af ansvarlighed samt hele organisationsudviklingen som en lærende organisation. Skolens egen udvikling baseret på reelle behov er vigtig at prioritere.

Erfaringerne med forløbet blev beskrevet som: Eleverne er blevet mere opmærksomme på at omsætte begrebet elevansvarlighed til praksis. Man er ikke ”sig selv nok” i samme grad som tidligere. Dette kan ses såvel i forhold til børn indbyrdes som personale indbyrdes.

De forskellige teams arbejder bevidst med ansvarlighed i deres teamarbejde og i arbejdet med klassen. Der er ikke langt fra problemstilling til handling. Elevansvarlighed indgår i relevante sammenhænge i klassernes undervisning. De små sejre gør, at udviklingen kan ses og følges. Vi skal bygge på de gode historier og basere vores udvikling derpå. Da ansvarlighed er med i skolens værdiord, vil vi med tid forvente en fortsat implementering. Det vil gøre elevansvarlighed til et naturligt dynamisk redskab, der vil indgå i skolens hverdag. Det oprindelige udgangspunkt at skabe ansvarlighed er synlig. Udviklingen går nu fra klasserne til større grupper, hvor flere klasser kan arbejde med og drøfte emnet.

En brugerundersøgelse viser, i hvilken grad forældre og elever oplever at elevansvarlighed er en værdi i skolens hverdag. Elevansvarlighedsprojektet har såvel en individuel tilgang i form af ansvar for egen læring som en kollektiv tilgang med et socialt ansvar i forbindelse med fællesskabet. Det to sider er hinandens forudsætninger. Alt i alt et tema og en udvikling, der gjorde en stor forskel for såvel elever, forældre som skolens personale. I dag ser vi hvor vigtig det netop er med ansvarlighed og gensidig respekt mennesker imellem i et demokratisk samfund. Folkeskolen spiller en særdeles vigtig rolle for dannelse af ansvarlige demokratiske borgere.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Krisen sætter spot på ansvarlighed Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger