Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Kapaciteten til evaluering i kommunerne og på skoler skal udvikles.

Af Grethe Andersen, onsdag den 23. oktober 2013 kl. 08.00

Der er indført en række initiativer for at styrke evalueringskulturen i den danske folkeskole, ex ændring af folkeskolens afgangsprøver, kommunale kvalitetsrapporter, nationale test og elevplaner. EVA s evaluering af kvalitetsrapporterne viser, at forvaltningerne er mere tilfredse med kvalitetsrapporten, end skolelederne. Dog har pålagte forbedringer fra kommunen til den enkelte skole har en positiv virkning på skolernes praksis.

Skoleledere, der er blevet pålagt at foretage forbedringer pga. kvalitetsrapporten, har en mere positiv oplevelse af kvalitetsrapporten end andre skoleledere. Selvom relativt få skoleledere selv er blevet pålagt at foretage forbedringer (15 % af alle skoleledere) er tre ud af fire skoleledere enige/overvejende enige i, at pålagte forbedringer ses som positiv interesse fra forvaltningens og politikernes side.

I Skolerådets formandskab har vi den overordnede vurdering, at de nuværende redskaber til evaluering og kvalitetsudvikling har forbedret evalueringskulturen i den danske folkeskole. Men vi bør lytte til gode råd fx fra OECD.

OECD peger på at kvalitetsrapporterne har et potentiale, da de repræsenterer et kvalitetssystem, der involverer både kommuner og folkeskoler. Men der er også en række udfordringer i forhold til evaluering:

Kvalitetsrapporterne mangler fokus på kvalitet i undervisningen, de mangler ekspertise i skolers selvevaluering og de mangler kommunal feedback og opfølgning til skolerne. Forklaringen er bl.a., at der er mange led i styringskæden med spredt ansvarsfordeling. Folkeskoleloven har angivet de grundlæggende rammer for folkeskolen siden 1814. Loven beskriver folkeskolens mål og rammer. Men folkeskolernes opgaver rækker i dag videre end folkeskoleloven. Det gælder ikke mindst i forhold til serviceloven, vejledningsloven og retsplejeloven. 

Den enkelte skole ledes af en skoleleder, der har et administrativt og pædagogisk ansvar – driver skolen i samarbejde med de ansatte. Lederen skal sikre, at lærernes undervisning kan rumme udfordringer for alle børn. Skolen skal samarbejde med en række kommunale forvaltninger – skoleforvaltningen, socialforvaltningen og med øvrige institutioner i kommunen. Arten og omfanget af elevens udfordringer, og hvor i skoleforløbet eleven befinder sig, er afgørende for ansvarsplaceringen mellem aktørerne og giver forskellige strukturelle rammer for samarbejdet og for, hvilke aktører som skal indblandes. Det gælder ikke mindst i forhold til elever med særlige behov og udsatte børn og unge.

En skoleledelse er godt på vej, hvis den har som ambition, at undervisningen er af høj kvalitet for alle børn på skolen og samtidig kan sætte konkrete mål for, hvad det betyder for hver enkelt lærer og klasse. Med ny reform og afskaffelse af kendte akkorder er det afgørende at skoleledelsen tager det ansvar på sig, at skabe en kultur for professionelt fagligt samarbejde. Skoleledelsen skal være involveret i skolens praksis. Erfaringer fra skolesystemer, som leverer toppræstationer, tyder på, at den bedste skoleledelse – målt på elevernes læring – er den, som er involveret i skolens praksis. For eksempel ved at skolelederen gennemfører observationer og giver lærerne sparring i forhold til konkrete undervisningssituationer. Ledere og lærere efterspørger mere støtte og ledelse fra kommunen.

Forvaltningen skal bidrager til at skabe gode rammer, så skolelederen kan fokusere på den pædagogiske ledelsesopgave. Tydelig kommunal ledelse genspejles i tydelig ledelse på skolerne – vedholdende og målrettet med fokus på evaluerings-resultater og opfølgning derpå. Folkeskoleelevernes faglige niveau hæves ved at der opbygges kapacitet lokalt, og at eksisterende viden omsættes i praksis. Mål skal udfordre eleverne. Tilpas krævende mål i forhold til evner øger udbyttet af undervisningen og ansporer eleven.

lare udfordrende mål kan være med til at øge elevens tro på egne evner, som igen medvirker til, at målene for undervisningen bliver indfriet, så endnu mere krævende mål kan stilles op.  Evaluering bør ikke være et mål i sig selv, men et middel til at nå den egentlige målsætning, hvor hver enkelt elev opnår sit fulde potentiale. Evaluering bør undersøge fremgangen i læringen eller mangel på samme i forhold til succeskriterierne og læringsmålene.

Derved tydeliggøres, hvor motivationen er ved at falde, hvem der ikke bevæger sig fremad, og læreren kan foretage de nødvendige tiltag. Alle former for evaluering har et element af feedback. Formålet med feedback er at reducere kløften mellem det sted, hvor eleven er, og det sted, hvor det er meningen, at eleven skal være. Det vil sige, at feedback skal bidrage til at styrke læringen, når der er afstand mellem det, eleven forstår, og det, der sigtes mod, at eleven skal forstå.

Feedback fra elev til lærer måske er den mest betydningsfulde form for feedback, da denne feedback relaterer til, hvad eleven har forstået, misforstået, hvornår de er engagerede, og hvornår de er uengagerede. Derved bliver læring – eller mangel på samme – synlig. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Kapaciteten til evaluering i kommunerne og på skoler skal udvikles Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger