Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Kadence med balance

Af Grethe Andersen, tirsdag den 6. januar 2015 kl. 08.30

Det er så afgørende at vi konstant har øje for, at når kadencen hæves – skal vi have særlig fokus på balance. Hvis man søger på nettet over netop nøglesætningen ”Kadence med balance” kommer der mange eksempler frem fra sportens verden. Når jeg nærlæser beskrivelser handler det om, at skåne kroppen, find rytmen, hold balancen, mærk letheden – samtidig med at kadencen øges. Uanset om det er den hest, jeg sidder på, det handler om, eller om mig selv som udøver. 

Det vigtigste råd er også – ”Slap af”. Folkeskolens pres er nu inden for murene. Arbejdspladser, tid til at forberede, IT i undervisningen, læringssamtaler, feedback, læringsmål, nye team med lærere og pædagoger, nye styresystemer, pibeline for skoleledere, tid til bevægelse, understøttende undervisning, nye vilkår for skole-hjem-samarbejde og test – for alvor. Både medarbejdere – ledere er også medarbejdere – og organisation skal egentlig lige huske at trække vejret dybt ned i maven, stoppe op, og prioritere. Det er nemt at komme ind i en hamstermølle – eller føle sig som en høne uden hoved, der ”pæda-gogger” rundt og har meget travlt. 

I foråret 2015 må vi evaluere praksis med reformens mål for øje. Det er på tide, at vi flytter fokus fra, at det er synd for os, at vi har fået nye vilkår – til hvordan er det så at vi som skole nytænker vores samarbejde og praksis, så vi faktisk giver alle vores elever de bedste vilkår.

Eleverne skal ikke være gidsler i en forandring af praksis. Skolens MED-udvalg skal anvendes til konstruktive veje til forbedring, skolebestyrelsen har ligeledes en opgave i at bidrage til nye veje og gå på mod. Begge mødefora bør være kendetegnet af tillidsfuld åbenhed, nysgerrig undersøgende tilgang, klarhed i konteksten - hvad er til beslutning, dialog, eller blot vilkår? Præmisser for beslutninger kan og bør konstrueres i en form for dialogisk fora, som bliver organisationens rum for læring og udvikling. Koblingen mellem læringsrummet og beslutningsrummet bliver derved et strategisk organisatorisk knudepunkt.

Lærerne har igennem tiden haft deres ”Faglig klub”, nogle gange med rødvin fra DLF, hvor nogle af lærerne mødte op og de kunne så opliste alle frustrationer i forhold til deres skoleleder, der fik alle tæsk for alle i ledelsen. Det var anonymt, ude af kontekst og dermed kunne det være svært at gennemskue det faktuelle. Det er skoleleder-vilkår at have brede skuldre og røde knæ.

Man forventer en skoleleder, der støtter folk usvækket når de slipper dæmonerne fri. Selv om man går ind i jobbet med hud og hår og lægger hele sin sjæl i jobbet – sin passion, sine værdier, sin dygtighed, vil folk reagere over for én – ikke primært som person, men som den rolle man spiller i deres liv. Selv når deres reaktioner forekommer meget personlige, bliver man nødt til først og fremmest at læse dem som reaktioner på, i hvor høj grad man lever op til deres forventninger til rollen som skoleleder.

Lederskabsmyten om den ensomme kriger er den sikre vej til heroisk selvmord. Selv om man til tider føler sig alene med enten sine kreative ideer eller med byrden ved at have den endelige beslutningstagningsmyndighed, vil en indre trang til at handle alene hurtigt skaffe én problemer på halsen. Der er ingen, som er dygtig nok eller hurtig nok til alene at tackle den politiske kompleksitet i en organisation, når den står over for eller skal reagere på pres om tilpasning.

Stærke ledelsesteam, der ”comitter” sig til fælles vision og loyalt handler derpå er afgørende. Udfordringen i at udøve lederskab i bestræbelserne på at skabe adaptive forandringer består i at arbejde med forskelle, passioner, konflikter på en måde, der formindsker deres destruktive potentiale og udnytter deres energi på en konstruktiv måde.

Hvis vi bygger på fællesskabet og en fælles forståelse som en pagt i organisationen, er det muligt at få skabt en medansvarlig kultur. Frustrationsfasen på mange skoler skal erstattes af en ny orienterings-fase, hvor vi får lyst til at se på nye måder at drive skole på – det er noget vi skal – men der er langt mere konstruktivt, når vi vælger at finde energien igen og siger til hinanden – OK, det er noget vi vil på vores måde med vores erfaringer og successer i bagagen.  Forårets evalueringer bliver væsentlige i forberedelsen af et skoleår 2015-2016.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Kadence med Balance Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger