Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

KIS: Kvalitetsudvikling i skolen – Keep it simpel

Af Grethe Andersen, torsdag den 3. maj 2018 kl. 14.30

Lærernes arbejdstidsaftale udgør sammen med folkeskoleloven den ramme, som undervisningen i folkeskolen udvikler sig inden for, så det bliver interessant at følge udviklingen hen mod en ny fornuftig aftale. I mange år arbejdede vi med helhedsaftale i Aalborg Kommune. Det var aftalens intention på den enkelte skole, at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Det bærende værdigrundlag var, at give lærerne ansvaret for i teamet og selvstændigt og professionelt, at løse den samlede opgave og give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse, og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde. Aftalens hovedintention var at minimere bureaukrati, kontrol, timeoptælling og tidsstyring, og give rum for fleksibilitet, ansvarlighed og det professionelle skøn som grundlag for prioritering. Aftalen byggede på anerkendelse af lærernes professionalisme i forhold til den værdifulde samfundsopgave, de løser. En væsentlig målsætning for aftalen drejede sig om, at give et professionelt råderum - baseret på tillid, dialog og nærværende ledelse. En af hensigterne med lærernes nye arbejdstidsaftale fra 2008 var at give skolelederne et betydeligt større ledelsesrum. 

Hovedprincippet for arbejdstidens planlægning var, at arbejdet skulle tilrettelægges på en måde, som var administrativ enkel, og som gav teamet et professionelt råderum over planlægningen og udførelsen af arbejdet. Helhedsaftaler var en planlægningsmodel, hvori der indgik en større række opgaver, som teamet havde ansvar. Det professionelle råderum bestod dels af et pædagogisk råderum knyttet sammen med opstilling af mål for elevernes udvikling, læring og undervisning dels af et organisatorisk råderum. Teamet indgik en forventningsafklaring med henblik på fordeling af undervisning og andre opgaver imellem sig. Andre opgaver kunne eksempelvis være skemalægning, nyhedsbreve, klassens hjemmeside, skabelon til individuelle udviklingsplaner/elevplaner, evaluerings- og dokumentationsmateriale, procedurer ved vikardækning, forventninger til samarbejdet med forældrene, elevsamtaler, elevmedbestemmelse mv. Det organisatoriske råderum knyttede an til teamets interne udvikling og læring samt den erfaringsudveksling, formidling og læring, der skete internt i teamet for det enkelte medlem af teamet og for teamet som helhed. Også på det felt var det hensigtsmæssigt at få afklaret forventninger til hinanden med hensyn til mødestruktur, mødekultur, grad af skriftlighed, fælles normer, holdninger og procedurer, pædagogiske tilgange (læringssyn, børnesyn) mv. 

Samlet set kunne man tale om en organisatorisk læring og professionelle læringsfællesskaber før vi kendte det begreb.

Helhedsaftalen var som en overordnet kontrakt at betragte som en aftale, hvor grænsen mellem elementer i aftalen kunne udviskes. Helhedsaftalen fungerede i princippet som én stor akkord. Populært kan man sige, at det handlede lidt om gynger og karruseller. Måske kunne en medarbejder opleve at én akkord var lige på grænsen af at være tilstrækkelig, til gengæld var der andre akkorder, der var så gode, at aftalen som helhed fandtes tilfredsstillende som grundlag for skoleåret eller dele deraf. Helhedsaftalen byggede dybest set på gensidig tillid kollega imellem og imellem ledelse og medarbejdere. En forudsætning var en god kultur præget af åbenhed, ansvarlighed, gensidig tillid, god vilje, dialog og forståelse for helheden. Alle havde et ansvar for at leve op til forudsætningerne. Det fungerede faktisk rigtig godt i mange år ud fra ”Keep it simple”. Det bliver spændende at følge samarbejdet om nye aftaler. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: KIS: Kvalitetsudvikling i skolen – Keep it simpel Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger