Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Juletraditioner i folkeskolen for elevernes skyld

Af Grethe Andersen, torsdag den 21. december 2017 kl. 07.00

Som så mange andre bedsteforældre får jeg af og til nogle gode oplevelser i forbindelse med at aflevere og hente børnebørn. ”Mormor, vi skal i kirke i dag, det er hyggeligt”. Mit ældste barnebarn går i 1. klasse, han fortæller om, hvor dejligt, det er at synge sangene, de har øvet i skolen. ”Det er lidt kompliceret, det præsten siger, men det er spændende at høre ord, man ikke har hørt før. Vi ser også på gravstene, så læser vi, hvad der står der”. 

Julen er traditionernes tid. Jeg ser tilbage på 15 skønne december måneder på Vester Mariendal skole. Set med elevperspektiv – som i min optik er det vigtigste, var det en hyggelig tid. Der var juleklippedage, hvor forældre og bedsteforældre også kunne være med. Et juleklippeudvalg sørgede for årets tema og indkøb af glanspapir, stjernestrimler mv. Dagen efter adventssøndage havde vi adventssamlinger afdelingsvis i ”Tumlesalen”, hvor adventslys blev tændt af dagens fødselsdagsbarn, der blev sunget julesalmer og sange og vi nød elevernes optrin med sang, fortællinger og musik. 

Første torsdag i december var tid for årets julefest med et kæmpe stort juletræ i en juleudsmykket hal. ”Så er det nu! Find nissehuen frem, for NU er der fest. Kom som en sjov og munter gæst. Årets Julefest!”

Festen startede som fællesfest for alle med sang og dans om juletræet og besøg af julemanden, der ankom i kane med en række julenissepiger (personale). Efter den første time var der diskotekfest for eleverne fra 3.- 9. klasse. 0. -2.kl. festede videre i den store hal med forældrene. Elevrådet var med på råd, når diskoteksfest med julekonkurrencer skulle planlægges. Det var stemningsfuldt at gå om juletræet med elever, forældre og personale. Vi skulle som regel også lige fiske et par elever ud, der tumlede rundt under juletræet. Når forældre og personale er samlet til stor julefest med op til 1000 mennesker, hvor der er fælles ansvar professionelle og forældre, er der en god anledning til at lave narrestreger. Luciaoptog var ligeledes en dejlig morgentradition i en mørk tid. Koret gik majestætisk rundt på alle skolens lange gange og bidrog til julestemning og fællesskabsfølelse.

Den sidste skoledag før jul, blev ligeledes traditionen tro gennemført med julehygge i klasserne og juleafslutning i Margrethekirken. Der var børnevenlig juletale v. pastor Niels Grymer, julesalmer eleverne havde øvet, korsang og musik. Jeg ønskede alle god jul og godt nytår, anbefalede eleverne at få læst en masse gode bøger og passe godt på sig selv og andre nytårsaften. Samtidig var skolens kompetencecenter åbent med julehygge for de muslimske elever og Jehovas Vidner, der ikke ønskede at deltage i juleafslutningen i Margrethekirken, hvilket kun en meget lille del af disse valgte.

Skolens personale lagde et stort arbejde i de mange fælles oplevelser. Vi havde nærmest en manual for hvem der gjorde, hvad hvornår. Skolens ansatte blev ligeledes ”forkælet” med mange muligheder for julehygge. Efter juleklippedagen afholdt vi pensionistjulefest med skolens tidligere ansatte. Skolen var vært ved julefrokost til ansatte og pensionister. Forventningsfulde tidligere skoleledere og pædagogiske personale så tydeligvis frem til gensyn med tidligere kolleger og den skole, de havde lagt stor del af deres arbejdsliv i. Skolens kor sang for os og en pianist spillede lystigt til julesangene. 

I mandags-formiddagspauserne var skolen ligeledes vært. Der blev hygget med formiddagsmad, bankospil og sang. Efter julefesten nød personalet pålægsbord og rødvine. Alt sammen traditioner, der var en del af skolens DNA og kultur, da jeg blev ansat, og som jeg nødigt ville ændre. Der var jo nok andet, der blev forventet, at jeg skulle forandre med forbedring for øje.

I min optik er det vigtigt at have gode traditioner i årets gang i skolen. Vi ser i dag flere og flere friskoler, som også baserer deres opbygning af fællesskabsfølelse på traditioner. Børn og unge dannes til demokratiske mennesker i det danske samfund, som både rummer god kultur med traditioner og udsyn med nytænkning. Når vi ser med elevperspektivet er det vigtigste for dem, at skole og hjem står sammen om at skabe en tryg barn- og ungdom med gode værdier som respekt, ansvarlighed, fællesskab og nærvær. Jeg har oplevet skolebestyrelsesmedlemmer, der gik ind i arbejdet med det formål, at få religionen ud af skolen. De var ateister og modstandere af, at deres børn skulle til juleafslutning i kirken. Deres børn så nu ud til at hygge sig med juletraditionerne som alle de andre børn og unge. Så for hvis skyld holder vi skole, og hvem skal bestemme, hvad vi må og ikke må? 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Juletraditioner i folkeskolen for elevernes skyld Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger