Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Inkluderende Professionelle Læringsfællesskaber

Af Grethe Andersen, onsdag den 12. oktober 2016 kl. 09.00

Professionelle læringsfælleskaber (PLF) kan karakteriseres som en lærende organisation. Skolen som lærende organisation er karakteriseret af at underviserne har et fælles syn på børn og skolens rolle i forhold til børns læring. Samtidig gør de en kontinuerligt kollektiv indsats for at forbedre elevernes læring gennem fælles undersøgelser af, refleksioner over og afprøvninger i deres praksis. I et Nordisk Netværk, udsprunget af EU netværk RA4AL (Raising the achievement of all learners in inclusive education) har vi besøgt og beskrevet to case skoler Malæ Ungdomsskole Norge og Hals skole Danmark. Skoler, der er kendetegnet af stærkt fokus på opbygning af læringsfællesskaber, hvor der er fokus på alle elevers læring. Skolerne er kendetegnet af fælles grundforudsætning, idet der stræbes efter, at alle elever skal blive så dygtige som de overhovedet kan og at det er en fælles opgave og et fælles ansvar. Team som professionelle læringsfællesskab anvender evalueringerne af elevernes udbytte af undervisningen både til at give eleverne feedback og til at sætte læringsmål (feed forward) for sig selv og planlægge nye momenter i deres undervisning. Elever skal lære at være bevidste om, hvor de befinder sig i forhold til målet for deres læring, og hvilken læringsstrategi de kan anvende for at komme videre i læreprocessen eller den konkrete opgaveløsning. Evalueringen får der med fire dimensioner:

  • Elevens læringsudbytte – selvevaluering
  • Elevens læringsudbytte – underviserens vurdering
  • Underviserens undervisning – selvevaluering
  • Underviserens undervisning – elevens vurdering

Formative evalueringer har generelt større betydning for eleverne end summative, netop fordi resultaterne kan bruges til læringssamtaler med eleverne, hvor underviserne i langt højere grad får en coachende rolle. I Hattie’s effektterminologi opnår formativ evaluering en af de største effektstørrelser blandt de faktorer, der har betydning for elevers præstationer. Feedback skal være konkret, meningsfuld, målrettet og tage højde for elevernes eksisterende vidensniveau. Feedback skal gives på rette niveau, i den rette kontekst, for at skabe en merværdi for modtageren og for at kunne bruges fremadrettet. Et positivt læringsmiljø med tillid og respekt mellem elever og lærere er en forudsætning for, at de gavnlige virkninger af feedback kan udfolde sig.

Det centrale er, at elevens stemme udvikler undervisningens kvalitet. Det handler om at skabe et læringsmiljø og en elev-kultur med tillidsbaserede læringssamtaler, hvor det er legitimt at give underviseren information om, hvordan eleven opfatter undervisningen. 

Såvel skolens ledelse, undervisere som eleverne er i læreprocesser. Læringsrummet er præget af reflekterende samtaler om læring og beslutninger om intervention på basis af såvel viden om, hvad der virker som elevernes læringsprogression og resultater. Kernen i samarbejdet kan være de klasse, årgangs- og fagteams, skolen har organiseret sig inden for. Men samarbejdskulturen bør også gælde på tværs af teams, så der sker en udveksling af viden og erfaring mellem teams. Et vigtigt fundament for en sådan samarbejdskultur er fælles værdier i forhold til læring, adfærd, respekt, ambitioner, disciplin mv. for såvel elever som undervisere. PLF er et ”praksis laboratorium” for undervisere, hvor initiativer og indsatser udvikles og afprøves i praksis og skaber fælles læring for såvel elever som underviserne. Fokus er på elevernes læring og læringsprogression. 

Skolelederens handlinger og adfærd har betydning for elevpræstationer via samarbejdet med kollaborative teams i PLF. PLF-processer udgør et redskab, der gør det muligt for skolelederne at udøve et antal af deres forpligtelser som skoleledere på en integreret og fokuseret måde. Effektfuld læringsledelse forudsætter dybtgående viden om kerneopgaven; undervisning og læring. Samtidig må der skabes et klima på skolen der på en gang er ambitiøst og tillidsfuldt.

Forudsætning er, at skolelederen sammen med den øvrige ledelse udøvede frontlinjeledelse. På kommunalt niveau produceres symboler i form af budgetter, visioner, strategiske handleplaner kvalitetssikring – ord og tal om udvikling, men hvis ikke der praktiseres faglig ledelse tæt på, sker forandringerne ikke. Alle tanker om paradigme er og bliver symboler.

Derfor er det mere interessant at beskæftige sig med de, der for alvor tager beslutninger, og formår ledelse tæt på. Ledelsesstilen så vi i det nordiske netværk såvel på Malæ Ungdomsskole i Porsgrunn som på Hals Skole i Aalborg kommune. Forandringsbestræbelser sker til konkrete kompetencer i praksis. Den transformation er afgørende for, hvorvidt alle de andre symboler bliver virkelighed. Det afgørende for om skolereformen lykkes i Danmark handler om underviserne er i stand til at brede pædagogiske virkemidler ud og dermed de faglige kompetencer i PLF. Skole og uddannelsesreform står og falder med de ansattes faglige formåen. Kerneopgaven og udvikling af kernekompetencen har et fagligt indhold i yderste led, hvor vi går fra undervisning til læring, og hvor kerneopgaven er den læring og socialisering der finder sted. Samtidig er det ledelsen, der skal sætte de faglige standarder, der indfrier forandringsbestræbelser og kvaliteten af kerneydelsen i en professionel undersøgelsesorienteret kultur, hvor man lægger vægt på data, forskningsbaseret viden og dokumentation. Det kræver nærhed, ledelse tæt på og ledelse, der tør at være ledere. Tillid opleves når ledere og ansatte er tæt på hinanden og man møder hinanden anerkendende i dialog om og med fælles fokus på kerneopgaven. Ledelsens tilstedeværelse sender signal om, at det her er vigtigt.

Såvel Hals Skole som Malæ skole organiserer elevgrupper i store hold med flere undervisere tilknyttet. Det giver følgende fordele på Hals Skole:

  • Mulighed for fleksibel holddannelse på mange måder og en hurtig og effektiv justering i forhold til aktuelle forhold. 
  • Effektivt og virksomt teamsamarbejde, både i planlægningsfasen og i læringsforløb.
  • Inkluderende miljø med et stærkt læringsfællesskab for elever og personale (PLF)
  • Flere elever sammen giver mere ro og mulighed for flere sociale relationer mellem eleverne. 
  • Normalitetsbegrebet bliver det fremherskende i gruppen på den måde, at elever med inklusionsudfordringer kommer til at fylde mindre og bliver præget af den gode skole- og læringskultur blandt flertallet af eleverne. Det er afgørende om mangfoldighed anses for en styrke for fællesskabet i modsætning til, at homogenitet er et mål.
  • Fleksibilitet i forhold til vikardækningen med en langt bedre udnyttelse af ressourcen. 
  • Dette gælder også det faglige indhold, da der let kan skiftes til ”alene-programmer”. I de fleste tilfælde ønskes ikke en fremmed vikar, da dette ofte giver flere forstyrrelser og rører ved trygheden i gruppen - man vil hellere have den store gruppe alene. 
  • En langt mere effektiv hverdag for eleverne, fordi der ikke er spildtid. Ved afbrydelser (konfliktsituation, spontan forældrehenvendelse) bliver dette klaret af den ene voksne i årgangen, mens den anden (de andre) fortsætter det faglige arbejde i klassen. 
  • Større arbejdsglæde for underviserne, der oplever højere grad af sparring, opbakning og feedback. 
  • Minimerer forberedelsespresset, da én underviser har ansvaret for den faglige linje og det faglige indhold, mens den anden supplerer dette. Desuden foretrækker det pædagogiske personale i de fleste teams at forberede sig i klasselokalet, mens eleverne har undervisning. Dette betyder flere effektive timer med eleverne, men også mulighed for en langt mere fleksibel forberedelse, da men spontant kan ”gå til og fra” i forhold til de aktuelle forhold. 
  • Bedre udnyttelse af kompetencecenter-timer i årgangen (støtte til fagligt svage elever). 

Børnene spejler sig i medarbejdere, der ser sig selv som positive betydningsbærere, er engagerede, inkluderende, kreative og fagligt ambitiøse. Trivsel og motivation opstår, når medarbejderne har tydelige mål - værdier og åbne kommunikationslinjer. Clearinghouse har på baggrund af en forskningskortlægning udarbejdet en sammenfatning af de undersøgelser, der viser en positiv effekt af inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning. Overordnet peger resultaterne på, at det er muligt at inkludere elever med særlige behov i den almindelige undervisning, og at det kan have en positiv effekt på alle elevers faglige og sociale udvikling. Inklusion bygger på anerkendelse af forskellighed, social ansvarlighed, solidaritet og tillid. Det centrale er at se børnenes forskelligheder som en styrke i en mangfoldighedsskole. 

I Den Lærende Organisation er læreprocesser kollektive processer – organisatorisk læring. Man lærer af de indtrufne resultater på handleplan. Single loop indebærer, at man har fokus på hvordan og lærer af de indtrufne resultater på handleniveau. Double loop er skridtet videre. Her har man fokus på hvorfor og forholder sig til såvel de procedurer/ regler, der var bestemmende for handlingen og dermed det resultatmæssige udfald, som til en forståelse af, hvorfor resultatet blev som det blev. Ved triple loop læring er man helt nede at forholde sig til individets/ organisationens identitet og grundliggende værdier. Spørgsmålene er koblet til: hvad står jeg/vi for – i praksis. 

Anerkendende skoleledelse kan gøre en stor forskel. Anerkendelse har flere aspekter: Det giver motivation til det team, der allerede er lykkedes med noget nyt; det spreder en viden om, at det kan lade sig gøre at øge elevers læring i hele organisationen og det giver på den måde noget medvind til nye in initiativer for at skabe øget læring. Anerkendelse er også vigtig i forhold til den uformelle organisations understrømme på skolen, der kan rumme vigtig information, der kan anvendes proaktivt med hensyn til at tackle problemer og bekymringer.

Skoleledere, der udvikler PLF bekræfter og fejrer personalets indsatser og resultater. Det sker bl.a. ved at bruge hvert enkelt kollaborativt teams mål til at anerkende og fejre fremskridt hen imod disse mål eller til at identificere og overvinde barrierer, der har forhindret opnåelse af disse mål. Samtidig 

Udfordrer skolelederen status quo som en forandringsagent ved vedholdende at hjælpe det enkelte team med at implementere en kontinuerlig forbedringsproces.Effektiv kommunikation sikres ved, at det enkelte kollaborative team har en klar forståelse af prioriteringer og har adgang til skolelederen under PLF-møder og på andre tidspunkter. Team som PLF forventes ligeså at lede ”op ad”. Teams myndigøres til at træffe vigtige beslutninger, der direkte påvirker kvaliteten af elevernes læring, og regelmæssigt søge input fra teams med hensyn til beslutninger, der gælder hele skolen. Ledelse ser ligeledes en vigtig opgave i at dele relevant forskning med teams og gennem aktionsforskning engagere dem i kollektive undersøgelser af de undervisningsstrategier, der direkte påvirker elevernes læring (en lærende organisation). Såvel skoleleder på Hals skole som rektor på Malæ Ungdomsskole prioriterer højt at være synlig over hele skolen og have positive interaktioner med personalet og eleverne. 

Skolen består af to systemer, der griber ind i hinanden. Et organisatorisk system, der sigter på selvstyrende enheder, ressourcebevidsthed og styring samt et fagligt system, der sigter på kompleksiteten i læringsmål, læringsstile, læringsformer, læringsteknologi og etablering af fleksible læringsmiljøer. Skolen kan kun opfylde ovenstående forventninger, hvis den selv gennemgår en kraftig omstilling og udvikles til PLF, hvor alle deltagere forpligter sig på i fællesskab at søge efter svar på, hvordan skolens elever kan lære mere end de har gjort indtil nu og handle derefter, og alle deltagere forpligter sig til at åbne deres praksis for fællesskabet og stille deres praksis til rådighed som en del af et fælles ”pædagogisk laboratorium”. Et kendetegn ved begejstrende skolekulturer er, at der her udvikles en stærkere fælles forpligtelse over for skolens formål blandt alle: elever, lærere, pædagoger, ledere, forældre og forvaltning.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Inkluderende Professionelle Læringsfællesskaber Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger