Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Hvad konstituerer god skoleledelse?

Af Grethe Andersen, mandag den 25. november 2019 kl. 09.30

I og med at folkeskolen udvikler sig i stor hast, kan det være relevant at stoppe op og reflektere over, hvad der i dag konstituerer god skoleledelse. Hvilken type ledelse og ledelseskompetencer kaldes der særligt på i ledelsen af fagprofessionelle medarbejdere og hvorledes understøtter skoleforvaltningen bedst muligt lederne i at bedrive god skoleledelse?

Ledelse i folkeskolen kan overordnet set inkluderer følgende tre aspekter: Faglig ledelse, der sætter rammer for skolens pædagogiske arbejde, strategisk og politisk ledelse i forhold til skolens omverden, samt personalemæssig og administrativ ledelse på skolen herunder prioritering af personalemæssige og økonomiske ressourcer i forhold til de faglige og strategiske mål. Jeg har et billede af, at det uforudsigelige fortsat er et arbejdsvilkår og ikke som noget der i hverdagen kan undgås for at nå det vigtige og det rigtige. Det uforudsigelige tager tid fra tid til det forudsigelige, som nødvendigvis også skal håndteres.

Hvordan ledelsesteamet anvendes, afhænger både af skolelederens opfattelse af lederrollen, kompetencesammensætningen i det konkrete team og teamets arbejdskultur. Det er afgørende, at man har de rette sammensætninger af kompetencer i skolens ledelsesteam. Ledelsesteamet skal gerne være det forum, hvor der hentes inspiration, videndeles og træffes fælles beslutninger, som selvfølgelig bliver omsat til handling – og som rummer pædagogiske/didaktiske diskussioner om kerneopgaven.

Hvis visioner og målpile ikke får dagligt liv på grund af travlhed bliver de blot til planer, der nok er beskrevet, men ikke bliver omsat i handlinger. Ledelse er at skabe indflydelse gennem overordnede målsætninger og visioner i og med, at det at sætte overordnede mål og visioner for skolens praksis har stor betydning for elevernes faglige resultater. Ledelse er også at analysere tingenes tilstand, og tage afsæt i potentialer for forbedringer.

At lede pædagogisk igennem skolernes team er optimalt set en gensidig proces, hvor man løbende bliver opdateret med hensyn til den nyeste pædagogiske/ didaktiske viden, og derudover også får redskaber og analyseværktøjer til kvalificeret at kunne understøtte fortsat professionel udvikling hos lærerne og pædagogerne. Desuden er der fortsat brug for, at der strukturelt og kulturelt skabes rum for at ledelsen kommer tættere på praksis.

Der er skrevet en del om arketyper blandt lærere og ledere. Ledertyperne dækker forskellige opfattelser og prioriteringer af: Pædagogik, strategi, lederteam, proces, personale, børn, deres forældre, skolebestyrelse og pædagogisk råd. Hver ledertype er karakteriseret ud fra deres fokus, og hvad de ser som deres ledelsesopgaver. Den ensomme leder, den administrerende direktør, relations-/ad hoc lederen, den profilerende skoleleder og den helhedsorienterede skoleleder. Konklusionen er, at hvis man ser på skolereformen og dermed skolelederrollen i fremtiden er den helhedsorienterede leder et godt bud. Den helhedsorienterede skoleleder adskiller sig fra de øvrige ved over tid at have lige meget fokus på lederteam, personale, pædagogik, strategi, proces, børn, deres forældre, skolebestyrelse og pædagogisk råd.

Hvad der fylder i én fase afhænger af konteksten. Skolelederen er både langt væk og tæt på, på én og samme tid, afhængigt af hvad der er behov for. Lederen er mål- og visionsstyret men har samtidig også fokus på understøttelse og udvikling af konkret pædagogisk praksis. Fokus er på forandringsledelse, prioritering, fælles udvikling af praksis samt dygtige, kompetente og selvledende medarbejderre. Lederen prioriterer kompetenceafdækning, facilitering og procesledelse. Han/hun sætter retning og udstikke rammer, skaber strategier som del af daglig praksis, fremmer faglig læringskultur, har overblik og sikre styring samt opfølgning. Ligesom han/hun giver sparring og er nærværende. Det er således en leder, der er med i lærerprocesser og i praksis. Det er også en leder, der ikke lader det uforudsigelige blive styrende for god ledelse. Så hvordan mødes det daglige uforudsigelige, så der kan blive tid til det vigtigste?

Det er en vigtig pointe, at skolelederen er en del af den daglige praksis, når man i kommunerne videreudvikler et velfungerende ledelsessystem, som matcher den markante forandring af ledelsesopgaven på skoleområdet. Her har skoleforvaltningen en vigtig rolle. Det er vigtigt, at indsatsen skaber tydelighed om de forskellige ledelsesroller, og dermed sikrer at alle ledere gives de bedste muligheder for at lykkes i deres ledelsesopgave. Det optimale er komplementære ledelsesteam, der tilsammen rummer de nødvendige kompetencer. Ingen leder har fået alle dyder på et fad. I Ontario, som vi besøgte med skolerådet i sin tid, hørte jeg om vilkår for ledelse, hvor man max. var leder på en skole i 7 år, ligesom nye ledere blev rekrutteret ude fra. Det giver gode muligheder for højt præsterende ledelsesteam. Ledere, der arbejder i et godt succesfyldt arbejdsmiljø med tydelige mål og forventninger har større succes for et godt lederliv og leverer god ledelse til de medarbejdere, der arbejder med kerneopgaven - elevernes læring.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Hvad konstituerer god skoleledelse? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger