Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Hvad gør nytte?

Af Grethe Andersen, torsdag den 13. august 2015 kl. 10.00

Hvad er det, der virker i forhold til at øge elevens læringsudbytte? Er der evidens? Hvor stor effekt har faktorerne på elevernes læringsudbytte? 

På hitlisten fremkommer følgende: Elevforventninger/selvrapportering, lærerens troværdighed, formativ evaluering, klassediskussion, lærertydelighed og feedback. Det er samtidigt vigtigt med tydelige mål, fælles for klassen samt vurderingskriterier, der er knyttet til såvel fælles mål, som elevens egne læringsmål. Det er en forudsætning for at eleverne kan vurdere sig selv. Eleven skal støttes i læringsstrategier og selvregulering. Feedback synliggør at der sker en forståelse - ellers kommunikerer læreren i blinde. Undervisning er kommunikationer, der er optaget af at tilvejebringe forandringer – vel at mærke forandringer, der er til det bedre.

Det centrale er, at elevens stemme udvikler undervisningens kvalitet. Eleverne skal deltage aktivt så meget som muligt i forhold til at italesætte målene for den enkelte elevs succes, så de er transparente for eleven. Det handler om at skabe et læringsmiljø og en elev-kultur, hvor det er legitimt at give læreren information om, hvordan eleven opfatter undervisningen. Eleven skal derved lære at skelne mellem kvalitative bidrag og ævl.  Ligesom faglig feedback til eleven skal adskilles fra personlig ros. Elevens læringsudbytte bliver øget, og vi får mere effekt ud af de ressourcer, der sættes ind, når en lærerkultur professionelt kan håndtere elevfeedback.

Udviklingen af undervisningen er omdrejningspunktet. Vi udvikler sammen et didaktisk metoderepetoiere samtidig med at evidens stille og roligt bliver sorteret, delt og anvendt. Den strategi, om hvilken der kan påvises en positiv betydning for elevernes faglige præstationer under ét (gennemsnitligt), er en traditionel undervisnings-strategi med stærk, konsekvent klasserumsledelse og en stærk rammesætning. Ifølge SFI’s forskningsrapport har brugen af test en positiv betydning for elevernes faglige præstationer. Test dækker både over de test, som er pålagt skolen, og andre test, som den enkelte lærer vælger at benytte i undervisningen. For alle elever indikerer resultaterne, at jo flere test, jo bedre karakterer, men betydningen er størst for elever med ressourcesvag baggrund. De positive effekter af test og formativ evalueringer giver læreren information om elevens faglige niveau og dermed virker som input til den videre planlægning af undervisning. 

Hattie argumenterer for, at feedback fra elev til lærer måske er den mest betydningsfulde form for feedback, da denne feedback relaterer til, hvad eleven har forstået, misforstået, hvornår de er engagerede, og hvornår de er uengagerede. Derved bliver læring – eller mangel på samme – synlig. Forskning peger desuden på, at de største effekter af feedback opstår, når indholdet er relevant, så modtageren har noget at arbejde videre ud fra, i modsætning til for eksempel en konkret belønning eller umotiveret ros, som flere studier har vist ikke er en virkningsfuld form for feedback

Peer-tutoring (elevformidling) er et værdifuld element i kooperativ læring. Disse effekter kommer blandt andet til udtryk gennem dynamikken i klassens dialog, elever, der hjælper hinanden, venskaber (alle har en ven i skolen), feedback samt det at gøre skolen til et rart sted at være. 

SFI’s forskningsrapport viser, at lærerens brug af konsekvens, ro i klassen og håndhævelse af aftaler har en positiv betydning for elevernes karakterer og særligt for ressourcesvage elever. Undersøgelsen viser endvidere, at der på højtpræsterende skoler er positive relationer mellem lærere og elever præget af tillid og respekt. Læringssamtaler, elev-feedback og eleven som medskaber af undervisningen er væsentlige elementer i udviklingen af et positivt læringsmiljø.

Med læringssamtaler giver eleverne informationer til læreren eksempelvis om, hvordan de virker på deres elevers medansvar for læring. Læreren må søge at forstå, om han er forstået fra simpel til kompleks forståelse hvor viden anvendes til nye problemstillinger og ses med kritiske øjne. Som pædagogisk leder og observatør får man et billede af kompleksiteten i lærerens orientering mod såvel faglige mål som sociale og relationelle mål. Læringsmålene skal være realiserbare for eleverne. Den eneste måde man kan afgøre, hvorvidt en elev har tilegnet sig en bestemt form for adfærd (lælringsmål) er at give dem mulighed for at vise det. Elevernes stemme bliver afgørende for justeringen, dermed foreligger en vigtig opgave i at danne eleverne til elevrollen.  

Vi skal blive dygtigere til at undersøge om alle elever har nået læringsmålene og bruge det til at forbedre undervisningen. Der er behov for en læringsmålstyrings- og evalueringskultur, hvor lærerne bliver dygtigere til at begrunde, analysere og reflektere over valget af metoder mv. som del af et fagprofessionelt fællesskab. Alt er ikke lige godt.

God undervisning handler derfor måske især om at anvende flere og passende undervisningsmetoder og have variation i organiseringen af undervisningen. Det kan eksempelvis være en kombination af traditionel klasseundervisning og projektforløb, som fordrer elevernes kritiske og analytiske evner. Men det afgørende synes at være, at det er læreren, der rammesætter læreprocesserne og står for variationen. Den gode lærer er også kendetegnet ved selv at lære af sin egen rolle i undervisningen, herunder være opmærksom på elevernes læringsresultater og kollegaernes professionelle sparring og rådgivning. 

En vigtig del af arbejdet med at udvikle undervisningen er at forholde sig til de tilgange, metoder og strategier, som forskningen viser, med en vis sandsynlighed vil virke bedre end andre i en given situation. Det handler ikke om at opstille en opskrift eller manual for god undervisning, men om at forholde sig systematisk til, hvordan elevernes udbytte af undervisningen bliver så stort som muligt. 

År to med skolereformen sætter vi på Vesterkærets Skole fokus på indholdet i skoledagen. Med bevægelse, der skaber bevægelse i den åbne skole og ny ugestruktur fokuserer vi på det centrale nemlig kerneydelsen. Implementeringen af skolereformen er afgørende for et succesfuldt udfald. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Hvad gør nytte? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger