Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Hvad begrunder egentlig en ambitiøs reform af folkeskolen?

Af Grethe Andersen, onsdag den 30. oktober 2013 kl. 08.00

Det er vigtigt spørgsmål at stille sig for at forstå betydningen af, at vi skal nå langt bedre resultater. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan – folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater – og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Begrundelserne for reformen kan kort skitseres som følgende – vel vidende at der givet også kan peges på andre perspektiver.

- Mange elever mangler grundlæggende faglige kompetencer

- Ringe alsidige kompetencer og forældreopbakning gør ungdomsuddannelsen svær 

- Folkeskolen bryder ikke negativ social arv

- Folkeskolen har uklare mål, og lærerne overlades til egen fortolkning

- 95-procent-målsætningens lange sigt gør målet vanskeligt at styre efter for skolerne

- Kommuner er ikke gode nok til at følge op med egne målsætninger

- Faglig udvikling og motivation falder i slutningen af skolegangen

Mange internationale undersøgelser viser, at det har en selvstændig betydning for elevernes læring, hvis der stilles høje forventninger til deres læring. Vi skal have Fokus på læringsmål, test/evalueringer og opfølgning derpå så vi sikre progression i elevens læring. Vi skal have fokus på både faglighed, trivsel og elevens alsidig undervisning. 

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

Vi ved fra SFI’s forskning, at en faglig og samarbejdende kultur er afgørende for skolens succes. Jo bedre samarbejdet er mellem lærerne på skolen, jo højere er elevernes faglige resultater. Lærernes samarbejde har også positiv sammenhæng med lærernes trivsel. Dygtige lærerne samarbejder i team og diskuterer pædagogiske metoder og didaktik med hinanden.

En samarbejde kultur kommer virkelig på sin prøve nu med alle muligheder med nye reform og nye arbejdstidsregler. Der er rigtig meget vi skal aflære. Opgaven for skoleledelser i samarbejde med forvaltningen bliver at få sat rammen med afklaring af muligheder og begrænsninger. Når vi kender rammen kan vi på skolen drøfte og afklare de lokale muligheder og få etableret en rigtig god implementeringsstrategi og –plan.

Forældrene må ligeledes med i en aktiv rolle – og være velorienteret om reformens mål og handlinger. Der er et stort behov for en ændret attitude til læring og folkeskole, til ro i klassen og forberedelse. Her får skolebestyrelserne en central rolle som brobyggere mellem lærere, pædagoger, ledelse og forældre – og mindst i den nødvendige indsats for at tale folkeskolen op overfor forældre og presse. 

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Hvad begrunder egentlig en ambitiøs reform af folkeskolen? Felter med * skal udfyldes
 

Inspiration

Af:Pia Torreck, UPTION - Den30.10.2013 kl. 10:28Anmeld kommentar

I flere skoler i USA bryder man den sociale arv ved at bruge Brainology, Positive Psykologi og mindset - se fx.

http://www.mindsetworks.com/

http://www.kipp.org/
http://www.youtube.com/watch?v=lAsSdyb6YMY
http://www.youtube.com/watch?v=hEHcsZ4zRNw

Skriv hvad du søger