Ambitiøs skoleledelse Grethe Andersen blogger om ambitiøs skoleledelse

Hold pauser for sociale medier og mails

Af Grethe Andersen, torsdag den 12. september 2019 kl. 10.00

Jeg elsker at læse nyeste faglitteratur, det har jeg altid været glad for– og synes stadigvæk skoleledelse er interessant. Jeg har fordybet mig i bogen ”Arbejd dybt. Sådan fastholder du fokus i en verden af afbrydelser”, er skrevet af Cal Newport, udgivet af Dafolo. I bogen beskrives det dybe arbejde som en af de vigtigste færdigheder i vor tids ressource (økonomi, tid, energi). Det er den metode og de valg, som forfatteren mener kan bane vejen til succes ikke kun i arbejdslivet, men livet bredt set. Det gode liv – ikke mindre. Man lærer noget, der er svært på et højt kompliceret niveau meget hurtigt og bliver effektivt producerende. Fokus på effektivitet og det at nå flotte resultater er centralt – og mulig. Det kræver, at alle forstyrrelser fra moderne teknologi og internet lukkes ned, så der kan skabes ro og lommer til at have fokus. Cal Newport er professor i computer science ved Georgetown University med stor interesse og viden om, hvordan de nye teknologier påvirker ikke kun arbejdsliv, men hele ens liv. Han giver klarhed over, hvordan ens ressourcer bruges klogt med god energi og glæde. Det er jo ikke ligegyldigt, hvad man fokuserer på og bruger sin energi på. At arbejde dybt, koncentreret og nærværende er givende.

Han anbefaler, at man i første omgang prioriterer en times intensiv koncentration ad gangen. Med træning, glæden og effekten er det muligt på den lange bane, at komme op på fire timers dybe arbejde, som hans studier viser er maksimum. Forudsætningen er, at man går ind til projektet med bevidst fokus, positive forventninger og den rette intention og mindset. Jeg tænker i min livets modenhedsfase, at det gælder vel alt her i livet, men vi har godt af at blive mindet om det. 

Han anbefaler, at skabe lommer uden SoMe-adspredelse med Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat, LinkedIn m.v. og slukke for ”ping” lyden fra nye e-mail. Han er ikke fanatisk – men pointerer, at det ikke er sundt for ens liv, at være ”på”. Også selv om ”likes” kan opleves som dopamin – belønning og ros. Han anbefaler også, at man holder fri, når man har fri – både efter arbejdstid og i weekender. Hjernen har godt af det dybe arbejde og det at koble helt fra arbejdet og lave noget andet. Det overfladiske flyvske arbejde er ikke sundt. 

Der er rigeligt med det forfatteren kalder overfladisk arbejde i skolelederjobbet – og såmænd også i rigtig mange andre job inden for det offentlige. Det private kender jeg ikke så meget til, men jeg har haft glæden at prøve at være receptionist hos gode venner på Dronninglund Slot. Jeg er stadig meget hæmmet af de fire brud jeg fik i anklen for 5 måneder siden. Så det er vildt dejligt, at kunne komme ud mellem andre mennesker og gøre en forskel, der gør en forskel. Det er lige mig. Jeg er så taknemmelig for fremskridt.

Overfladisk arbejde, har jeg helt sikkert også lavet meget af, fordi jeg skulle. Når det så samtidig ikke skabte værdi for de, man skal skabe værdi for (eleverne for mit vedkommen), er det helt tåbeligt at bruge tid på det. Men hvem tør, at gøre det ”så lovligt som muligt”, som man siger i Nordjylland. Jeg var ikke selv god til det. Jeg var meget loyal i forhold til de krav, der blev stillet til mig fra chefer. Til gengæld prøvede jeg at være smart og strategisk ved at bestræbe mig på at være på forkant, netop fordi jeg var tæt på nyeste vigtig viden og ministeriet. Det var de tydeligt irriteret over. Aalborg kunne jo selv. Jeg nød at være forandringsskabende sammen med de medarbejdere, som elskede det. Det er det skønneste, fineste og forbundet med største glæde, når man som leder kan have den rolle at sige ”go for it”, uanset om det bliver en succes eller ej. 

Når jeg læser bogen, er det ren ”deja vu”. Jeg var skoleder på en skole med 140 ansatte. En skole præget at høj kompleksitet og mange kampe om, hvem der var vigtigste; Lærere, pædagoger, fysio-, ergoterapeuter, støttemedhjælpere, teknisk administrative medarbejdere og ledere – i uprioriteret rækkefølge. Jeg var fremme i skoene med konstant artikler i aviser, tidskrifter mv. Skrev bøger og bidrog til andre med artikler.

Og det vigtigste i mit liv; min mand, fire børn og (sviger)forældre – med tiden endnu større dynamisk familie. Når jeg nød husmoraktiviteterne var det fordi, jeg kunne – som hjemkundskabslærer og opvokset i landbrug med folk på kost. Jeg nævner det som eksempel. Jeg tror – og har erfaret at det at holde fri fra arbejdslivet og slukke for alt på internettet, kræver at man gør noget, det giver kroppen og hjernen fri. Det kan være gåture i naturen, samle svampe, cykle, finde en gammel hobby frem, høre en lydbog, mens man sidder på motionscyklen eller strikker, når man får tid til det. I hamsterhjulet som skoleleder, ved jeg, at coaching kan være vejen til at finde ”lommer”. Jeg har hjulpet tidligere kollega. 

Det er en særdeles god bog, som jeg har læst i bidder. Jeg vil anbefale alle de, der har snore i skolelederne, som vores tids Pinocchioer, at overvejer hvad der er vigtigt, for at skabe værdi for de danske skoleelever, så de også kan lære at arbejde dybt.

Jeg nyder i mit seniorliv at have tid og ro til fordybelse og højere grad af nærvær. Jeg synes stadig det er sjovt at anmelder bøger og følge med, fordi min mand, to sønner og en svigerdatter arbejder i folkeskolen eller professionshøjskole – samt fire af de 7 børnebørn er skolebørn. De udfordringer folkeskolen har er såmænd ikke anderledes end de udfordringer min datter og svigersøn har som læger på Skejby, eller de andre unge mennesker i familien har under uddannelse. Nu har jeg til gengæld mere nærvær, energi og lyst til fordybelse i deres liv.

Jeg vil gerne dele mine erfaringer. Niels Egelund drillede mig med, at jeg havde en hyperaktiv diagnose. Jeg var såmænd blot super effektiv. Mit hæsblæsende skolelederliv var ikke altid til fordybelse og nærvær, men faktisk præget af bevidste lommer til fordybelse og 100% nærvær. Når jeg skulle forberede mig til møder i Skolerådets formandskab, i bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut eller i følgegruppen for pædagoguddannelsen delte jeg min læsning af de mange lange dokumenter op i tre faser. Jeg fandt frem til rutiner, som netop gjorde, at jeg kunne sætte mig godt ind i stoffet, der ofte rummede høj kompleksitet – reflekterede og gav mine så kvalificerede bud som muligt på, hvordan praksis i folkeskolen eller uddannelsessystemet bredt set, eventuelt kunne forbedres. 

Først læste jeg materialet dybt koncentreret uden forstyrrelser. Det var ikke muligt, at gøre på skolelederkontoret. Der var også rigeligt at se til, og det var nu en gang min primære rolle og opgave at gøre en forskel, der gjorde en forskel som skoleleder. Under den koncentrerede læsning markerede jeg elementer fra evidens, undersøgelser mv, som pirrede min nysgerrighed. Jeg koblede den tilegnede viden til den praksis, jeg var en del af, så der kom automatisk tanker ind over læsningen. Fordybelse – det at arbejde dybt uden forstyrrelser var kunsten. Det er det forfatteren skriver om, jeg havde blot fundet min vej.

Det dybe arbejde er evnen til at arbejde fokuseret med kognitivt krævende opgaver. Budskabet i bogen er, at det kan læres. Det handler om at skabe struktur og indføre klare regler for sit eget arbejde. Det er faktisk netop mine erfaringer med fordybelse. Et godt råd i bogen er, at få identificeret sine egne ”vildt vigtige mål”. Derved hjælper man dig selv med at arbejde fokuseret og derfor også dybere. Når jeg prioriterede at arbejde dybt i en time en tidlig søndag morgen, havde jeg fokus på, at den tid, hvor jeg arbejdede dybt, var dedikeret til at realisere dette vildt vigtige mål for mig at bidrage velforberedt i de tillidshverv, jeg var udpeget til. Anden fase i min strategi var efter at fryseren var fyldt op med hjemmebagt brød, rødbederne var syltet, tid med familien med fire dejlige børn og vasketøj, eller jeg kom hjem efter en frisk gåtur selvfølgelig til indkøb, at kigge på de markerede områder af materialet. Hjernen – den bevidste del havde holdt pause fra det dybe arbejde. At lave noget helt andet gjorde formentlig at andre dele af hjernen – den ubevidste tænkning, fandt løsninger og nye veje. På vej i flyet til møderne i København kunne mine 3. læsning i form af en skimning af noter give yderligere inspiration. Jeg følte mig privilegeret. At lære så meget og lære så mange dejlige mennesker at kende, det var en gave.

At møde meget tidligt ind på skolen om morgen var også en mulighed for det dybe arbejde. Der var ingen forstyrrelse, og ingen der var irriteret over den lukkede dør. I en periode var min kalender også dedikeret til ud i huset – altså rundt på skolen. Det var faktisk det bedste i jobbet. Det krævede disciplin. Hjemmearbejdsdag som skoleleder har jeg også få gange haft glæde af igennem tiden, når det var meget nødvendigt at arbejde dybt. Prøv det – det er godt givet ud på den lange bane.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Hold pauser for sociale medier og mails Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger