Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

Har alle en inkluderende tilgang?

Af Grethe Andersen, fredag den 24. januar 2020 kl. 08.30

Ledelse af inklusion handler om at få indrettet både kulturen og strukturen på skoler, så begge dele understøtter inkluderende læringsmiljøer. Inkluderende ledelse indebærer at skabe en oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever – og medarbejdere. Lederrollen bliver dermed såvel retningsgivende som supporterende. I skolesammenhænge kan man tale om to former for inklusion, både det sociale og det faglige, som vi i praksis ikke kan skille fra hinanden. Dybest set handler det om hvordan man som skole håndterer mangfoldigheden af mennesker. Her er det afgørende om mangfoldighed anses for en styrke for fællesskabet i modsætning til, at homogenitet er et mål.

Der er tale om inklusion, når barnet i videst muligt omfang er i et læringsfællesskab – altså er fysisk tilstede i skolen, deltager i og oplever sig som en del af fællesskabet – har både samarbejdsmæssige og venskabelige relationer, udvikler positive selvbilleder – selvtillid og selvværd og er i en læringsprogression – har en læringsudvikling. Inklusion er således en proces, hvor man kontinuerligt skal øge mulighederne for, at alle elever kan deltage aktivt, være en del af fællesskabet og få et højt læringsudbytte

Det inkluderende læringsfællesskab må være kendetegnet ved, at skolens ledelse prioriterer og understøtter inklusionsindsatsen. Skolen skal have en fælles procedurer for det inkluderende arbejde og endnu vigtigere en grundlæggende inkluderende tilgang til alle børn. En tilgang, der tager udgangspunkt i børns forskellige faglige, sociale og personlige ressourcer, så alle bliver så dygtige, som de kan. Det pædagogiske personale, lærere og pædagoger har en opgave i at skabe et læringsrum, hvor de viser som rollemodeller og som retningsgivende og supporterende, hvordan eleverne kan støtte og hjælpe hinanden ved at være åbne om hinandens forskelligheder. Værdifulde samtaler er kraftfulde, så man skal være opmærksom på retning og tonen.

Samtaler påvirker trivsel, relationer og evnen til at lære og lykkes. Værdifulde samtaler er anerkendende og undersøgende. Et læringsmiljø præget af positive emotioner udvider og opbygger kapacitet i forhold til relationer, kritisk tænkning, kreativitet og læring. Anerkendende undersøgende spørgsmål vil understøtte elevernes evner til at skabe stærke positive relationer, et inkluderende klasseværelse og et godt skolemiljø, der er befordrende for læring og trivsel. Eleverne lærer derved at få en relationel ansvarlighed for andre, når de deler historier om stolthed og andre ser deres evner og færdigheder. Det kan fx ske ved at elever interviewer elever med fokus på succes, kompetencer og drømme for fremtiden i relationer præget af tillid, bekræftelse og af at have det sjovt sammen med andre. At sætte ord på og benævne evner og færdigheder gør disse til ressourcer, der kan bruges fremadrettet. Skolens ledelse og pædagogiske personale må prioriterer at skabe en kontekst med omsorg, næstekærlighed og accept, så alle elever føler sig værdifulde, anerkendte og respekterede. Det vil medvirke til at eleverne trives og de vil begynde at agere med selvværd og kompetence.

Jeg har oplevet lærere og pædagoger, der i den grad formåede at skabe et læringsrum præget af varme og accept. I skolens teamledelse talte vi om, lærere, der uanset hvilke elever og klasser, de havde, lykkedes med deres elever. Vi talte også om, hvordan vi kunne støtte pædagogiske medarbejdere, der ikke formåede en inkluderende praksis. Hvis der er udfordringer, gælder det om at finde ud, hvilke færdigheder eleven og for så vidt også læreren/pædagogen har brug for at lære, for at det skal kunne lykkes. Den lærer, der lykkes med at skabe inkluderende læringsmiljøer anvendte ofte naturligt evidensbaserede undervisningsstrategier, som hun havde erfaret virkede. Det kunne være kooperativ læring, hvor elever hjalp elever med at lære af hinanden. Træning af sociale færdigheder, hvor eleverne lærte at interagere positivt med andre. Direkte instruktion, hvor læreren sørgede for tydelig struktur, rask tempo og udbytterige lektioner uden lange lærertaler. Formativ vurdering og feedback, hvor regelmæssigt fokus på eleverne fremskridt naturligt indgik i undervisningen.

Det handler også om at skabe et læringsfremmende fysisk miljø og et trygt, positivt og motiverende læringsmiljø. Co-teaching kan også være et af mange effektive bud på inkluderende læringsmiljøer, hvor man fremmer elevernes læring og samtidig udvikler fællesskabet i klasserummet. Logikken er, at læreren både har brug for at undervise med udgangspunkt i læringsmål og lære af eleverne, når undervisningen ikke fungerer. Eksempelvis via feedback og læringssamtaler. Eleven har ofte svaret, hvis der bliver lyttet.

Den traditionelle skolekultur med fokus på elevernes underskud handler reaktivt på grund af en ”institutionel usikkerhed” og endda defensiv mod at møde komplekse behov. I den reaktive proces henvender læreren/pædagogen sig til skolens ledelse og beder om, at de må løse problemet. Skolens ledelse fortsætter op ad i styringskæden med at sende problemet til forvaltningsniveau.

En inkluderende skole må skifte et kulturelt fokus fra "objekt usikkerhed" (eleven er problemet) til en fokus på "institutionel usikkerhed". Eller beskrevet på anden vis, gå fra ensidig skyld på elever, forældre og socioøkonomiske forhold til fokus på skolens arbejde med nye veje som svar på skolens pædagogiske, didaktiske og organisatoriske usikkerhed. Det betinger kulturel tranformation via påvirkning af organisationens kultur, struktur og processer. Der er ingen manual eller hurtigt fix. Det er ikke et spørgsmål om tekniske gennemførelse. Implementering af inklusion er ikke et spørgsmål om simple tekniske ændringer, men snarere at tænke på en bredere kulturel forandring og udviklingsproces, der består af flere faser, med en ændring i sindet, en "krise bevidsthed", som afsæt.

Det er snarere tale om en proces med at anerkende, analysere og forstå den eksisterende praksis, her defineret som den måde, tingene håndteres af ideer, normer, procedurer og handlinger i et givet øjeblik. Skoleledelsen må med afsæt i krisebevidsthed facilitere tranformative ændringer af kulturen. Læring skal gå fra single-loop-læring" til "double-loop-læring". Single-loop-læring er, når aktørerne lærer inden for den nuværende ramme af deres antagelser, værdier og tænkning, hvilket medfører mindre tekniske ændringer i retning af forbedring. Double-loop-læring er, når aktørerne lærer ved at reflektere over og derefter ændre deres antagelser, værdier og tænkning, og som et resultat derefter ændrer deres handlinger.

Det kan suppleres med en tilgang med fokus på, hvad der virker. Det flytter fokus på underskud og reaktive mønstre til proaktive undersøgende tilgange. Med en kombination af top down og buttom up tilgang kan læringskæden (fra bund til top) og styringskæden (den demokratiske kommandovej fra top til bund) understøtte hinanden i såvel ny praksis som i en inkluderende tilgang. Det samfundsmæssige mål må være at skabe en genration af børn, der har et medfølende sind og tillid til de voksne, tror på, at de voksne vil dem det godt og samtidig føler sig så kompetente, at de kan få så godt et liv som muligt og bidrage til at udvikle demokratiet i positiv retning. Det demokratiske sindelag skabes i gode menneskelige relationer.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: Har alle en inkluderende tilgang? Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger