Seniorlivets muligheder og begrænsninger Grethe Andersen blogger om seniorlivets muligheder og begrænsninger

God skolestart

Af Grethe Andersen, tirsdag den 14. august 2018 kl. 09.00

En af folkeskolens vigtigste opgaver er sammen med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder. Men folkeskolen skal også udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Ligesom folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.

Det er gennem god undervisning og læring, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, og at de udvikler alle sider af deres personlighed. Særligt lærernes undervisning har stor betydning for elevernes læring. Læring opbygges gennem hele opvæksten, skolegangen og uddannelsen. Kvaliteten af dagtilbud har betydning for fagligheden i folkeskolen, og de faglige resultater i folkeskolen har betydning for, hvor mange der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. 

Elevernes faglige niveau er naturligvis først og fremmest påvirket af den undervisning, de modtager i skolen. Men det er ikke nok med god undervisning ved enkelte lærere i enkelte fag. Den langsigtede virkning heraf fortager sig. Derimod er effekten af gode skoler langt mere vedholdende. Derfor er det så afgørende, at der sikres en samlet indsats fra både stat, kommune og skoleledelse med en ambition om, at udbyttet af undervisningen ikke afgøres af om man tilfældigvis får en god eller en mindre god lærer. Alle elever skal have en god undervisning.

Gode skoler betinger, at skolelederne kan prioritere at sætte sig i spidsen for skolens organisatoriske, pædagogiske og faglige udvikling. Det er vigtigt med en målstyrings- og evalueringskultur, hvor lærerne bliver dygtigere til at begrunde, analysere og reflektere over valget af metoder mv. som del af et fagprofessionelt fællesskab.

Spørgsmålet er om det er muligt for skoleledere i tilstrækkelig grad at prioritere pædagogisk ledelse. Når jeg tænker tilbage på 20 år i skoleledelse, har jeg et billede af, at der er andre muligheder for rammer for god ledelse, end de, der faktisk anvendes. I Ontario, som vi besøgte med Skolerådet, var skoleledere pædagogiske ledere. Personaleledelse, personalejura, arbejdstid, fordeling af medarbejdere på skolerne og økonomi blev styret fra kommunen. Pædagogisk udvikling forgik til gengæld på skolen ikke som politisk styret tiltag, skolelederen skulle omsætte, men som kvalitetsbevidst arbejde i team med udvikling af den bedste undervisning, så alle elever var motiveret for at lære og kunne blive så dygtige som muligt. Navnlig brug af klasseteams – gerne over en årrække – hænger sammen med gode faglige resultater, og særligt for elever med svag socioøkonomisk baggrund.

Mange skoler har faktisk ikke de nødvendige ressourcer til rådighed. Igennem tiden har muligheder for anskaffelser af IT udstyr, personalets kompetenceudvikling, nye møbler, nye indretninger af de pædagogiske rum, udeskole mv. været afhængig af, at vi på skolerne sparede på normeringen. Lønkroner blev konverteret til materiel. Det siger sig selv, at det dybest set ikke er optimalt. Jo mere der reduceres i det pædagogiske personale, jo færre ”hænder”. 

Kommunerne bør i deres politikker og indsatser have fokus på at udvikle og understøtte den gode undervisning. Det kan være gennem prioritering af ressourcer, der reelt giver mulighed for at drive skoler, samt til kompetenceudvikling og ved at fastholde og støtte skolelederne i at varetage det pædagogiske lederskab og ansvar for kvaliteten af skolens undervisning. Skolens mulighed for at ansætte uddannede lærer som vikarer er ligeledes en udfordring for mange skoler. I en periode, var det muligt at fastansætte de såkaldte ”Faste vikarer”, der varetog vikardækning, og når der ikke var brug for det, indgik de som ekstra lærere, hvor der var behov. Ligesom det var muligt at skolens egne lærere havde såkaldte ”rådighedtimer” på tilsvarende vis til at sikre kvalitet i vikardækningen. Faktisk var det ligeledes muligt at søge såkaldte ”årskurser” på Danmarks Lærerhøjskole eller lignede, hvor man som lærer fik sin løn, blev klogere og dygtigere og kom tilbage til skolen, hvor det var naturligt at anvende tilegnet viden i praksis. En faglig og samarbejdende kultur, hvor videndeling er naturlig, er afgørende for skolernes succes. Jo bedre samarbejdet er mellem lærerne på skolen, jo højere er elevernes faglige resultater. Lærernes samarbejde har endvidere positiv sammenhæng med lærernes trivsel. Det er vigtigt at lærerne deltager i drøftelser om konkrete elevers læring, overværer andre læreres undervisning og giver feedback, drøfter og udvælger undervisningsmateriale, deltager i fælles aktiviteter på tværs af forskellige klasser og aldersgrupper (for eksempel projekter), indgår i et undervisningsteam om en klasse, har deltaget i faglige undervisningsaktiviteter, som for eksempel teamsupervision, om lærerne drøfter og koordinerer hjemmearbejde på tværs af fag og om lærerne sikres fælles evalueringskriterier for vurdering af elevernes fremskridt.

Elevernes trivsel er først og fremmest påvirket af, at den enkelte elevs specifikke situation på et givent tidspunkt. Derfor kan elevens trivsel forholdsvis hurtigt skifte karakter. Det understreger vigtigheden af en hurtig indsats i forhold til elever der mistrives – og at det pædagogiske personale og de pædagogiske ledere har fokus på det vigtigste. God skolestart.

Skriv en kommentar
Svar på dette indlæg: God skolestart Felter med * skal udfyldes
 

Skriv hvad du søger